![\"\"](\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/prox88.jpg\" "\\"prox88\\"")
<\/a>\nNr. 88 (efter\u00e5r 2008) indeholder tre artikler. To af foreningens egne medlemmer, henholdsvis om ‘future history’ og om tidsrejser, og en artikel fra tidsskriftet Science Fiction Studies om sex i science fiction under den nye b\u00f8lge. S\u00e6rligt den f\u00f8rste og sidste artikel er interessante, da de kommer vidt omkring og forfatterne til de to artikler er velbel\u00e6ste. Er man interesseret i, hvorledes fremtidig historie ser ud og anvendes litter\u00e6rt, eller i hvorledes forfattere har k\u00e6mpet med forlag og redakt\u00f8rer om sex og unoder i deres historier er disse to artikler klart anbefalelsesv\u00e6rdige. Den sidste artikel om tidsrejser er en gennemgang af den tidsrejsendes motiver for at rejse i tid, og trods at artiklen kommer vidt om, og \u00e5rsagerne er mange, f\u00e5r den aldrig rigtigt l\u00f8ftet sig op over selve observationen af de mange forskellige former og f\u00e5r sagt noget interessant, og artiklen forbliver mestendels et kuriosum. De to noveller, henholdsvis “Tilpasning” af Stanley Weinbaum og “Mit bes\u00f8g i Utopia” af Elizabeth Corbett, er interessante, mestendels af historiske \u00e5rsager. Weinbaums er fra 1935, og det er interessant at l\u00e6se en s\u00e5 ‘gammel’ science fiction-historie, da det s\u00e6tter moderne historier i relief, hvorfor Corbetts historie bliver s\u00e5 langt mere interessant, da det er f\u00f8rste gang siden 1869, at den udgives!<\/p>\n
Ekstranummer (oktober 2009), udgivet i forbindelse med 35 \u00e5rs jubil\u00e6et. Dette nummer er blandt andet intenderet som en introduktion for nye l\u00e6sere og medlemmer. Niels Dalgaard, bladets redakt\u00f8r, gennemg\u00e5r foreningens historie, og der er en r\u00e6kke artikler og anmeldelser, der alle er genoptryk fra tidligere numre af Proxima. De f\u00f8rste artikler er oversigter over science fiction-litteratur, og de sidste er dybereg\u00e5ende analyser af dele af science fiction-litteraturen. Tilsvarende er anmeldelserne udvalgt fra tidligere numre. S\u00e6rligt er Niels Dalsgaards gennemgang af Proximas og Science Fiction Cirklens historie interessant. De f\u00f8rste mange \u00e5r af foreningens historie er sobert gennemg\u00e5et, men tonen skifter omkring tidspunktet for dannelsen af foreningen Fantastik, men det er \u00e5benbart et \u00f8mt punkt (se f.eks. ogs\u00e5 Dalgaards bem\u00e6rkning til samme i anmeldelsen af Gr\u00e6sprinsessen og andre historier i Proxima 90), som stadig smerter.<\/p>\n Tidsskrifterne er p\u00e5 sin vis anonyme. Der er f.eks. ingen leder eller lignende klumme, og hvor hver artikel indledes med en kort beskrivelse, der anbringer artiklen i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, er det vanskeligt at afg\u00f8re, om det er artikelforfatteren eller redakt\u00f8ren, der taler, og til trods for at navnet SFC gennemsyrer Proxima, er det ikke lige til at regne ud, at tidsskriftet kun vil besk\u00e6ftige sig med science fiction-litteratur, og der er derved ingen film, tegneserier eller andre medier blandt artiklerne eller anmeldelserne. Til geng\u00e6ld er tilgangen til litteraturen seri\u00f8s og vidende.<\/p>\n Anmeldelserne er sp\u00e6ndende l\u00e6sning, og det er gennem dem, at bladets identitet virkeligt kommer frem. Et tilbagevendende tema i anmeldelserne er, hvorfor en given tekst er science fiction i et s\u00e5dant omfang, at den skal anmeldes. Det medf\u00f8rer, at noveller i antologier enten anm\u00e6rkes som ikke v\u00e6rende science fiction, eller slet ikke omtales. Trods for at Proxima kun anmelder den skrevne side af science fiction, kommer den vidt omkring, og anmeldelserne er s\u00e5ledes opdelt efter sprog (dansk, engelsk, norsk, tysk m.fl.) eller om det v\u00e6rker, der omhandler science fiction-litteraturen. Der er ydermere en tendens til, at anmelderne kommer ud i en l\u00e6ngere digression i en given anmeldelse, f.eks. om genren Space Opera eller om tidsskrifternes nuv\u00e6rende situation, som g\u00f8r anmeldelsen til et helt lille essay, hvilket g\u00f8r dem ekstra interessante. De mange forskellige anmeldere har hver deres stemme, men man l\u00e6rer hurtigt at genkende stemmerne fra de meget flittige og generelt meget vidende anmeldere. Blandt dem finder vi ogs\u00e5 kendinge fra Himmelskibet, s\u00e5som Flemming Rasch og Rasmus Wichman, hvor sidstn\u00e6vnte med vanlig omhu lader sin anmeldelse munde ud i en rant. Alt i alt er det et solidt tidsskrift, der g\u00f8r en dyd ud af at formidle science fiction-litteratur p\u00e5 dansk, og m\u00e5 det g\u00f8re det mange \u00e5r fremover.<\/p>\n Anmeldt af Morten Greis Petersen i Himmelskibet nr.23<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Proxima \u2013 Dansk science fiction tidsskrift Nr. 88, 89, 90 & ekstranummer Redakt\u00f8r Niels Dalgaard Science Fiction Cirklen, 2008-2009 Tidsskriftet Proxima fejrede i efter\u00e5ret 35 \u00e5rs jubil\u00e6um (tillykke med det), og gennem de 35 \u00e5r har Science Fiction Cirklen bidraget … L\u00e6s resten <\/a>
\nNr. 89 (for\u00e5r 2009) indeholder fire artikler, heraf er en en bibliografi over dansk science fiction i 2006. Af de tilbagev\u00e6rende tre artikler er de to af dem igen bidrag af foreningens egne medlemmer, og de handler denne gang om en gennemgang af danske science fiction-udgivelser i 2008, hvor Knud Larn tager temperaturen p\u00e5 publikationerne, og den er desv\u00e6rre noget svingende. Det er interessant at f\u00e5 en status over de danske udgivelser, og det giver samtidig et indblik i, hvor omfangsrig Proximas anmeldelser af danske udgivelser er, da de fleste af de omtalte v\u00e6rker er anmeldt samme \u00e5r af andre anmeldere andetsteds i Proxima. Den anden artikel er en detaljeret gennemgang af The Cambridge Companion to Science Fiction, og den giver et godt indblik i science fiction-litteraturens historie, og med artikelforfatterens indsigtsfulde kommentarer, er det en l\u00e6rerig artikel. Den sidste artikel handler om ‘Store dumme genstande’ og er bragt i overs\u00e6ttelse fra tidsskriftet Extrapolation, hvor den gennemg\u00e5r en r\u00e6kke gigantiske, kunstigt frembragte genstande i litteraturen s\u00e5som Ringverden og Rama. Artiklen er interessant, men for denne anmelder syntes m\u00e6ngden af fort\u00e6llinger, som den byggede p\u00e5, at v\u00e6re for lille til, at artiklen rigtigt fik nogen substans.<\/p>\n<\/a>
\nNr. 90 (efter\u00e5r 2009) rummer tre artikler og en enkelt novelle, som n\u00e6sten samler sig omkring et tema, der kan kaldes britisk science fiction. To af artiklerne er produceret af SFCs medlemmer selv. Den f\u00f8rste er et interview med Charles Stross om dennes forfatterskab \u2013 omend det er uklart i hvilken sammenh\u00e6ng interviewet er foretaget, f.eks. er der et “publikum”, som deltager i interviewet med sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den anden artikel er en samtale bl.a. med Charles Stross og Gwyneth Jones om britisk science fiction \u2013 og som sammen stiller interviewet med Stross i et st\u00f8rre perspektiv \u2013 blandt er det fristende at antage, at det f\u00f8rn\u00e6vnte interview med Charles Stross er foretaget ved samme arrangement, som samtalen om britisk science fiction, nemlig “ved en festival for fantastisk litteratur i K\u00f8benhavn i efter\u00e5ret 2009″. Samtalen giver et godt indblik i forholdene omkring britisk science fiction-litteratur, b\u00e5de med at f\u00e5 historier udgivet og hvad man skriver om, og hvorfor det er s\u00e5 meget lettere i velf\u00e6rdsstater. Den tredje artikel handler om gruppe forfattere kategoriseret som ‘vilde humanister’ og er oversat fra The New York Review of Science Fiction”. En s\u00e6rdeles interessant artikel, der gennemg\u00e5r en r\u00e6kke nyere udgivelser, hvis v\u00e6gtning er de humanistiske videnskaber fremfor de naturvidenskabelige; lidt fr\u00e6kt formuleret, s\u00e5 er det ikke klassisk ingeni\u00f8r-science fiction. Novellen er denne gang af Charles Stross.<\/p>\n<\/a><\/p>\n