{"id":4022,"date":"2014-07-14T07:00:14","date_gmt":"2014-07-14T05:00:14","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4022"},"modified":"2014-06-29T16:03:52","modified_gmt":"2014-06-29T14:03:52","slug":"4022","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4022","title":{"rendered":"Neil Gaiman – Amerikanske Guder"},"content":{"rendered":"

\"Amerikanske-Guder---Neil-Gaiman\"<\/a>Amerikanske Guder
\nRoman af Neil Gaiman
\nPeople’s Press 2014, 578 sider
\nOversat af Steffen Rayburn- Maarup<\/p>\n

I 1991 var jeg lige blevet f\u00e6rdig med gymnasiet og var godt i gang med at opbygge et solidt fundament af n\u00f8rd-interesser. Horror havde st\u00e5et \u00f8verst p\u00e5 listen i mange \u00e5r, og jeg levede i en verden befolket af figurer og monstre skabt af H.P. Lovecraft, Algernon Blackwood, M.R. James, Daphne Du Maurier og mange andre. Ogs\u00e5 musik gennemsyrede mit liv dengang og kunne fort\u00e6lle mig n\u00e6sten alt om mig selv og omverdenen. Til geng\u00e6ld l\u00e6ste jeg ikke rigtig tegneserier. Jo, de gamle b\u00f8rneklassikere som Sm\u00f8lferne, Splint & co., Henrik og Hagbart, Buddy Longway, Yakari og den slags l\u00e6ste jeg stadig med nostalgisk gl\u00e6de, men jeg vidste ikke s\u00e6rlig meget om de amerikanske superheltetegneserier eller hvad der skete p\u00e5 omr\u00e5det. Helt blank var jeg dog ikke; jeg kendte naturligvis Edderkoppen, Superman og flere af de andre, men jeg anede d\u00e5rligt nok, at de to st\u00f8rste forlag hed DC Comics og Marvel. Superhelte havde aldrig rigtig interesseret mig. Det forekom uoverskueligt at g\u00e5 i gang med nogle i mine \u00f8jne uendelige serier, der svingede voldsomt i kvalitet (det var i hvert fald mit indtryk). Men en dag fik jeg et brev fra en ven, der vidste en hel del mere om, hvad der r\u00f8rte sig p\u00e5 tegneseriefronten end jeg gjorde. Han skrev begejstret om en serie, der hed Sandman<\/em> og vedlagde de f\u00f8rste otte h\u00e6fter. Det l\u00f8d sp\u00e6ndende, og jeg var klar til at give \u2018voksentegneserier\u2019 en chance. Det var jo \u00e5benbart graphic novels, der var det nye sort netop nu, og denne her l\u00f8d lovende.<\/p>\n

Jeg \u00e5bnede det allerf\u00f8rste blad og s\u00e5 forandrede virkeligheden sig. De f\u00f8lgende uger foldede hele Sandman-universet sig i al sin storsl\u00e5ethed ud i mit hoved, og jeg levede en underlig halvfantastisk tilv\u00e6relse, hvor guderne, menneskene og store, kosmiske begreber interagerede helt naturligt og dagligdags. Jeg dr\u00f8mte om Sandman, jeg inhalerede Sandman, jeg talte om Sandman, og jeg endte med at blive en lille kopi af Death.<\/p>\n

Med andre ord br\u00e6ndte serien sig ind i min bevidsthed og jeg var fuldst\u00e6ndig fascineret af forfatteren Neil Gaimans historier. Hans m\u00e5de at flette myter, religion og historiske fakta sammen med fort\u00e6llinger om almindelige mennesker og deres m\u00f8de med det fantastiske var s\u00e5 medrivende og inspirerende, at jeg blev \u00f8jeblikkelig fan og siden har Gaiman v\u00e6ret fast inventar i det Hindbergske hjem, og jeg er selvf\u00f8lgelig kommet p\u00e5 fornavn med ham.;)
\nFor en inkarneret fan er det altid sv\u00e6rt at udpege et hovedv\u00e6rk eller favorit, og Gaimans produktion er s\u00e5 stor og sp\u00e6nder over en del genrer, at det er voldsomt udfordrende for mig at v\u00e6lge, men American Gods<\/em> m\u00e5 nok (sammen med Sandman<\/em>) alligevel v\u00e6re den af Neils b\u00f8ger, jeg s\u00e6tter mest pris p\u00e5. Siden den udkom f\u00f8rste gang har jeg l\u00e6st den igen og igen og igen, og jeg overvejer nu at k\u00f8be en paperbackudgave, da min hard-cover for det f\u00f8rste er en 1. udgave og for det andet har en hilsen fra Neil p\u00e5 en af de f\u00f8rste sider, og jeg er meget bange for, at den skal blive slidt op og falde fra hinanden. Det er f\u00f8r sket med b\u00f8ger. Nu er denne utrolige roman endelig udkommet p\u00e5 dansk, og jeg er meget glad for at f\u00e5 lejlighed til at anmelde den.<\/p>\n

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder p\u00e5, at der er noget specielt overnaturligt eller fantastisk p\u00e5 spil i romanen. Vi m\u00f8der Shadow, der sidder i f\u00e6ngsel for r\u00f8veri, men som bliver l\u00f8sladt f\u00f8r tid, da hans elskede kone Laura er d\u00f8d i en tragisk bilulykke. P\u00e5 vej i flyet til begravelsen m\u00f8der Shadow den underlige Mr. Wednesday. Mr. Wednesday synes at vide ting om Shadow, som han ikke burde vide, og han tilbyder ham et job. I f\u00f8rste omgang afsl\u00e5r Shadow men det skal snart vise sig, at han ikke rigtig har nogle alternativer. Modstr\u00e6bende indvilger han i at blive den en\u00f8jede Mr. Wednesdays h\u00e5ndlanger og nu begynder en uhyggelig, morsom, dyster og episk rejse igennem Amerika, der f\u00f8rer Shadow til et m\u00f8de med unge og gamle guder, lader ham m\u00f8de de s\u00e6reste personer, b\u00e5de levende og d\u00f8de og tvinger ham til at tage stilling i en af de st\u00f8rste slag nogensinde.<\/p>\n

S\u00e5 langt handlingsreferatet. Hvis man endnu ikke har l\u00e6st bogen, vil jeg ikke \u00f8del\u00e6gge forn\u00f8jelsen ved at skulle samle de forskellige tr\u00e5de og forst\u00e5, hvad pr\u00e6cis det hele drejer sig om.<\/p>\n

Jeg har oprindeligt l\u00e6st Amerikanske guder<\/em> p\u00e5 engelsk, og Neil Gaimans skrivestil er p\u00e5 en gang n\u00e6sten anonym i sin n\u00f8gternhed og aldeles genkendelig. Han er ikke den store beskriver. Der bliver ikke brugt mange og lange s\u00e6tninger p\u00e5 at beskrive hverken personer, steder eller f\u00f8lelser. Til geng\u00e6ld er ordene pr\u00e6cise og (fornemmer jeg) omhyggeligt udvalgt. Det er som om Gaiman har t\u00e6nkt, at han ville printe sine tanker og id\u00e9er ned n\u00f8jagtigt som de formede sig i hans hoved og s\u00e5 lade resten v\u00e6re op til l\u00e6seren. Det giver fantasien meget spillerum. Han giver bekrivelser nok til, at man som l\u00e6ser danner sine egne fascinerende billeder, men han insisterer ikke p\u00e5, at der kun er en rigtig m\u00e5de at opfatte tingene p\u00e5. Hans humor er ogs\u00e5 meget diskret. Den er sj\u00e6ldent af den l\u00e5rklaskende slags. Den er langt mere sk\u00e6v og tr\u00e6kken-p\u00e5\u00adsmileb\u00e5ndet-agtig. Her er et lille uddrag af en samtale mellem den unge pige Sam, der kort har m\u00f8dt Shadow og de skumle typer Mr. Town og Mr. Road (s.253):<\/p>\n

\u201dMit navn er Town. Min kollega her er Mister Road. Vi unders\u00f8ger to af vores kollegers forsvinding\u201d
\n\u201dHvad hed de?\u201d
\n\u201dUndskyld?\u201d
\n\u201dFort\u00e6l mig deres navne. Jeg vil vide, hvad de hed. Jeres kolleger. Fort\u00e6l mig deres navne, og s\u00e5 kan jeg m\u00e5ske hj\u00e6lpe jer.\u201d
\n\u201d… Okay, deres navne var Mister Stone og Mister Wood. Kan vi nu stille dig nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l?\u201d
\n\u201dSer I bare ting og v\u00e6lger et navn? \u201dN\u00e5, du kan v\u00e6re Mister Sidewalk, han er Mister Carpet, sig goddag til Mister Airplane\u201d.\u201d<\/p>\n

Er det s\u00e5 lykkedes at overf\u00f8re Neil Gaimans rolige, omhyggelige og alligevel billedskabende og karakteristiske skrivestil til dansk? Ikke helt, vil jeg mene. Det er ikke en d\u00e5rlig overs\u00e6ttelse. Tydeligvis har overs\u00e6tteren et godt kendskab b\u00e5de til engelsk og dansk. Og han fors\u00f8ger ogs\u00e5 at fange den s\u00e6rlige Neil Gaimanske tone. N\u00e5r det alligevel ikke helt lykkes, skyldes det flere ting. For det f\u00f8rste virker overs\u00e6tteren meget opsat p\u00e5, at det skal v\u00e6re en pr\u00e6cis overs\u00e6ttelse, men dansk og engelsk er s\u00e5 forskellige sprog, at det er stort set umuligt at overs\u00e6tte direkte. G\u00f8r man det, vil sproget hurtigt virke gumpetungt, livl\u00f8st og t\u00f8rt. Is\u00e6r n\u00e5r det g\u00e6lder dialog, som altid er vanskeligt at f\u00e5 til at klinge trov\u00e6rdigt og flydende. Dialogerne i Amerikanske guder virker konstruerede og har ikke det liv og den nerve, som de gerne skulle have. \u00d8nsket om at v\u00e6re s\u00e5 trofast over for den oprindelige tekst som muligt resultere ogs\u00e5 i, at der ind imellem kommer ord, som enten slet ikke findes p\u00e5 dansk eller som i det mindste ikke er en del af de fleste danskeres aktive ordforr\u00e5d. Ind imellem bliver der ogs\u00e5 taget s\u00e6re valg. I den citerede dialog synes jeg for eksempel, at det ville v\u00e6re mere mundret at sige \u201dOkay, de hed Mr. Stone og Mr. Wood\u201d, og lige s\u00e5dan p\u00e5 side 169, hvor Shadow siger: \u201d… De fik folk til at g\u00f8re det for sig\u201d. Ganske vist er det en korrekt, direkte overs\u00e6ttelse af det, der st\u00e5r p\u00e5 engelsk, men det ville lyde naturligere og mere flydende at skrive: \u201dDet havde de folk til\u201d. Uden at afsl\u00f8re for meget kan jeg sige, at en af figurerne i bogen bliver kaldt for \u201dden tekniske dreng\u201d, hvor jeg ville have valgt at overs\u00e6tte det til \u201dteknodrengen\u201d i stedet. I det hele taget er der problemer med at overs\u00e6tte mytologiske navne eller begreber, og det er lidt \u00e6rgerligt, fordi det kommer til at virke sjusket eller i v\u00e6rste fald dovent.<\/p>\n

Overordnet set er det dog en udm\u00e6rket overs\u00e6ttelse, der fortjener at blive l\u00e6st, og initiativet med at f\u00e5 den oversat og udgivet p\u00e5 dansk er prisv\u00e6rdigt. Jeg h\u00e5ber meget at det kan f\u00e5 folk, der ellers ikke har stiftet bekendskab med Neil Gaiman, til at give sig i kast med andre af hans b\u00f8ger. Forel\u00f8big er det kun Amerikanske guder<\/em>, Neverwhere<\/em>, Coraline<\/em> og Nobody<\/em> (The Graveyard Book<\/em>), der er udgivet herhjemme [samt ogs\u00e5 tegneserien Marvel 1602<\/em> og senest b\u00f8rnebogen Den sygeste l\u00f8gnehistorie<\/em> (Fortunately, the Milk…<\/em>), anmeldt herunder. -Red.], men jeg krydser fingre for, at f.eks. Gaimans herlige samarbejde med Terry Pratchett, Good Omens<\/em>, bliver oversat til dansk snart.<\/p>\n

Anmeldt af Helene Hindberg i Himmelskibet 40<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Amerikanske Guder Roman af Neil Gaiman People’s Press 2014, 578 sider Oversat af Steffen Rayburn- Maarup I 1991 var jeg lige blevet f\u00e6rdig med gymnasiet og var godt i gang med at opbygge et solidt fundament af n\u00f8rd-interesser. Horror havde … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282],"tags":[270,1015,391],"class_list":["post-4022","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","tag-helene-hindberg","tag-himmelskibet-nr-40","tag-neil-gaiman"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4022","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4022"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4022\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4041,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4022\/revisions\/4041"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4022"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4022"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4022"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}