{"id":1106,"date":"2009-04-12T16:48:13","date_gmt":"2009-04-12T14:48:13","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=1106"},"modified":"2010-12-12T16:51:30","modified_gmt":"2010-12-12T14:51:30","slug":"slutstrand","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=1106","title":{"rendered":"Slutstrand"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Slutstrand
\nTeaterstykke 2009.
\nManuskript: Nicolas Bro
\nInstruktion: Christoffer Berdal
\nScenografi: Mia Stensgaard
\nmed Ellen Hillings\u00f8, Elsebeth Steentoft, Bodil J\u00f8rgensen, Birgitte Hjort S\u00f8rensen, Anne Vester H\u00f8yer, Kirsten Pe\u00fcliche, Tina Gylling Mortensen og Frederikke Lyster.
\nGik p\u00e5 Kaleidoskop\/K1.<\/p>\n

Science fiction p\u00e5 en scene er ikke noget man ser s\u00e5 ofte, men det h\u00e6nder da. M\u00e5ske virker det lidt afskr\u00e6kkende at skulle lave trov\u00e6rdige kulisser til det. Men n\u00e5r Wagner kan have en drage med i sin opera, hvorfor s\u00e5 ikke et rumskib p\u00e5 scenen? Hvis jeg selv skal svare, s\u00e5 er det m\u00e5ske fordi dragen kan fortolkes p\u00e5 mange m\u00e5der, og publikum har nemt ved at opfatte dragen som symbolsk, mens et rumskib i science fiction normalt skal opfattes ganske konkret, selv om det kan have symbolske overtoner. S\u00e5 hvor en papmache-drage eller en \u201ddrage\u201d der er en mand i en hvid kittel, g\u00e5r an med Wagner, vil et rumskib, der ikke er et rumskib, bare v\u00e6re uforst\u00e5eligt, mens et papmache-rumskib formentlig vil fremkalde utilsigtet latter. Og apropos det, s\u00e5 var der en af dem der sad nede foran til den forestilling jeg overv\u00e6rede som grinede hysterisk gennem store dele af forestillingen, uden hensyn til hvad hensigten med det der foregik p\u00e5 scenen var.<\/p>\n

Men Nicolas Bro undg\u00e5r helt rumskib-problemet ved at lade sit stykke foreg\u00e5 i en dystoptisk fremtid. Det vil sige at science fiction- elementet best\u00e5r i at handlingen foreg\u00e5r i fremtiden og ikke s\u00e5 meget i teknologi. Dystopi er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt: Det der er sket er at alle m\u00e6nd er d\u00f8de for 33 \u00e5r siden. Den geniale forsker \u201dMother\u201d har form\u00e5et at skabe otte b\u00f8rn \u2013 alle kvinder \u2013 tre \u00e5r efter katastrofen, men ellers er der ingen nye mennesker f\u00f8dt siden. \u201dMother\u201d har ogs\u00e5 form\u00e5et at redde nogle k\u00f8nsskifteopererede m\u00e6nd, dvs. de er nu kvinder, men bortset fra det, er der ingen m\u00e6nd tilbage i verden. Hvad der blevet af de k\u00f8nsskifteopererede kvinder, melder historien s\u00e5 vidt jeg husker intet om.<\/p>\n

Det som har udryddet m\u00e6ndene, er en virus. Siden katastrofen har \u201dMother\u201d og hendes assistent Kim \u2013 en af de k\u00f8nsskifteopererede hun reddede \u2013 arbejdet for at finde en kur s\u00e5 m\u00e6ndene kan genskabes. Men det har v\u00e6ret forg\u00e6ves, og ved forestillingens start er \u201dMother\u201d d\u00f8d. Vi befinder os da i byen New Stockholm. Der er tale om et utopisk samfund hvor kvinderne lever i fred og kun har brug for et korps af sortkl\u00e6dte \u201dsorgbearbejdere\u201d til at holde orden i samfundet. Der er indf\u00f8rt nogle f\u00f8lelsesm\u00e6ssige rettigheder for alle, hvoraf vi h\u00f8rer om nogle stykker, s\u00e5 som retten til at finde oplysninger om sin far. Som n\u00e6vnt er der jo kun f\u00f8dt otte mennesker siden katastrofen, og det har ikke v\u00e6ret muligt at skabe nye mennesker uden m\u00e6ndene, dvs. alle har en far som er d\u00f8d.<\/p>\n

Slutstrand<\/em> starter med at \u201dMother\u201d er d\u00f8d. Hele nationen s\u00f8rger over det. Vi ser dog kun hendes assistent Kim og en af de otte af \u201dMother\u201ds b\u00f8rn Eva. Gennem dem f\u00e5r vi fortalt hvad det er der foreg\u00e5r. Dels hvad jeg lige har fortalt og dels at Evas far er en mand ved navn Joseph, der havde v\u00e6ret d\u00f8d i mange \u00e5r da katastrofen indtr\u00e5dte, mens hvis s\u00e6d \u00e5benbart var den eneste der havde overlevet. Og da vi f\u00e5r mandens efternavn, kan vi begynde at ane at det utopiske kvindesamfund ikke f\u00e5r lov at vare stykket ud: Eva taler p\u00e6nt om sin far, mens Kim fort\u00e6ller hende at han var en gal massemorder. Stalin, var hans efternavn.<\/p>\n

I resten af f\u00f8rste akt tr\u00e6nger krisen sig mere og mere p\u00e5: \u201dMother\u201ds otte b\u00f8rn blev sendt ud i verden mens de var sm\u00e5, og i Afrika har Evas s\u00f8ster Lillith skabt en milit\u00e6rstat som truer med at invadere New Stockholm. Politikeren Bergman pr\u00f8ver at forhandle en fred igennem, men det g\u00e5r helt galt (i en scene hvor overn\u00e6vnte publikums latter ikke var helt malplaceret). I andet akt f\u00e5r vi s\u00e5 enden p\u00e5 det hele, New Stockholm i s\u00e6rdeleshed og mennesket som s\u00e5dan i almindelighed. Titlen p\u00e5 stykket referer til den sidste scene der foreg\u00e5r p\u00e5 en strand, i et flashback fra ganske kort tid f\u00f8r \u201dMother\u201d d\u00f8de, med \u201dMother\u201d og Kim som de eneste der er til stede p\u00e5 scenen.<\/p>\n

Mit generelle indtryk af Slutstrand<\/em> er at det er et noget forvirret stykke. Der er lidt af det hele: Tragedie, komedie, lange monologer, skarpt tegnede personer, dybsindige tanker og knapt s\u00e5 dybe tanker. Det er bev\u00e6gelsen fra det st\u00e6rkt dramatiske til det meget symbolske og langt ude filosoferende jeg har et problem med. I andet akt blandes der for eksempel nogle metabetragtninger over skuespillet selv ind i dialogen. Det h\u00f8rer til hvad jeg vil kalde overfl\u00f8digt fedt p\u00e5 en forestilling, der i \u00f8vrigt har noget helt andet at fort\u00e6lle end hvad et teater er.<\/p>\n

I virkeligheden er det m\u00e6ndene det hele handler om, selv om der ingen m\u00e6nd optr\u00e6der i forestillingen. Som det siges flere gange, s\u00e5 er det en andens blik p\u00e5 sig selv som kvinderne savner, n\u00e5r de ikke har m\u00e6ndene: De ved ikke hvad det vil sige at v\u00e6re kvinder uden m\u00e6ndene til sammenligning. Og p\u00e5 samme m\u00e5de kan publikum netop se hvad m\u00e6ndene er, ved at se hvad der mangler. Og hvad der ikke mangler. Kim, der jo var f\u00f8dt som mand, viser sig at v\u00e6re noget af en gal videnskabs m\/k. Det er s\u00e5 desv\u00e6rre noget som Slutstrand<\/em> har som en del af sit budskab: Det er videnskabens manipuleren med os selv, der skaber al ulykken. For mig ikke s\u00e5 lidt af en kliche og desuden noget vr\u00f8vl: Uden videnskaben ville vi leve i snit 30 \u00e5r og v\u00e6re plaget af alverdens sygdomme undervejs, som videnskaben har form\u00e5et at fjerne ved at manipulere med vores immunsystem m.m.<\/p>\n

Teknisk set fungerede det hele som smurt. Der er tre huse pakket ind i plastic p\u00e5 scenegulvet, og de \u00e5bnes og bruges lidt ad gangen i de forskellige scener. Scenerne skifter mellem forskellige skuespillere \u2013 nogle g\u00e5r igen, andre forsvinder ud af stykket. Der er personer og begivenheder vi kun h\u00f8rer om, som alligevel st\u00e5r helt klart for os. Scene for scene er det et rigtig godt stykke med mange interessante betragtninger, farverige og ofte godt tegnede personer, samt velformulerede replikker. S\u00e5 det er lidt \u00e6rgerligt med de store udsving scenerne imellem. H\u00e5rd science fiction er det bestemt heller ikke, men den til tider lidt l\u00f8se omgang med naturvidenskaben kan jeg nu godt tilgive Nicolas Bro. Man m\u00e5 h\u00e5be at han eller andre talentfulde danske dramatikere har endnu mere at byde p\u00e5 i science fictiongenren. Og at publikum gider at se det: Der var vel kun ca. 1\/3 fyldt i teateret til den forestilling jeg var til. Ikke mange flere end skuespillerne, der i \u00f8vrigt alle leverede et godt stykke arbejde. Men det er vel science fictions sv\u00f8be at enten er det helt uinteressant som kunstv\u00e6rk eller ogs\u00e5 er det uinteressant for det store flertal af befolkningen.<\/p>\n

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.20<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Slutstrand Teaterstykke 2009. Manuskript: Nicolas Bro Instruktion: Christoffer Berdal Scenografi: Mia Stensgaard med Ellen Hillings\u00f8, Elsebeth Steentoft, Bodil J\u00f8rgensen, Birgitte Hjort S\u00f8rensen, Anne Vester H\u00f8yer, Kirsten Pe\u00fcliche, Tina Gylling Mortensen og Frederikke Lyster. Gik p\u00e5 Kaleidoskop\/K1. Science fiction p\u00e5 en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[33,73],"class_list":["post-1106","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-science_fiction","tag-flemming-r-p-rasch","tag-himmelskibet-nr-20"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1106","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1106"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1106\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1109,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1106\/revisions\/1109"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1106"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1106"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1106"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}