Legend of the Five Rings, Third Edition
\nRollespil, 358 sider
\nAEG, 2005, $39.95*<\/p>\n
Dette er tredje udgave af rollespillet Legend of the Five Rings<\/em> (L5R), men rollespillet er baseret p\u00e5 et samlekortspil af samme navn, f\u00f8rst udgivet i 1995 (f\u00f8rste udgave af rollespillet er fra 1997). Man f\u00e5r klart fornemmelsen af, at kortspillet er en st\u00f8rre forretning end rollespillet, men det betyder ikke at rollespillet er noget sjusket venstreh\u00e5ndsarbejde – der er faktisk tale om et af de mest gennemarbejdede spil p\u00e5 markedet.<\/p>\n L5R er et fantasy-rollespil, der prim\u00e6rt er baseret p\u00e5 samauraitidens Japan, men spilleverdenen Rokugan har ogs\u00e5 elementer fra kejsertidens Kina ud over at indeholde sine egne, unikke elementer – ikke mindst en m\u00e6ngde trolddom og magiske v\u00e6sener, man n\u00e6ppe fandt i virkelighedens historiske Japan og Kina – om end magien har rod i myter fra disse lande. Spillerfigurerne er typisk medlemmer af samurai-klassen (adelen) og er normalt enten \u201dbushi\u201d (krigere) eller \u201dshugenja\u201d (pr\u00e6ster\/magikere), men man kan ogs\u00e5 v\u00e6re bl.a. spejder, magistrat eller hofsnog. Man kan v\u00e6lge at tilh\u00f8re den ene eller anden af Rokugans klaner; et valg der har ret stor betydning, eftersom valget af klan giver forskellige fordele og ulemper og afg\u00f8r, hvilke samuraiskoler, man kan v\u00e6re uddannet i – og det giver igen s\u00e6rlige fordele og ulemper. Mange af klanerne ligger i mere eller mindre \u00e5ben krig med hinanden, men det er alligevel muligt for en h\u00e5ndfuld spillere at spille figurer fra forskellige klaner, for kampen mod Rokugans indre og ydre fjender kan samle selv de argeste rivaler – og der er fjender nok at v\u00e6lge imellem, fra forr\u00e6dere, der s\u00f8ger at v\u00e6lte kejseren, til ud\u00f8de og trolde fra The Shadowlands, et ubehageligt omr\u00e5de sydvest for Rokugan.<\/p>\n Figurer bliver lavet efter et system, der er en blanding af et klasse\/ niveau-system (som kendt fra bl. a. Dungeons & Dragons<\/em>) og et f\u00e6rdighedsbaseret system (som kendt fra bl.a. GURPS). Generelt kan figurer frit tr\u00e6ne alle f\u00e6rdigheder (dog er magiske formularer forbeholdt shugenjaer), men n\u00e5r man har tr\u00e6net tilstr\u00e6kkelig mange f\u00e6rdigheder, opn\u00e5r man indsigt nok til at stige en grad i sin skole, og det giver nogle unikke og ret betydningsfulde egenskaber. Indtrykket efter at have spillet L5R tre s\u00f8ndage, er at denne blanding virker ret godt – skolerne sikrer at figurerne forbliver forskellige, mens den gradvise tr\u00e6ning af f\u00e6rdigheder g\u00f8r, at figurer ikke som i rene niveau-baserede systemer pludselig bliver bedre til alting p\u00e5 \u00e9n gang. Skolerne med deres hemmelige tr\u00e6ningsprogrammer er samtidig en meget trov\u00e6rdig forklaring p\u00e5 at have noget, der ligner klasser og niveauer – noget, som det kan v\u00e6re ret sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i andre systemer.<\/p>\n F\u00f8rste udgave af L5R introducerede en ny m\u00e5de at bruge terninger p\u00e5, som g\u00e5r under navnet \u201droll and keep\u201d: N\u00e5r man skal g\u00f8re noget, ruller man et antal tisidede terninger lig med summen af en grundegenskab og en f\u00e6rdighed, hvorefter man beholder et antal (normalt de h\u00f8jeste) lig med grundegenskaben. Jo h\u00f8jere sum, jo bedre resultat kan man opn\u00e5 – men man skal satse p\u00e5 et h\u00f8jt resultat for at kunne f\u00e5 det, og hvis det ikke lykkedes, f\u00e5r man ikke engang lov til at lykkedes med et mindre resultat. Terninger, der lander p\u00e5 en tier, giver ret til at rulle terningen igen og l\u00e6gge det nye slag oveni , og det kan gentage sig lige s\u00e5 mange gange, som man kan blive ved med at sl\u00e5 ti. Der er alts\u00e5 ikke nogen \u00f8vre gr\u00e6nse for, hvor h\u00f8j en v\u00e6rdi en terning kan have, og selv en kr\u00f8bling kan med en vis portion held overvinde en samurai-mester. I anden udgave gik forlaget AEG over til et simplere system, men efter massivt krav fra spillerne er man i denne tredje udgave vendt tilbage til det gamle system – dog med nogle modifikationer, der skulle g\u00f8re balancen mellem grundegenskaber og f\u00e6rdigheder bedre. Det ser umiddelbart ud til at v\u00e6re lykkedes meget godt, og i det hele taget virker reglerne godt gennemt\u00e6nkte b\u00e5de med hensyn til balance, spilbarhed og underholdningsv\u00e6rdi. Centralt for spillet er et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 figurernes \u00e6re, h\u00e6der og status, som kan give reelle fordele og ulemper og ikke bare er meningstomme tal p\u00e5 figurarket. Reglerne er p\u00e5 mellemniveau i kompleksitet, omtrent p\u00e5 linje med White Wolf<\/em>-spillene og de nyere udgaver af Dungeons & Dragons<\/em>.<\/p>\n Den fysiske indpakning af spillet er ganske l\u00e6kker, med hardcover- omslag, syet ryg og et l\u00e6kkert layout med mange gode farvebilleder. Teksten er velorganiseret og forsynet med et glimrende stikordsregister, s\u00e5 det er ikke sv\u00e6rt at finde den information, man \u00f8nsker – og bogen indeholder al den information, man beh\u00f8ver for at spille spillet, hvad enten man er spiller eller spilleder. Prisen er i den h\u00f8je ende (ca. 350 kr. i danske butikker), men jeg synes man f\u00e5r rigtig meget for pengene.<\/p>\n Anmeldt af Klaus \u00c6. Mogensen i Himmelskibet nr.9<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Legend of the Five Rings, Third Edition Rollespil, 358 sider AEG, 2005, $39.95* Dette er tredje udgave af rollespillet Legend of the Five Rings (L5R), men rollespillet er baseret p\u00e5 et samlekortspil af samme navn, f\u00f8rst udgivet i 1995 (f\u00f8rste … L\u00e6s resten