![\"The](\"..\/images\/anmeldelser\/the-new-weird.jpg\")
\nThe New Weird
\nAntologi, paperback, 414 sider,
\n$14.95, Redigeret af Ann & Jeff Vandermeer
\nTachyon Publications (USA) 2008<\/p>\n
\nThe New Weird
\nAntologi, paperback, 414 sider,
\n$14.95, Redigeret af Ann & Jeff Vandermeer
\nTachyon Publications (USA) 2008<\/p>\n
Der var engang hvor antologier blot var \u201dbest of\u201d, et sammenrend af imponerende fort\u00e6llinger fra SF magasinerne, Adventures in Time & Space fra 1940erne f.eks., eller tag de efterh\u00e5nden mange konkurrerende \u201d\u00c5rets bedste\u201d- antologier vi ser i disse \u00e5r. S\u00e5 kom en r\u00e6kke originalantologier, fra Pohls Star i 1950erne og frem, som udgav mindev\u00e6rdige historier, bestilt direkte fra forfatterne, og derfor aldrig set f\u00f8r. Senere fik vi alle de tematiske antologier, robothistorier, \u00f8ko-katastrofer, nogle var fortsat genoptryk fra magasinerne, atter andre var originalantologier. I de seneste 20-30 \u00e5r har der v\u00e6ret et mix af alle typer, indtil Hartwell med The Space Opera, fra den f\u00f8rste inkarnation i 1980erne og frem, begyndte b\u00f8lgen af den akademiske antologi, den type hvor en autoritet udtaler sig ufejlbarligt om en trend i genren, en ny subgenre, eller andet perspektiv, som f\u00f8rst nu giver mening for os. Da Sterling udgav Mirrorshades- antologien for at sikre eftertidens fokus p\u00e5 cyberpunken som subgenre i almindelighed, samt egne og venners bidrag i s\u00e6rdeleshed, blev det legitimt for partshaverne selv at definere deres egen historie p\u00e5 samme autoritative m\u00e5de. Det er d\u00e9t som forts\u00e6tter her i den stildefinerende, b\u00e5de retrospektive og fremadskuende, antologi, The New Weird<\/em> fra parret Vandermeer.<\/p>\n Bogen er delt i 6 dele, et definerende forord, mest om hvorfra Weird kommer, s\u00e5 f\u00f8lger afdelingen STIMULI, der med 6 fort\u00e6llinger (af hhv. M. John Harrison, Clive Barker, Michael Moorcock, Simon D. Ings, Kathe Koja, og Thomas Ligotti) skal vise os de forskellige impulser som skabte subgenren. Tredje del, EVIDENCE, f\u00f8rer s\u00e5 beviset for at der faktisk er tale om en valid subgenre, at en r\u00e6kke vidt forskellige forfattere, i den samme tid og uafh\u00e6ngigt af hinanden, skriver i den samme kontekst og med de samme effekter – elementer der alle kan henf\u00f8res til New Weird teorierne. Det er folk som China Mieville, Jeffrey Thomas, Jay Lake, Brian Evenson, K. J. Bishop, Jeffrey Ford, Leena Krohn, Steph Swainston, og Alistair Rennie. Nu er det s\u00e5 tid til at fastt\u00f8mre subgenren, og i afdelingen DISCUSSION f\u00f8lger tre artikler om New Weird (af Michael Cisco, Darja Malcolm-Clarke, og K. J. Bishop) og udsnit af tr\u00e5den \u201dcreation of a term\u201d p\u00e5 New Weird Discussion Board p\u00e5 internettet, samt klip fra en r\u00e6kke interviews som parret Vandermeer har gjort med redakt\u00f8rer i forskellige europ\u00e6iske lande p\u00e5 deres rundrejser. (Martin Sust, Tjekkiet; Michel Haulica, Rum\u00e6nien; Hannes Riffel, Tyskland; Jukka Halme, Finland; og Konrad Walewski, Polen (fejlagtigt trykt som Finland i bogen)). S\u00e5ledes overbevist, lader Vandermeers os se sammenh\u00e6ngskraften imellem disse forfattere ved at lade 7 forfattere skrive en Round Robin-historie p\u00e5 basis af Vandermeers opl\u00e6g. Forfatterne er Paul di Filippo, Cat Rambo, Sarah Monette, Daniel Abraham, Felix Gilman, Hal Duncan, og Conrad Williams. Sidste del af bogen best\u00e5r af dels korte biografier over alle medvirkende forfattere, og dels en \u201dkanonliste\u201d over anbefalet l\u00e6sning i subgenren New Weird. 73 titler, fra 1946 (Merwyn Peake), over 1971 (Michael Moorcock) og 1984 (Clive Barker), til 2007 (Jay Lake & Steph Swainston) – og med 6 titler fra Vandermeer selv.<\/p>\n Weird begyndte i begyndelsen af dette \u00e5rhundrede, tog fart da Weird Tales pulpmagasinet kom til i 1923, og d\u00e6kker over et fantastisk eller overnaturligt element af uro i fort\u00e6llingerne. Senere udviklede dette sig til vores dages horror\/ skr\u00e6k, men weird er ikke skr\u00e6kindjagende, kun urov\u00e6kkende. Lovecraft og Clark Ashton Smith er pionererne, Merwyn Peake (Gormengast-trilogien) og Jack Vance (Dying Earth-serien) nogle af de fremmeste fortolkere, og skiftet til New Weird, alts\u00e5 en ny moderniseret inkarnation af \u201ddet urov\u00e6kkende\u201d placerer sig med reference tilbage til det litter\u00e6re indtog i genren med 1960ernes New Wave (fra Moorcock, M. John Harrison, og J. G. Ballard), og ses f.eks. hos en Clive Barker i 1980erne, en Thomas Ligotti, en Kathe Koja og en Richard Calder. Magasinet The Third Alternative og antologiserien Leviathan trykte disse bidrag som var ilde set hos mange udgivere. S\u00e5 med China Mievilles Perdido Street Station (2000) sprang subgenren New Weird lige ind p\u00e5 midten af markedet. Mieville fik fat i et stort publikum der nu ville have mere og dermed kom der fart i genopdagelsen af Peake og Harrison, samt plads til en r\u00e6kke nye forfattere: Vandermeer, K.J. Bishop, Paul Di Filippo og Steph Swainston. P\u00e5 Third Alternatives weblog blev f\u00f8rt den legendariske diskussion der navngav subgenren New Weird og flere forfattere (og interesserede l\u00e6sere) kom til. En diskussion der er optrykt i denne antologi, der ogs\u00e5 rummer noveller fra de fleste af de implicerede.<\/p>\n Litter\u00e6rt er den en rigtig god samling. Trods at der er tale om sammenbragte b\u00f8rn for at bevise en ide, er de fleste historier rigtig gode. Et af problemerne for dene l\u00e6ser var netop hvor ens alle fort\u00e6llingerne var. Det g\u00f8r at f.eks. Harrison rager op og nogle af de andre kommer til at virke som svagere kopier. Selv om de er originale nok, settings og andre virkemidler deles bare lidt for voldsomt. Jeg vil derfor anbefale at man l\u00e6ser bogen over lang tid og giver sig selv mulighed for netop at nyde variansen i det velkendte. Her er meget godt at hente. Naturligvis er her mest om byen som ikon, men der er ogs\u00e5 (heldigvis) andre takes p\u00e5 subgenrens hovedelement. Med 15 historier og en f\u00e6lles-ting af 7 forfattere (\u00c8t kapitel hver) er der ikke plads her til at g\u00e5 ind i alle forfatteres bidrag. Jeg vil derfor blot fremh\u00e6ve et par stykker.<\/p>\n I stimuli-delen rager M. J. Harrison op – helt naturligt – med en Virconium-fort\u00e6lling (\u201dThe Luck in the Head\u201d, fra Virconium Nights, Ace 1984), der b\u00e5de er utroligt fascinerende og helt igennem urov\u00e6kkende. Det bliver klart – helt klart – hvorfor Harrison sammen med Mieville er de store inspiratorer til subgenren, med deres byer og alt det de har proppet ind i dem. Michael Moorcockhistorien (\u201dCrossing into Cambodia\u201d, fra antologien Twenty Houses of the Zodiac, redigeret af Maxim Jakubowski, NEL 1979) om den tredje verdenskrig i Cambodia, er simpelthen et mesterstykke. Har man kun l\u00e6st Cornelius- historierne af mesteren har man her virkelig noget til gode. Endelig blev jeg lykkeligt overrasket over fort\u00e6llingen fra Kathe Koja, en slags New Weird Feminism, (\u201dThe Neglected Garden\u201d, Magazine of Fantasy & Science Fiction, April 1991), om kampen mellem k\u00f8nnene – feminisme p\u00e5 en ny m\u00e5de, og samtidig en tour de force i surrealistisk prosa. Imponerende<\/p>\n I Evidence-delen t\u00e5rner Jay Lake sig op over de andre med en dyster fort\u00e6lling (\u201dThe Lizard of Ooze\u201d, Flytrap # 4, Maj 2005) om en by hvori det er forbudt at spise offentligt, straffen er d\u00f8den og byen er et rigtig s\u00e6rt dunkelt sted, en by under jorden, komplet Lovecraft- agtigt og med selve Mr Lizard i kasematterne under byen. D\u00e9n fort\u00e6lling h\u00e6nger l\u00e6nge i hovedet. Lige s\u00e5 markant er Steph Swainstons bidrag (\u201dThe Ride of the Gabbleratchet\u201d, uddrag fra romanen The Modern World, Gollancz 2007, den tredje bog i en trilogi) om to mennesker og et kollektivt v\u00e6sen der er p\u00e5 flugt fra et v\u00e6sen der bedst kan sammenlignes med en levende orkan. Ren Stanley G. Weinbaum meets Octavia Butler i en s\u00e6r upbeated WEIRD udgave! Jeg SKAL have l\u00e6st noget mere af hende! Endelig lukker den mig ukendte Alastair Rennie med en helt utrolig ul\u00e6kker historie (\u201dThe Gutter Sees The Light That Never Shines\u201d, udgives for f\u00f8rste gang her). Her er GORE for alle pengene, jeg fandt det n\u00e6sten sv\u00e6rt at l\u00e6se mig igennem disse meget eksplicitte scener, uhyggelige omgivelser og vamle ideer, men her er ogs\u00e5 en god portion effektivt fordelt humor – f.eks. hedder to lesbiske mordere naturligvis The Sisters of No Mercy ! – og s\u00e5 ender den for en gangs skyld meget interessant og effektivt.<\/p>\n Round Robin fort\u00e6llingen, \u201dFestival Lives\u201d foreg\u00e5r ogs\u00e5 i en underlig by, denne gang vist nok i Indien, hvor man forbereder sig til en h\u00f8jtid, men s\u00e5 pludselig f\u00f8ler sig truet af ukendte terrorister. Det er Di Fillipo der indleder – og det g\u00f8r han rigtig godt – vi m\u00f8der \u00e9n af terroristerne og mindst \u00e9t s\u00e6rt v\u00e6sen der skal spille en afg\u00f8rende rolle igennem fort\u00e6llingen, en salp, intelligente ektoplasmiske v\u00e6sner der overtager hunde og g\u00f8r dem i stand til at tale. Som f\u00f8de indtager de mennesker, helst r\u00e5 og skrigende. Sarah Monette tager os indenfor hos en salp, og Cat Rambo samt Danel Abraham fort\u00e6ller fra de almindelige byboers synsvinkel (de er heller ikke lige hvad man tror). Felix Gilmans del, hvor han introducerer den fiktive bys pulp magazines, hvad er pulp i en verden af horror?, er hysterisk morsom, og Hal Duncan leverer \u00e9n af de d\u00e9r historier der f\u00e5r alle de andres til at blegne, p\u00e5 samme tid utrolig smuk og stille, men uden at historien – der er heftig – taber momentum. Conrad Williams g\u00f8r et godt fors\u00f8g p\u00e5 at lukke alle plotlinier og afslutte historien. Ja, ok, m\u00e5ske er ikke alle dele lige gode, og m\u00e5ske kunne den godt have v\u00e6ret redigeret et par gange til af b\u00e5de Vandermeers og forfatterne selv, men de klarer det godt alt i alt. Di Filippo har efter bogens udgivelse afsluttet fort\u00e6llingen effektivt og definitivt, denne ekstra slutning kan l\u00e6ses gratis online hos udgiveren.<\/p>\n OK. S\u00e5 der ER en subgenre der hedder New Weird. Den er fyldt af gode historier af gode forfattere. Den har en forhistorie, men der er s\u00e5 mange f\u00e6llestr\u00e6k at de kan skrive en f\u00e6lleshistorie uden at bryde subgenrens rammer. Jeg er overbevist. Problemet er nu blot hvor stopper denne subgenre?. Skal vi nu revidere andre subgenrer for at give plads til de \u00e5benlyse knopskydninger \u2013 tag f.eks. Alasdair Reynolds og Ian M. Banks, deres space opera kunne man faktisk godt (og meget mere pr\u00e6cist) nu kalde New Weird Space Opera? Det m\u00e5 fremtiden vise.<\/p>\n Anyway, dette er en antologi der (ligesom dem jeg n\u00e6vnte i indledningen) vil blive st\u00e5ende som et standardv\u00e6rk. Man kunne \u00f8nske at der senere kom opdateringer til a la Hartwells everlasting antologiserie om space opera, for (forh\u00e5bentlig) udvikler ogs\u00e5 New Weird sig over de kommende \u00e5rtier. Der er i hvert fald nok unge og gode forfattere repr\u00e6senteret i denne samling til at man kunne \u00f8nske sig mere. Meget mere.<\/p>\n Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.18<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" The New Weird Antologi, paperback, 414 sider, $14.95, Redigeret af Ann & Jeff Vandermeer Tachyon Publications (USA) 2008 Der var engang hvor antologier blot var \u201dbest of\u201d, et sammenrend af imponerende fort\u00e6llinger fra SF magasinerne, Adventures in Time & Space … L\u00e6s resten