{"id":304,"date":"2010-11-24T16:25:26","date_gmt":"2010-11-24T14:25:26","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=304"},"modified":"2015-01-11T22:21:47","modified_gmt":"2015-01-11T20:21:47","slug":"refleksioner","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=304","title":{"rendered":"Refleksioner"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Refleksioner
\nNovellesamling
\nRed. Flemming R. P. Rasch
\nNy Science Fiction 2009 152 sider<\/p>\n

Denne bog fra Ny Science Fiction er opf\u00f8lgeren til Cirkler<\/em>, hvor der som her ogs\u00e5 blev indbudt forskellige forfattere til at skrive en novelle hver. Der er flere skribenter med denne gang (12 mod 9 i Cirkler<\/em>), men 12 noveller op mod 13. Det er altid rart at se mange forskellige tilgange til en genre \u2013 og forskellige er novellerne bestemt ogs\u00e5 \u2013 men generelt virker alle novellerne alt for korte, s\u00e5 i den forstand havde det v\u00e6ret bedre hvis nogle f\u00e6rre havde haft mere plads at boltre sig p\u00e5.<\/p>\n

Bogen har et gennemg\u00e5ende problem med at for en stor dels vedkommende er science fiction-elementet meget svagt, n\u00e6rmest en tilf\u00f8jelse for at de kunne komme med i samlingen.<\/p>\n

Men hvad skulle der dog ogs\u00e5 blive af noveller som disse, hvis ikke der var tale om en genre-samling? Antologier skal have et samlingspunkt, og hvis ikke det er tema, kan det ikke v\u00e6re s\u00e6rligt mange andre ting end nationalitet eller genre. Derfor er det ingen st\u00f8rre katastrofe at noveller lige f\u00e5r et science fiction-vrid, ellers ville de jo ikke blive udgivet. P\u00e5 den m\u00e5de afsl\u00f8rer samlingens eksistens lidt et decideret mangel p\u00e5 popul\u00e6re novellemagasiner her i landet.<\/p>\n

Det store sving i samlingens kvalitet er p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 genrelitteraturens store fordel, hvilket igen forklarer hvorfor der er udkommet ikke s\u00e5 f\u00e5 af denne slags samlinger i de senere \u00e5r (Ny science fiction, SFC, Huf, Tellerup og Valeta g\u00f8r det). Det er simpelthen et sted hvor amat\u00f8rer kan boltre sig med professionelle. Konceptet er ingenlunde fort\u00e6rsket endnu, og det er grund nok til at st\u00f8tte selve den indsats der med denne samling er gjort, selv om man ikke skal vente sig samme niveau som \u201dCirkler.\u201d<\/p>\n

Det skal ogs\u00e5 siges at bogen er mere velproduceret end sin forg\u00e6nger. Coveret f\u00f8les simpelthen rarere, selv om det muligvis er mindre solidt. Der udkommer efterh\u00e5nden mange b\u00f8ger som teknisk set er paperbacks, men hvis overflade og papirkvalitet svarer til en h\u00e6ftet bogs. Det er et udm\u00e6rket kompromis.<\/p>\n

Coveret, af Laura Andersen, er decideret smukt. Det er et delvist stiliseret landskab, med en nogenlunde realistisk person i det, mest i en behagelig gr\u00f8n atmosf\u00e6re. Derudover er jeg nok pr\u00e6disponeret for at foretr\u00e6kke covers hvor der er personer p\u00e5, frem for \u201dCirklers\u201d meget mere stiliserede cover. Det havde da ogs\u00e5 sin egen charme, men denne slags s\u00e6lger nok ogs\u00e5 bedre, n\u00e5r der er tale om genrelitteratur.<\/p>\n

Og nu til en mini-anmeldelse af hver enkelt novelle, med det basale plot, hvad der er godt og hvad der er skidt i hvert enkelt tilf\u00e6lde.<\/p>\n

Anholt<\/em> af Lauge Rosendal handler om et Danmark i n\u00e6r fremtid, hvor velf\u00e6rdsstat og demokrati langsomt, men sikkert g\u00e5r til grunde, som situationen n\u00e6rmer sig statskup. Det er en form for satire over lunken liberalisme.<\/p>\n

Umiddelbart har den en sjov grund-id\u00e9, med at v\u00e6re skrevet som nogle interviews p\u00e5 dialog-form, og ved at hovedpersonen (statsministeren), holder en fuldst\u00e6ndig stiv maske, trods alt det groteske der g\u00e5r for sig omkring ham.<\/p>\n

Problemet er at satiren er hamrende usjov, for der er intet gjort for at lade pointerne glide ind i handlingen \u2013 i stedet er de der bare, fuldkommen n\u00f8gne, som om de s\u00e6lger sig selv. F\u00f8rst og fremmest langes der ud efter reglerne for arbejdsl\u00f8shedsunderst\u00f8ttelse, samt liberalisering af prostitution. Det er selvf\u00f8lgelig helt legitimt, men det fremst\u00e5r som et postulat, og derudover er der ogs\u00e5 nogle problemer med den interne logik.<\/p>\n

Hvis det vitterligt forholder sig s\u00e5dan at vi selv, qua ligegyldighed med udsatte grupper og omverdenens opportunistiske realpolitik, er ude om at samfundet sl\u00e5r fejl, hvorfor er folk s\u00e5 ikke selv ansvarlige for deres \u00f8konomiske situation?<\/p>\n

Alt i alt minder novellen om et kasseret udkast til en revy, og det er helt tydeligt at det burde have v\u00e6ret l\u00e6st op eller spillet for at have nogen virkning \u2013 men selv da skulle der arbejdes meget med timingen.<\/p>\n

Annas onsdag<\/em> af Sebastian Flamant er en endda meget god novelle om hvordan rutiner dr\u00e6ber samlivet, i dette tilf\u00e6lde ved at samme dag gentager sig i en uendelighed.<\/p>\n

Konceptet er blevet brugt i f.eks. En ny dag truer<\/em> og endda i Strengt fortroligt, <\/em>men det f\u00f8les ikke som en overfl\u00f8dig gentagelse (haha), for det er en fin skildring af yuppiernes alderdom, uden b\u00f8rn, uden reelle resultater i livet.<\/p>\n

Det virkeligt skr\u00e6mmende er at l\u00e6seren hurtigt kan se at det er samme dag der gentager sig, og at hovedpersonen ikke kan se det.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er fort\u00e6llingens novum n\u00e6rmest en tilf\u00f8jelse, og kun vagt defineret. Det er meget ligesom hvordan monstret i Michaels Kamps skr\u00e6mmende plejehjemsskildring Hvor de gamle visner<\/em>, bestemt ikke stod i fokus. Derfor kunne den have v\u00e6ret lige s\u00e5 st\u00e6rk, hvis ikke st\u00e6rkere, som reallitteratur, af mangel p\u00e5 et bedre ord.<\/p>\n

Circulus<\/em> af Brian P. \u00d8rnb\u00f8l er skrevet i en digt-agtig prosa-stil, og handler ogs\u00e5 om den evindelige gentagelse.<\/p>\n

Det er et p\u00e6nt billede, men mere er der ikke at komme efter.<\/p>\n

Den lille dronning <\/em>er skrevet af Richard Ipsen, og handler om Sri Lanka som del af en fascistisk indisk super-stat, efter at der har v\u00e6ret et folkemord p\u00e5 tamilerne.<\/p>\n

Som Richard Ipsen har for vane, dynges der en masse relativt eller tilsyneladende uv\u00e6sentlige detaljer op, alene for stemningens skyld, og det fungerer lige s\u00e5 godt som altid. At plottet er sat i Asien forlener novellen med en smuk \u00e6stetik, men indere beh\u00f8ver ikke at f\u00f8le sig udstillede \u2013 en del af pointen er at totalit\u00e6re styrer kan opst\u00e5 hvor som helst, n\u00e5r som helst, hvilket dog er lidt af et postulat (egentlig er det ikke grebet helt ud af luften \u2013 SS havde en \u201dFreies Indien\u201d-afdeling, om end de ikke lige tilh\u00f8rte kerne-tropperne\u2026). Derudover er det ogs\u00e5 en fandens god titel, is\u00e6r fordi man slet ikke aner hvilket novum der gemmer sig bag, og som derfor ikke skal afsl\u00f8res.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er det eneste svar der gives p\u00e5 det morderiske, fascistoide styre, h\u00e6vn. Det er m\u00e5ske mere realistisk end halvfesne fort\u00e6llinger om uholdbar forsoning i k\u00f8lvandet p\u00e5 frygtelige forbrydelser, men i sidste ende er det blot historien om en mand der trods sin \u00e5ndelighed, oplysning og retf\u00e6rdiggjorte vrede, selv udf\u00f8rer en monstr\u00f8s handling. Ofte er Richard Ipsens hovedpersoner bare usympatiske, men denne gang fremst\u00e5r hovedpersonen som decideret ond. Derfor sidder man tilbage med en lidt fad fornemmelse til slut.<\/p>\n

Den sande historie om hvordan jeg overvandt min skriveblokering <\/em>er Flemming Raschs\u2019 egen, og handler om fandom, om folk der skriver science fiction. Den er den mest helst\u00f8bte og veldisponerede af alle novellerne, og man m\u00e6rker at forfatteren virkelig har haft noget p\u00e5 hjerte.<\/p>\n

Der bliver satiriseret lidt over om fans nogensinde f\u00e5r drevet deres ambitioner til noget \u2013 og der gives faktisk et bud p\u00e5 hvad problemet kunne v\u00e6re, netop n\u00e5r man overlagt st\u00e5r i skyggen af end egne yndlingsforfattere. Man kan roligt sige at der er tale om et slags forfatter-\u00f8dipus-kompleks i denne historie.<\/p>\n

Det g\u00f8r ret ondt at l\u00e6se nogle gange \u2013 som \u00e9n af personerne siger om en bog alle godt ved aldrig bliver f\u00e6rdig: \u201dFire \u00e5r, tror jeg. Nej, vent! Fem. Eller nok n\u00e6rmere seks.\u201d<\/p>\n

Det er meget nemt at regne ud hvilke fans og forfattere der her portr\u00e6tteres, og det er endda for t\u00e6t p\u00e5 til at v\u00e6re parodier. Men jeg sp\u00f8rger mig selv om det virkelig var meningen \u2013 lidt st\u00f8dt kan de portr\u00e6tterede ikke undg\u00e5 at blive.<\/p>\n

Den har dog ogs\u00e5 nogle svagheder. Det havde v\u00e6ret rigeligt at den netop handlede om fans, for at h\u00f8re til i samlingen, og dens novum \u2013 en udenjordisk bes\u00e6ttelse \u2013 tilf\u00f8rer ikke historien andet end en scene hos en l\u00e6ge, der reagerer s\u00e5 urealistisk (ved ikke at f\u00e5 hovedpersonen mentalunders\u00f8gt), at den virkelig godt kunne have v\u00e6ret undv\u00e6ret. En konkretisering af hovedpersonens s\u00e6re udenjordiske bes\u00e6ttelse kunne muligvis havde forbedret novellen fordi det ville g\u00f8re det mere til \u00e6gte science fiction, men kunne ogs\u00e5 \u00f8del\u00e6gge tingene ved at forklare for meget, is\u00e6r n\u00e5r det er portr\u00e6tterne der er i centrum. S\u00e5 forklaringen mangler nok, men den savnes ikke.<\/p>\n

Den kunne ogs\u00e5 godt v\u00e6re blevet forbedret af at flere forfattere havde v\u00e6ret med i novellen. P\u00e5 den anden side er timingen m\u00e5ske bedst holdt med den rimeligt stramme komposition, og n\u00e5r en novelle skal v\u00e6re sjov \u2013 hvad den er \u2013 kan man ikke risikere at tage chancer med timingen.<\/p>\n

D\u00f8dspiberne p\u00e5 G\u00e9kon<\/em>, af H. H. L\u00f8yche, handler om en aggressiv art der efterlader sig enklaver inde i dets egne territorier \u2013 et plot der ganske enkelt virker som om det burde have v\u00e6ret en del af en langt st\u00f8rre historie. Der er i hvert fald potentiale nok i dens univers og dets s\u00e6re arter. Mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, er den s\u00e6re dialekt som en overs\u00e6ttelsesmaskine skaber.<\/p>\n

Det eneste egentlige problem, er at titlens d\u00f8dspiber egentlig er ret uv\u00e6sentlige for historien.<\/p>\n

Den er ikke helt vellykket, men alligevel fascinerende nok historie, der b\u00e5de kr\u00e6ver og bestemt ogs\u00e5 t\u00e5ler et par genneml\u00e6sninger.<\/p>\n

Erindringsfabrikkerne<\/em> af Jens Blendstrup handler om et stof der lader en opleve en afd\u00f8ds erindringer.<\/p>\n

Der er en masse gode ting at komme efter \u2013 eksempelvis at der stables en dialog p\u00e5 benene for at forklare os om novum\u2019et, hvilket giver en meget god dynamik med alle de alvidende fort\u00e6llere der ellers befolker b\u00f8gerne. Det minder meget om den m\u00e5de man fortalte historier p\u00e5 i \u201dden gyldne tid\u201d, og det er i alt fald en god afveksling.<\/p>\n

Manden der har f\u00e5et for meget af stoffet, og efterh\u00e5nden glider l\u00e6ngere og l\u00e6ngere bagud i verdens hukommelse er meget, meget skr\u00e6mmende \u2013 n\u00e6rmest en slags postmodernistisk devolution.<\/p>\n

Desv\u00e6rre minder fort\u00e6llingens novum, erindringstoffet, lidt for meget om \u201dglobe\u201d i L\u00f8yches \u201dMission til Schamajin\u201d, og tilsvarende svarer \u201derindringsnarkomaner\u201d (ellers et godt ord!) til de s\u00e5kaldte \u201dglobe-heads\u201d fra samme bog.<\/p>\n

Fort\u00e6llingens budskab om eskapisme er heller ikke s\u00e6rligt godt serveret. Jaja, vores egen fantasi er en tidsmaskine, og ja, vi kan g\u00e5 tabt i den! Hvad s\u00e5 med vores b\u00f8ger, musik, film, spil og andre medier som jeg end ikke har h\u00f8rt om endnu?<\/p>\n

Det er ikke nok at f\u00e5 det problematiseret \u2013 det havde v\u00e6ret rart med nogen stillingtagen til hvad vi kan og b\u00f8r g\u00f8re ved det. Is\u00e6r fordi det erindringsfremmende stof MEM1414 kommer til en fremtid n\u00e6r dig!<\/p>\n

Forbudte lyster<\/em> af Stig W. J\u00f8rgensen har to handlinger \u2013 en historie om en sommerdag i Danmark hvor der skal udveksles noget information, og s\u00e5 en handling om avatar-sex p\u00e5 internettet.<\/p>\n

Den har den interessante pointe at man kan betale med at f\u00e5<\/em> viden, i fald den er politisk u\u00f8nsket.<\/p>\n

Problemet er at denne pointe ikke er science fiction, og det er avatar-sex heller ikke. Derudover er de to handlinger alt for tyndt forbundet, og n\u00e5r ud over den yderste gr\u00e6nse for hvad l\u00e6seren selv kan t\u00e6nke sig til. Synd.<\/p>\n

I Globalisering<\/em> af Helga Berg, lammer et hacker-angreb elektricitet over hele verden, med omfattende problemer til f\u00f8lge. Vi ser p\u00e5 f\u00f8lgerne i b\u00e5de Danmark og Indien.<\/p>\n

Pointen er simpelthen at skabe en t\u00e6nkt verden hvor der kun er ulande, og hvor problemerne ikke stopper af at man tager et andet sted hen \u2013 moralen er en art kaosteoretisk bevis for at alle har ansvar for alle andre lande. Simpelt og effektivt. Hun fortjener ekstra \u201dcredit\u201d for at undg\u00e5 stereotype og stupide forestillinger om barbari og sammenbrud i den vestlige verden, og fokuserer p\u00e5 at tingene n\u00f8dvendigvis m\u00e5 g\u00e5 skidt, dog ikke fuldkommen bers\u00e6rk, world-wide i tilf\u00e6lde af en katastrofe. S\u00e5 galt gik det jo ikke engang p\u00e5 Haiti \u2013 og mere galt kan det vel ikke g\u00e5.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er hacker-gimmicken det eneste novum i historien, og den var allerede tr\u00e6ttende da Die Hard 4 brugte den. Der er simpelthen gr\u00e6nser for hvor meget man kan g\u00f8re med en computer, is\u00e6r fordi systemerne vel bliver sikrere, og ikke mere og mere ustabile, med tiden (man har da lov at h\u00e5be).<\/p>\n

Himmelsk b\u00f8nneurt til Helvedes-suppe<\/em> af Sabina Theo handler om rimeligt almindelige mennesker der kommer i Helvede, hvilket viser sig at v\u00e6re en overv\u00e6ldede positiv oplevelse for dem, samt om nogle hellige mennesker der keder sig i himmeriget.<\/p>\n

Der er nogle f\u00e5 sp\u00f8jse id\u00e9er, s\u00e5som at Helvede fungerer som verdenshistoriens store \u201dlosseplads\u201d hvor alle de glemte ting ligger. De pavelige i Himlen er meget underholdende, is\u00e6r n\u00e5r de planl\u00e6gger at sl\u00e5 skt. Peter ned med et b\u00e6ger \u2013 og b\u00f8rnenes blandede gudstro er n\u00e6rmest r\u00f8rende.<\/p>\n

Ellers m\u00e5 det blot konstateres at novellens individualiserede syn p\u00e5 hvad Helvede og Himmel er, dvs. at ens himmel kunne v\u00e6re helvede for en anden person, har v\u00e6ret kendt siden middelalderen, og det er ofte brugt som en \u201dtwist ending\u201d i gamle horror-magasiner, hvor det g\u00e5r op for l\u00e6seren at hovedpersonen i havnet i sit eget personlige helvede.<\/p>\n

Novellen pr\u00f8ver at v\u00e6re vittig, ved at fremstille det som om Helvede mestendels er \u201dsjovere\u201d end Himlen, og proklameres n\u00e6rmest som var det en \u00e5benbaring eller en provokation. Problemet er at det er temmelig indlysende at det er \u201dsjovere\u201d at v\u00e6re ond \u2013 hvis ikke det var d\u00e9t, hvorfor ville der s\u00e5 v\u00e6re ondskab til overhovedet, og hvorfor ville ordet \u201dfristelse\u201d eksistere? Dette faktum bevises af alle sexede skurke fra Catwoman til Kriss de Valnor.<\/p>\n

Det mest kendte eksempel p\u00e5 at vende tingene om, er Jacques Offenbachs version af Orfeus i Underverdenen, hvortil den ber\u00f8mte can-can, som alle mennesker kender, er skrevet!<\/p>\n

Hvad v\u00e6rre er, er satiren, bortset fra visse lyse indfald som allerede er n\u00e6vnt, ikke meget bedre end film-versionen af \u201dRejsen til Saturn\u201d \u2013 selv fort\u00e6llingens \u201dMucifer\u201d er en slags \u201dreserve-Jesus\u201d med modsat fortegn.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 med stor \u00e6rgrelse konstatere at det er g\u00e5et forfatteren forbi at dens vits ikke bare fort\u00e6rsket, men endda t\u00e6nkt med ind i de religioner der laves satire over.<\/p>\n

Sundhedstjek<\/em> af Manfred Christiansen er at sammenligne med en lille \u201dHannibal\u201d-sektion i f\u00e6ngslet, hvilket f\u00e5r d\u00f8dsspr\u00f8jten til at virke ganske human.<\/p>\n

Den er skr\u00e6mmende nok, men der er et reelt problem her: Er den et argument for d\u00f8dsstraf? Alt peger p\u00e5 det, men jeg har bare sv\u00e6rt ved at forestille mig at det er intenderet. Science fiction er den heller ikke, ikke engang fantastik \u2013 der er m\u00e5ske ikke noget der hedder \u201dkvikkere\u201d og \u201dd\u00f8sere\u201d, men de samme stoffer findes. Der er intet i vejen med ikke-overnaturligt gys, men den virker bare lidt malplaceret.<\/p>\n

Thanatos-Tsiolkovskij<\/em> af Christian Haun giver ingen mening. Ikke i denne verden, ikke i den n\u00e6ste, ikke lukket inde i en tank med William Hurt.<\/p>\n

Den kan l\u00e6ses som et digt, om man vil, og man kan m\u00e5ske finde en vis \u00e6stetisk gl\u00e6de i de m\u00e6rkelige, usammenh\u00e6ngende logs, lidt ligesom hvis man sidder og l\u00e6ser Ludwig Wittgenstein og hans sm\u00e5stykker om savsmuld i kroppen, og bare pr\u00f8ver p\u00e5 at flyde med.<\/p>\n

Hvad der er godt og skidt, er underordnet i dette d\u00e5rlige trip, men personligt kan jeg kun synes om en novelle hvor ordet \u201dnekronaut\u201d optr\u00e6der.<\/p>\n

S\u00e6rt.<\/p>\n

Alt i alt f\u00e5r novellesamlingen alts\u00e5 ikke de varmeste anbefalinger herfra, men konceptet fortjener stadig at det s\u00e6lger godt nok til at der kan komme en mere v\u00e6rdig efterf\u00f8lger.<\/p>\n

Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.24<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Refleksioner Novellesamling Red. Flemming R. P. Rasch Ny Science Fiction 2009 152 sider Denne bog fra Ny Science Fiction er opf\u00f8lgeren til Cirkler, hvor der som her ogs\u00e5 blev indbudt forskellige forfattere til at skrive en novelle hver. Der er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[173,12,3],"tags":[1037,33,229,58,19],"class_list":["post-304","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-antologi","category-bger","category-science_fiction","tag-dansk-fantastik","tag-flemming-r-p-rasch","tag-himmelskibet-nr-24","tag-ny-science-fiction","tag-rasmus-wichmann"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/304","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=304"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4274,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/304\/revisions\/4274"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=304"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=304"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}