{"id":2763,"date":"2012-05-07T07:00:01","date_gmt":"2012-05-07T05:00:01","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=2763"},"modified":"2012-04-18T19:48:53","modified_gmt":"2012-04-18T17:48:53","slug":"alastair-reynolds-blue-remembered-earth","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=2763","title":{"rendered":"Alastair Reynolds – Blue Remembered Earth"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Blue Remembered Earth
\nRoman af Alastair Reynolds
\nGollancz 2012, 505 s. \u00a318.99.<\/p>\n

Englands tredjebedst-s\u00e6lgende science fiction-forfatter (efter Peter F. Hamilton og Iain M. Banks) hedder Alastair Reynolds, og vi er s\u00e5 heldige at han er \u00e6resg\u00e6st p\u00e5 dette \u00e5rs Fantasticon d. 1.-3. juni. I denne anledning besluttede jeg at k\u00f8be og l\u00e6se hans nyeste roman, Blue Remembered Earth<\/em>, som er den f\u00f8rste bog i Poseidon’s Children<\/em> trilogien. Fra Reynolds’ h\u00e5nd har jeg tidligere kun l\u00e6st Revelation Space <\/em>(den f\u00f8rste bog i serien af samme navn), og selvom den havde nogle gode elementer, syntes jeg ikke tilstr\u00e6kkelig godt om den til at forts\u00e6tte med de n\u00e6ste b\u00f8ger. Men nu skulle manden alts\u00e5 have en chance mere.<\/p>\n

Hvor Reynolds ofte v\u00e6lger at fokusere p\u00e5 de mere negative sider af menneskets natur, er han med Blue Remembered Earth<\/em> g\u00e5et over i den modsatte gr\u00f8ft, hvilket var en v\u00e6sentlig grund til at jeg fattede interesse for denne bog. Vi er 150 \u00e5r ude i fremtiden, og samfundet er en socialdemokratisk utopi. Der er stadig kapitalisme, men ikke l\u00e6ngere krig, vold, sult, sygdom eller kriminalitet. Livet p\u00e5 Jorden er overv\u00e5get af The Mechanism, som essentielt udfylder samme rolle som Gort i den klassiske SF-film The Day The Earth Stood Still <\/em>(1951): den forhindrer (n\u00e6sten) al vold, b\u00e5de i stor og lille skala. The Mechanism spiller dog kun en meget lille rolle i historien, som fokuserer p\u00e5 s\u00f8skendeparret Geoffrey og Sunday Akinya. Afrikansk civilisation er kommet i opblomstring i det 22. \u00e5rhundrede, og Akinya-klanen har v\u00e6ret banebrydende i denne udvikling. Deres enorme famileforetagende, Akinya Space, er bl.a. et rumrederi (M\u00e6rsk er faktisk henkastet n\u00e6vnt, og skal helt sikkert forestille en af deres konkurrenter), styret af grundl\u00e6ggeren og matriarken Eunice Akinya \u2013 bedstemor til Geoffrey og Sunday. Geoffrey er zoolog og arbejder med elefanter, mens Sunday er kunstner og frit\u00e6nker og bor i den Christiania-lignende Descrutinized Zone p\u00e5 M\u00e5nen. De to s\u00f8skende anses for familiens sorte (hvide?) f\u00e5r, da de ikke kan udst\u00e5 virksomhedslivet og har vendt hele foretagendet ryggen. Det betyder ogs\u00e5 at de ikke f\u00e5r del i firmaets rigdomme, men selv m\u00e5 tjene deres egne penge.<\/p>\n

Da matriarken Eunice pludselig d\u00f8r (i en alder af 130 \u00e5r) begynder der at ske ting og sager. Eunice havde nemlig gang i en lang r\u00e6kke hemmelige planer, som hendes efterkommere nu m\u00e5 pr\u00f8ve at finde hoved og hale p\u00e5. Det bliver Geoffrey og Sunday som hver for sig m\u00e5 rejse rundt i solsystemet for at finde de spor som Eunice har efterladt. Hvad det hele drejer sig om, bliver f\u00f8rst forklaret til sidst, omend l\u00e6seren p\u00e5 d\u00e9t tidspunkt har g\u00e6ttet sig til hovedparten.<\/p>\n

Det meste science fiction i bogform handler typisk om to ting: fremtidens samfundsform og\/eller fremtidens teknologi. Samfundet er kun n\u00f8dt\u00f8rftigt beskrevet i denne roman, bl.a. fordi en stor del af den foreg\u00e5r i rummet (inkl. p\u00e5 M\u00e5nen og Mars, som har deres egne samfund), men teknologien er alfa og omega. Rumrejser foreg\u00e5r stadig ret langsomt; det tager adskillige m\u00e5neder at rejse gennem vores eget solsystem. At finde en m\u00e5de at rejse hurtigere p\u00e5, viser sig at v\u00e6re en vigtig del af plottet. Det mest interessante i bogen er dog beskrivelsen af den dagligdagsteknologi som personerne benytter sig af. Det er nemlig muligt at bruge andre kroppe end \u00e9ns egen, til n\u00e5r man har brug for at v\u00e6re to steder samtidig, hvadenten det er fordi man skal udf\u00f8re en farlig opgave, eller blot fordi \u00e9ns tilstedev\u00e6relse er p\u00e5kr\u00e6vet et sted langt v\u00e6k. Man kan fjernstyre enten en robotkrop (en s\u00e5kaldt \u201dproxy\u201d) eller en (villig) menneskekrop, s\u00e5 perfekt s\u00e5 \u00e9ns bevidsthed opleves som v\u00e6rende i den anden krop. Hvis man ikke kan fjernstyre kroppen i real-time (hvis man f.eks. er p\u00e5 Jorden og ogs\u00e5 skal v\u00e6re p\u00e5 Mars), s\u00e5 kan der laves en autonom AI-simulering af \u00e9ns bevidsthed, som kan handle og interagere p\u00e5 \u00e9ns vegne. Det er virkelig godt beskrevet og virker som en enormt realistisk fremskrivning af vor tids kommunikations-teknologi.<\/p>\n

Bogen er skrevet i et poleret, men imponerende velflydende sprog, som dog sine steder bliver en smule monotont og udramatisk. Historien udvikler sig lige lovlig langsomt; udover mysteriet om Eunice’s planer er der ikke rigtig nogen overordnet konflikt, men i stedet en del mindre konflikter og sp\u00e6ndingsmomenter i de enkelte scener eller kapitler. Bogen er tydeligt id\u00e9-drevet, men der er efter min mening alligevel ikke helt nok (eller tilstr\u00e6kkelig gode) id\u00e9er til at historien kommer helt op og ringe. Indenfor sin genre er den dog anst\u00e6ndig og et godt stykke h\u00e5ndv\u00e6rk. Ligesom med nogle af Larry Nivens senere v\u00e6rker (jeg t\u00e6nker f.eks. p\u00e5 den udm\u00e6rkede og undervurderede Saturn’s Race<\/em>) er den et fint eksempel p\u00e5 den type roman som vi ville have mange flere af hvis science fiction var en mainstream-genre som var fuldt accepteret af det brede publikum. Alts\u00e5 en roman hvor det lykkes forfatteren at beskrive en SF-verden i s\u00e5 selvf\u00f8lgelige og hverdagsagtige termer at man straks accepterer og f\u00f8ler sig hjemme i det p\u00e5g\u00e6ldende handlingsmilj\u00f8. Det er der mange gode ting ved, men hvis forfatteren ikke passer meget p\u00e5, kan det let f\u00e5 den effekt at l\u00e6seren ikke finder sp\u00e6ndingsniveauet tilstr\u00e6kkelig h\u00f8jt til at bogen skiller sig ud fra det middelm\u00e5dige, eftersom en stor del af det eksplicit forunderlige ved at sidestille den virkelige verden med bogens fiktive verden nemt kan g\u00e5 tabt. Reynolds klarer dog frisag i kraft af sine visioner for fremtidens dagligdagsteknologi, som hovedsageligt er d\u00e9t der g\u00f8r bogen til en positiv og mindev\u00e6rdig oplevelse.<\/p>\n

Karakter: 7 stjerner ud af 10.<\/p>\n

Anmeldt af Tue S\u00f8rensen i Himmelskibet nr.32<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Blue Remembered Earth Roman af Alastair Reynolds Gollancz 2012, 505 s. \u00a318.99. Englands tredjebedst-s\u00e6lgende science fiction-forfatter (efter Peter F. Hamilton og Iain M. Banks) hedder Alastair Reynolds, og vi er s\u00e5 heldige at han er \u00e6resg\u00e6st p\u00e5 dette \u00e5rs Fantasticon … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282,3],"tags":[930,927,21],"class_list":["post-2763","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","category-science_fiction","tag-alastair-reynolds","tag-himmelskibet-nr-32","tag-tue-soerensen"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2763","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2763"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2766,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2763\/revisions\/2766"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2763"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2763"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}