Metropolis
\nFilm, 1927
\nInstrukt\u00f8r: Fritz Lang
\nMusik: Art Zoyd (live p\u00e5 Islands Brygge v. Silo52, 01-08-2007)<\/p>\n
Jeg m\u00e5 understrege at her virkelig er tale om et mesterv\u00e6rk, og filmen vil v\u00e6re kendt og elsket af sci-fi-fans fra hele verden. De eneste der er tilbage at overbevise, er folk der tror at s\u00e5 gamle film kun er interessante af historiske \u00e5rsager. Men Metropolis holder hele vejen. Den er mere puristisk sci-fi end s\u00e5 meget andet, da ny teknologi \u2013 og den virkning det har p\u00e5 mennesket \u2013 st\u00e5r i centrum. Og alligevel er den lige s\u00e5 meget mytologi som sci-fi.<\/p>\n
Filmen f\u00f8lger den unge rigmandss\u00f8n Freder, der f\u00e5r \u00f8jnene op for hvor d\u00e5rligt stillet hans arbejdere er. Dette f\u00f8rer til en konflikt med hans ultra-kapitalistiske far og med kr\u00e6fter der \u00f8nsker en voldelig l\u00f8sning. Og s\u00e5 m\u00f8der Freder i \u00f8vrigt ogs\u00e5 k\u00e6rligheden\u2026<\/p>\n
Jeg kan forestille mig at folk af vidt forskellige orienteringer vil f\u00f8le sig tiltrukket af filmen. Der bruges rigeligt med kristen symbolik (teknologi som afgud, Babelst\u00e5rnet, d\u00f8dssynder, samt Babylons hore og det syv-hovede b\u00e6st), s\u00e6rligt eksistensen af en udvalgt s\u00f8n. Dette bliver dog ikke fulgt helt til d\u00f8rs (is\u00e6r faderskikkelsen, dennes personlighed taget i betragtning), og et langt stykke hen ad vejen, kan fort\u00e6llingen virke ret buddhistisk, fordi \u2018prinsen\u2019 f\u00f8rst lever i overflod, og s\u00e5 f\u00e5r \u00f8jnene op for menneskelig lidelse. Filmen st\u00e5r som en advarsel mod at guddommeligg\u00f8re teknologi \u2013 og s\u00e5 alligevel ikke, for der er indbygget en tro p\u00e5 at en bedre verden er mulig. Filmen er en dystopi, men i mods\u00e6tning til senere film (\u2018nemme dystopier\u2019) er l\u00f8sningen ikke at g\u00f8re opr\u00f8r eller flygte. Ja, ikke engang at sl\u00e5 den onde tyran ihjel, for hvis der er noget filmen ikke er, s\u00e5 er det revolution\u00e6r. Det antydes at det undertrykkende regime faktisk \u00f8nsker et voldeligt opr\u00f8r, og at drastiske l\u00f8sninger rammer folk selv. Plottet er alts\u00e5 meget avanceret, men nemt at f\u00f8lge med i.<\/p>\n
Det meste sci-fi kommer til ud tryk i kulisserne, maskinerne og robotten. Det er alt sammen set siden og meget bedre lavet. Men aldrig sat sammen til s\u00e5 effektivt et hele, ikke med s\u00e5 god komposition eller med s\u00e5 gennemf\u00f8rt massekoreografi. Det er is\u00e6r disse optrin, der f\u00e5r \u00e9n til at glemme at det er kulisser og modeller. Det skyldes ogs\u00e5, at baggrunden er til for historiens skyld og ikke omvendt. Eksempelvis kunne en af filmens hovedattraktioner, \u2018maskin-mennesket\u2019, sagtens have v\u00e6ret mere p\u00e5 \u2013 alene fordi kostumet stadig er s\u00e5 flot lavet \u2013 men det optr\u00e6der kun hvor det er allerh\u00f8jst n\u00f8dvendigt. Det kunne moderne instrukt\u00f8rer l\u00e6re noget af. Man ville gerne have vidst noget mere om den gamle konflikt mellem kapitalisten Fredersen og opfinderen Rotwang, hvorfor Rotwang har en kybernetisk h\u00e5nd, og is\u00e6r hvorfor han tror at heltinden er selv samme kvinde. Men p\u00e5 den anden side er det ogs\u00e5 godt at der overlades s\u00e5 meget til \u00e9n selv i stedet for at samtlige l\u00f8se ender pr\u00e6senteres for \u00e9n.<\/p>\n
Effekterne er alts\u00e5 ikke revolutionerende mere, men \u00e6lden bidrager til at de dog stadig er overbevisende, i det den sort-hvide farve maskerer deres beskaffenhed. Og i mods\u00e6tning til 60’er-film, hvor dialogen og lydeffekterne kan virke lidt fjollede, giver netop manglen p\u00e5 lyd rigeligt plads til moderne fortolkninger. Bandet (franske Art Zoyd) gjorde et fremragende stykke arbejde med deres live-musik, hvor musikken tangerede lydeffekter som brag og chok og tungt maskineri. Inden man ser denne film, skal man v\u00e6re meget opm\u00e6rksom p\u00e5 hvilket lydspor der er p\u00e5, da det har kolossal betydning. Undertegnede anbefaler at anskaffe sig\/leje filmen, k\u00f8be Art Zoyds dobbelt-cd (2007) af samme navn, og s\u00e5 k\u00f8re det simultant. Jeg har faktisk ikke h\u00f8rt et andet lydspor, men jeg tvivler p\u00e5 at det kan g\u00f8res bedre end Art Zoyd.<\/p>\n
I \u00f8vrigt er der meget lidt dialog. Kropssproget siger det hele, og der er kun skilte p\u00e5 sk\u00e6rmen, hvor der skandal\u00f8st er blevet klippet i filmen for at korte den af. N\u00e5r denne film ikke er perfekt, skyldes det at der er forsvundet noget af den.<\/p>\n
Der er ingen tvivl om at denne slags bombastiske film g\u00f8r sig bedst p\u00e5 storsk\u00e6rm efter m\u00f8rkets frembrud; dog var der noget belysning hist og her, der gjorde at silo 52 ikke egnede sig perfekt til form\u00e5let, og f.eks. generede nogle snore udsynet lidt for \u2018Fantastikholdet\u2019. Til geng\u00e6ld bidrog Art Zoyd og deres enorme bunke udstyr til oplevelsen, lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som kultfilms publikum kan g\u00f8re det, og det m\u00e5 man desv\u00e6rre undv\u00e6re derhjemme.<\/p>\n
Selv om det helt store for 1920’ernes publikum m\u00e5 have v\u00e6ret de dengang banebrydende effekter, har de m\u00e5ske bedre kunnet forst\u00e5 symbolikken. Jeg vil st\u00e6rkt anbefale at man som minimum har l\u00e6st Johannes \u00c5benbaring 17, inden man ser filmen.<\/p>\n
Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.14<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Metropolis Film, 1927 Instrukt\u00f8r: Fritz Lang Musik: Art Zoyd (live p\u00e5 Islands Brygge v. Silo52, 01-08-2007) Jeg m\u00e5 understrege at her virkelig er tale om et mesterv\u00e6rk, og filmen vil v\u00e6re kendt og elsket af sci-fi-fans fra hele verden. De … L\u00e6s resten