X-Men 3: The Last Stand
\nFilm, USA 2006, 104 min.
\nInstr. Brett Ratner
\nMedv.: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen, Kelsey Grammer, Halle Berry m.fl.<\/p>\n
Redaktionen har modtaget to anmeldelser af denne film.<\/em><\/p>\n Den tredje X-Men-film blev en uventet stor biografsuccess. Premieredagen i USA blev den n\u00e6stst\u00f8rste nogensinde \u2013 st\u00f8rre end The Da Vinci Code<\/em> \u2013 kun overg\u00e5et af Star Wars Episode 3<\/em>. P\u00e5 fire dage ind<\/p>\n tjente X3: The Last Stand over 120 millioner dollars, plus omkring det halve deraf i Europa.<\/p>\n Men er filmen god? Anmeldelserne var blandende, og publikum ser ud til at v\u00e6re opdelt i to: Halvdelen kan lide den, halvdelen kan ikke. Min mening: Ja, den er god \u2013 i omkring en halv time. Den starter med en omgang tr\u00e6ning p\u00e5 X-Mens \u2018holod\u00e6k\u2019, The Danger Room, hvor X\u2019erne k\u00e6mper mod Sentinels i en dystopisk fremtid. S\u00e5 cutter vi til Scott Summers (Cyclops), som er deprimeret over Jean Greys \u2018d\u00f8d\u2019 i forrige film. Han h\u00f8rer en stemme i hovedet som leder ham hen til kysten af den bugt hvor hun blev overd\u00e6nget af vandmasserne efter et d\u00e6mningekollaps \u2013 og der finder han hende, i live. Men anderledes. S\u00e5 klipper vi til en 20 \u00e5r gammel scene, hvor vi se Professor X og Magneto (som dengang var venner og samarbejdspartnere) m\u00f8de den unge Jean Grey for f\u00f8rste gang. En meget flot sekvens. Dern\u00e6st er vi tilbage i nutiden, hvor Professor X forklarer at han i sin tid m\u00e5tte s\u00e6tte nogle mentale blokader i Jeans psyke for at forhindre hendes kr\u00e6fter i at g\u00e5 amok. Disse er nu blevet gennembrudt, og Jean er nu i sit ids vold, styret af rene instinkter. Hun bryder s\u00e5 ud af X-Men\u2019enes k\u00e6lder og tager hjem til sine for\u00e6ldres hus, hvor Professor X og Magneto igen konfronterer hende i h\u00e5b om at vinde denne nye version af hende for hver sin side. De k\u00e6mper, og Jean sl\u00e5r en af dem ihjel.<\/p>\n Det er den f\u00f8rste tredjedel af filmen, og bortset fra den ret lamme id\u00e9 med at Jean nu er styret af sit id (hvilket dels er helt forskelligt fra tegneserien, og dels er lavet for at undg\u00e5 den kosmiske dimension af den originale historie), er der faktisk ikke meget at uds\u00e6tte p\u00e5 denne del. Den er sp\u00e6ndende, med uventede udviklinger og en god forandring af status quo. Og virkelig flotte effekter. Og godt med detaljer som refererer til tegneserien.<\/p>\n Derefter kn\u00e6kker filmen efter min mening desv\u00e6rre fuldst\u00e6ndig. Hovedfigurene \u2013 is\u00e6r Wolverine \u2013 er reduceret til fragmenterede klip og ut\u00e5lelige one-liners. Og det v\u00e6rste af det hele: Jean Grey, som egentligt er den helt store trussel, laver absolut ingenting. Hvis ikke det var en forn\u00e6rmelse mod zombier, ville jeg kalde hende en zombie i denne film \u2013 man h\u00f8rer intet rationale for hvorfor hun har sluttet sig til Magneto, og hun k\u00e6mper heller ikke i det store afg\u00f8rende slag, bortset fra til allersidst mod Wolverine, i et opg\u00f8r som er komplet f\u00f8lelsestomt fordi figurene overhovedet ikke er blevet udviklet. Det er p\u00e5 dette punkt, som burde have v\u00e6ret det mest centrale, at filmen fejler. Den omkringliggende historie, med mutanten som kan fjerne de andre mutanters kr\u00e6fter, er middelm\u00e5dig og simplistisk, men kunne have v\u00e6ret OK hvis de centrale personskildringer havde v\u00e6ret det.<\/p>\n Det skal dog n\u00e6vnes at jeg synes Halle Berry som Storm har en udm\u00e6rket tilstedev\u00e6relse. Hun er blevet kritiseret b\u00e5de af folk, som ikke mener Halle Berry kan spille skuespil, og af hendes fans, som ikke mener hun burde v\u00e6re med i s\u00e5dan en underl\u00f8dig film, men jeg kan godt lide hende i denne film. Hun er med i mange scener, og bruger sine kr\u00e6fter flot. Til sidst ender hun som leder af Professor X\u2019s skole for mutanter (et ekko af tegneserien). Eneste kritikpunkt er at hendes tilstedev\u00e6relse ikke rigtig betyder nogetsomhelst for filmens plot. Men bortset fra det synes jeg, hun g\u00f8r det godt.<\/p>\n Det er meget \u00e6rgeligt at de vigtigste elementer af filmen ikke kunne blive til mere, for mange af de \u00f8vrige detaljer var slet ikke d\u00e5rlige. H\u00e6ren af onde mutanter var fed, og m\u00e5den de brugte deres kr\u00e6fter p\u00e5 var gode og flotte. Jeg har ikke ret meget imod at man kun s\u00e5 mange af dem meget kort, for s\u00e5dan er det ogs\u00e5 tit i tegneserierne. Men X-Men 3 var en film som ville alt for meget og fokuserede p\u00e5 for mange irrelevante og d\u00e5rlige aspekter (f.eks. s\u00e6beopera-subplots som alligevel aldrig blev spillet til ende), mens den helt fors\u00f8mte god dialog og essentiel personudvikling.<\/p>\n Anmeldt af Tue S\u00f8rensen i Himmelskibet nr.10<\/a><\/p>\n X-Men 3: The Last Stand En af de ting, der altid har fascineret mig ved Marvels superheltetegneserier, er at de pr\u00f8ver at skabe sammenh\u00e6ng i noget der ligger langt ude p\u00e5 fantasiens overdrev. Der er en forklaring p\u00e5 alting, selv om det muligvis er en forklaring, der ligger langt v\u00e6k fra de naturlove vi kender. I X-Men er forklaringen p\u00e5 at b\u00e5de helte og skurke har superkr\u00e6fter, at de er mutanter. Nok har det ikke meget med mutanter i vores verdens biologi at g\u00f8re, men man l\u00e5ner dog visse ideer derfra og pr\u00f8ver at f\u00e5 dem til at give mening i tegneserieuniverset. Der er for eksempel mutationer som er mere eller mindre vellykkede, og mutationer som ogs\u00e5 er handicap. Mutationer opst\u00e5r hele tiden rundt omkring, og mange ikke-mutanter er bange for mutanterne. Det giver s\u00e5 basis for nogle historier, der g\u00e5r lidt ud over hvad superheltehistorier var, da de startede i 1940erne.<\/p>\n Af historier man kan lave med tegneserie-mutanter, findes der b\u00e5de gode og d\u00e5rlige. I den lange periode Chris Claremont var forfatter p\u00e5 X-Men, lavede han historier af begge typer. Et af hans mindre geniale indfald var at opfinde en slags kryptonit eller anti-trylledrik til mutanterne. I mods\u00e6tning til mange af de andre ideer, der udspringer af virkelighedens mutanter, giver denne ide slet ikke mening. Hvordan kan man fjerne en mutation i et fuldt udvokset individ? Og hvorfor stopper det ved at mutanterne bliver almindelige mennesker? Skulle det ikke spole mutationerne tilbage til missing link eller m\u00e5ske helt tilbage til encellede organismer? Det er muligt at der er mange som ikke har et problem med at forklaringerne bliver reduceret til det rene magi, men jeg h\u00f8rer s\u00e5 til dem der oprindeligt blev bidt af Marvels tegneserier, fordi de netop ikke ans\u00e5 l\u00e6serne for at v\u00e6re komplette idioter, og fordi tingene var t\u00e6nkt lidt bedre igennem end i de andre tegneserier.<\/p>\n Ulyksaligvis er det netop Claremonts dumme ide om anti-mutantv\u00e5bnet man har valgt at bruge i X-Men 3 filmen. S\u00e5 vores stakkels mutanter m\u00e5 rende rundt i det meste af filmen og v\u00e6re skidebange for at en tilf\u00e6ldig idiot med en vandpistol dukker op og skyder dem. Ikke lige min forestilling om en superhelt. Men lad det nu ligge \u2013 det var et dumt plot \u2013 men fik de s\u00e5 noget godt ud af det alligevel? Det starter faktisk ret godt: Vi f\u00e5r nogle flashbacks fra da den lille Jean Grey blev optaget i X-Men, dengang Magneto og Professor X stadig var gode venner. Som man m\u00e5ske husker, blev Jean tilsyneladende sl\u00e5et ihjel i slutningen af den foreg\u00e5ende film, men det afsl\u00f8rer n\u00e6ppe noget man ikke kunne regne ud, hvis jeg fort\u00e6ller at hun optr\u00e6der i en hel del scener i X-Men 3.<\/p>\n Plottet kredser om to historier \u2013 den med anti-trylledrikken og den med Jean Grey. F\u00f8rstn\u00e6vnte f\u00f8rer til en st\u00f8rre konflikt mellem mutanter og \u2018ikke-mutanter\u2019. De normale vil gerne af med mutanterne, til at starte med p\u00e5 frivillig basis, men tingene udvikler sig hurtigt til noget mere konfliktfuldt, ikke mindst da Magneto pisker til stemningen. En Magneto der i \u00f8vrigt helt har droppet sine udspekulerede planer fra de foreg\u00e5ende film og optr\u00e6der som en slags mutanternes Rambo. P\u00e5 et mere personligt plan er der den tragiske historie om Jean Grey, mere eller mindre kopieret fra Claremonts (og John Byrnes) historie om Phoenix, bortset fra at det er den tidligere s\u00e5 gode Professor X\u2019s manipulationer der kommer ud af kontrol, hvor det i tegneserien var den onde Masterminds.<\/p>\n Noget af det, der er rigtig godt i filmen, er special effects. Hvis man kan glemme plottet et \u00f8jeblik, s\u00e5 er der virkelig noget at se p\u00e5 under de store kampscener. En anden god ting er casting af skuespillerne. N\u00e5r de f\u00e5r lov at spille lidt, og ikke skal foretage sig ting der ikke passer ind i deres etablerede personlighed, s\u00e5 fungerer de rigtig godt. Men det samlede indtryk af filmen er temmelig rodet. M\u00e5ske skulle de have holdt sig til det ene plot. Og med hensyn til plot, s\u00e5 skulle de m\u00e5ske have pr\u00f8vet at udt\u00e6nke et selv, eller i det mindste have undladt at sk\u00e6re v\u00e6sentlige dele af det v\u00e6k. Hele Phoenix-historien virker for eksempel ret skitseagtig, og de muligheder der er for drama, forspildes stort set, selv om Famke Janssen og hendes sminkehold til tider f\u00e5r Phoenix til at virke tilpas uhyggelig. Og konflikten mellem mutanterne og de andre afsluttes p\u00e5 en m\u00e5de jeg ikke skal afsl\u00f8re her, men virker som noget der kun kunne ske i en tegneserie (i negativ betydning).<\/p>\n Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.10<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" X-Men 3: The Last Stand Film, USA 2006, 104 min. Instr. Brett Ratner Medv.: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen, Kelsey Grammer, Halle Berry m.fl. Redaktionen har modtaget to anmeldelser af denne film. Den tredje X-Men-film blev en uventet stor … L\u00e6s resten
\nFilm, USA 2006, 104 min.
\nInstr. Brett Ratner
\nMedv.: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen, Kelsey Grammer, Halle Berry m.fl.<\/p>\n