Den rasende Roland, 1.Sang, Ludovico Ariosto
\nDigtepos (udsnit), 32 sider, 50kr.
\nMuseum Tusculanums Forlag, 1997
\nOversat af Ida H\u00f8eg Jacobsen<\/p>\n
Ariostos ridderdigt Orlando Furioso<\/em> fra starten af 1500-tallet er en af den italienske ren\u00e6ssancekunsts hovedv\u00e6rker, men er aldrig i sin helhed blevet oversat til dansk. Det h\u00e6nger bl.a. sammen med v\u00e6rkets omfang – eposset best\u00e5r af 46 sange p\u00e5 hver ca. hundrede oktaver (vers, der rimer efter systemet ABABABCC). Udvalgte sange har v\u00e6ret oversat i tidens l\u00f8b, men det er f\u00f8rst med denne udgave fra Museum Tusculanums forlag, at 1. sang foreligger p\u00e5 dansk. Bogen, eller rettere h\u00e6ftet, best\u00e5r af to dele: en indledning af Lene Waage Petersen, der fort\u00e6ller detaljeret om Rolands og Ariostos historier, og s\u00e5 de 81 vers af 1. sang af Den rasende Roland<\/em>, som v\u00e6rket er kommet til at hedde p\u00e5 dansk.<\/p>\n Figuren Roland (Orlando) er en mytisk ridder fra Karl den Stores hof (som ogs\u00e5 inkluderede bl.a. Holger Danske) og har v\u00e6ret hovedperson i en m\u00e6ngde litter\u00e6re v\u00e6rker. I Ariostos version handler det om ridderdyder, eller rettere manglen p\u00e5 samme, for v\u00e6rket er en slet skjult satire over adelens moralske forfald p\u00e5 Ariostos egen tid. F\u00f8rste sang fort\u00e6ller om hvordan Rolands store k\u00e6rlighed, Angelica, flygter fra et slag ind i en m\u00f8rk skov, forfulgt af lystige riddere. Der er en del forviklinger, hvor de forskellige riddere i den t\u00e6tte skov bliver skilt fra hinanden eller m\u00f8der andre riddere, ofte med kamp til f\u00f8lge. H\u00f8jdepunktet er da to riddere, karolingeren Rinaldo og saraceneren Ferrau, k\u00e6mper om Angelica dyd – eller snarere lejligheden til at erobre samme. Angelica benytter lejligheden til at stikke af til hest, hvorp\u00e5 Rinaldo standser striden og henvender sig til sin modstander (vers 19-21):<\/p>\n Hvis ikke morgenr\u00f8dens flammesk\u00e6r Dersom du endnu f\u00f8ler k\u00e6rlighed Det r\u00e5d mishager ej vores saracen. Citatet her viser b\u00e5de satiren i Ariostos v\u00e6rk og kvaliteten af Ida H\u00f8eg Jacobsens overs\u00e6ttelse, som for det meste glider let og mundret uden at bryde rim og rytme (en sammenligning med originalteksten tyder dog p\u00e5 en ret fri overs\u00e6ttelse). Det er munter og let l\u00e6sning, is\u00e6r efter den tunge (men informationsrige) indledning, men der er s\u00e5 heller ikke l\u00e6sning til ret lang tid. V\u00e6rkets 1. sang alene giver ikke andet end en smagspr\u00f8ve p\u00e5 hvad hele v\u00e6rket nok byder p\u00e5 – historien er knapt nok begyndt da sangen ender. Man kunne godt \u00f8nske en mere komplet overs\u00e6ttelse af v\u00e6rket – og man kan undre sig over at et s\u00e5 betydende v\u00e6rk ikke allerede findes oversat – men h\u00e6ftet kan da for et overkommeligt bel\u00f8b give et indblik i, hvad Orlando Furioso<\/em> er for noget.<\/p>\n Anmeldt af Klaus \u00c6. Mogensen i Himmelskibet nr.9<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den rasende Roland, 1.Sang, Ludovico Ariosto Digtepos (udsnit), 32 sider, 50kr. Museum Tusculanums Forlag, 1997 Oversat af Ida H\u00f8eg Jacobsen Ariostos ridderdigt Orlando Furioso fra starten af 1500-tallet er en af den italienske ren\u00e6ssancekunsts hovedv\u00e6rker, men er aldrig i sin … L\u00e6s resten
\nsom bryder frem, dit \u00f8je helt forblinder
\ns\u00e5 h\u00f8r her: Hvad er dog al vor m\u00f8je v\u00e6rd,
\nhvad gavner dig min d\u00f8d, hvis hun forsvinder?
\nDa segner jeg forg\u00e6ves for dit sv\u00e6rd,
\nog begge har vi tabt den pryd blandt kvinder.
\nDu vinder ingen sejr for dig selv,
\nmen lider nederlag alligevel!<\/p>\n
\ntil hende, for hvis skyld vi m\u00e5tte stride,
\nda m\u00e5 du ile samme vej, hun red,
\nog standse hende, s\u00e5 hun ej kan ride
\nend l\u00e6nger bort! Og n\u00e5r vi begge ved
\nhun er i vores magt, ved vores side,
\nda kan vi lade vore sv\u00e6rd afg\u00f8re,
\nhvem af os to den sk\u00f8nne skal tilh\u00f8re.”<\/p>\n
\nMed kampen m\u00e5 de vente. Og da viger
\nalt had, al vrede for en fred s\u00e5 ren
\nOg hedningen til Haimons s\u00f8n nu siger,
\nhan ej b\u00f8r g\u00e5 p\u00e5 sine tr\u00e6tte ben.
\nOg varsomt l\u00f8fter han s\u00e5 denne kriger
\nmed op bag p\u00e5 sin hest – og rider da
\ni fuld galop efter Angelica.<\/p>\n