{"id":440,"date":"2010-12-01T20:41:58","date_gmt":"2010-12-01T18:41:58","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=440"},"modified":"2010-12-01T21:34:37","modified_gmt":"2010-12-01T19:34:37","slug":"susanna-clarke-jonathan-strange-mr-norrell","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=440","title":{"rendered":"Susanna Clarke: Jonathan Strange & Mr. Norrell"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jonathan Strange & Mr. Norrell
\nSusanna Clarke
\nRoman, 1006 sider
\nBloomsbury 2004, $15.95<\/p>\n

Jeg har sj\u00e6ldent h\u00f8rt en bog blive rost s\u00e5 meget f\u00f8r den udkom, som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med Susanna Clarkes Jonathan Strange & Mr. Norrell<\/em>. Blandt andet har Neil Gaiman kaldt den: \u201cthe finest English novel of the fantastic written in the last 70 years.\u201d Og s\u00e5 er det endda en debutroman. Roserne til bogen er fortsat efter udgivelsen, og den er blevet tildelt en r\u00e6kke priser, bl.a. Hugo-prisen som \u00e5rets bedste sf\/fantasy-roman og Locus-prisen for bedste debutroman, og internetboghandlen Book Sense har k\u00e5ret til den til \u00e5rets voksen-roman (i nogen genre). Bogen har v\u00e6ret p\u00e5 New York Times\u2019 bestsel-lerliste og er blevet nomineret til Whitbread First Novel Award og Guardian First Book Award. Nu er filmrettighederne oven i k\u00f8bet blevet solgt til New Line Cinema (som lavede Ringenes Herre-filmene).<\/p>\n

N\u00e5r en bog er blevet hypet s\u00e5 meget, er det naturligt at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let om den nu ogs\u00e5 kan leve op til al st\u00e5hejen. Det korte svar er: b\u00e5de og. Det svar b\u00f8r nok uddybes.<\/p>\n

Jonathan Strange & Mr. Norrell<\/em> kan bedst betegnes som en \u2019alternate history fantasy\u2019, dvs. en historie, der udspiller sig i hvor verdenshistorien har haft et anderledes forl\u00f8b end vi kender det, og hvor der findes magi. Pr\u00e6missen er, at der i England i 1110 dukkede en menneskekonge op fra et elverrige (kaldet Faerie), som ligger i en parallel verden til den kendte. Denne konge, kaldet The Raven King, erobrede Nordengland og regerede det som konge i tre \u00e5r-hundreder, hvorefter han forsvandt (efterladende de s\u00e6dvanlige historier om at han engang ville vende tilbage). Ravnekongen var magiker, og i hans tid var der mange m\u00e6gtige magikere i England. Efter hans forsvinden, blev magien svagere og forsvandt til sidst. Ved romanens begyndelse i 1806 har der ikke v\u00e6ret nogen praktiserende magikere i over 400 \u00e5r (om end der er en del teoretiske magikere). Bortset fra historierne om Ravnekongen og diverse selskaber af teoretiske magikere, ligner England det vi kender fra vores verdenshistorie, helt ned til identiteten af diverse ministre og milit\u00e6rfolk. Bogen handler kort fortalt om, hvordan magien vender tilbage til England i h\u00e6nderne p\u00e5 titlens to magikere. De to magikere er af meget forskelligt tempe-rament, og selvom de starter som mester og l\u00e6rling, bliver de snart uvenner og rivaler.<\/p>\n

Ved bogens begyndelse raser Napoleonskrigene, og de to magikere stiller deres trolddom til r\u00e5dighed til at bek\u00e6mpe \u2019Buon Aparte\u2019 \u2013 og det er ganske effektiv magi, blandt andet illusioner af m\u00e6gtige fl\u00e5der, midlertidige romerveje som soldaterne kan marchere ad, og flytning af hele byer til andre verdensdele. Efter krigen starter de to magikeres rivalisering for alvor, n\u00e6ret af meget forskellige ideer om, hvilke former for magi, man b\u00f8r benytte sig af, og om hvordan man skal forholde sig til legenden om Ravnekongen. Mens de to magikere bek\u00e6mper hinanden (i ord mere end med magi), f\u00e5r det n\u00e6rmeste, bogen kommer p\u00e5 en egentlig skurk, ret frit spil, og man f\u00e5r en klar id\u00e9 om at fjenden nemt kunne erkendes og overvindes, hvis blot de to rivaler ville snakke sammen.<\/p>\n

Der er en s\u00e6rlig stemning i bogen, der ligger langt fra den metervare-fantasy som is\u00e6r de amerikanske forlag spytter ud i en endel\u00f8s str\u00f8m. Stilen ligger faktisk t\u00e6ttere p\u00e5 klassiske britiske forfattere som Jane Austen og Charles Dickens end p\u00e5 fantasy-forfattere som Tolkien, Eddings og Jordan (hvis man endelig skal sammenligne med fantasy-forfattere, m\u00e5 man s\u00f8ge til folk som Hope Mirlees, James Branch Cabell og John Crowley). Romanens personer beskrives med en stille humor, og deres s\u00e6rheder og ideosynkrasier udstilles med mild ironi. Magikerne slynger ikke om sig med ildkugler og tordenkiler og g\u00e5r kl\u00e6dt som enhver anden gentlemen fra starten af 1800-tallet. Der er ingen m\u00f8rkemagere, der pr\u00f8ver at overtage verden (medmindre man regner Napoleon med), og ingen renhjertede helte der modigt k\u00e6mper mod umulige odds. Stemningen i bogen kan m\u00e5ske bedst illustreres med et lille citat: \u201dCan a magician kill a man by magic?\u201d Lord Wellington asked Strange. Strange frowned. He seemed to dislike the question. \u201cI suppose a magician might,\u201d he admitted, \u201cbut a gentleman never could.\u201d<\/em> Det meste af tiden er det ikke h\u00e6sbl\u00e6sende action, der kendetegner bogen. Clarke benytter med held en del klassiske kneb til foreshadowing (antydningen af at der venter m\u00f8rke tider forude), blandt andet profetier, misforst\u00e5elser og udeladelessynder, og sp\u00e6ndingskurven bygges langsomt (nogle gange n\u00e6sten for langsomt), men sikkert op mod et dramatisk og tilfredsstillende klimaks. Bogen er s\u00e5 velskrevet, at jeg som l\u00e6ser f\u00f8lte mig underholdt selv de steder, hvor der ikke skete s\u00e5 meget. Hvis jeg skal komme med nogen kritik, s\u00e5 er det at bogen ikke er specielt vellykket som alternate history. P\u00e5 trods af nogle ganske dramatisk forskelle fra vores egen verdenshistorie \u2013 at Nordengland har v\u00e6ret ledet af egen konge i 300 \u00e5r, og at der findes endog ret magtfulde magikere \u2013 er der i sidste ende ganske f\u00e5 forskelle p\u00e5 resultatet. Napoleonskrigene udspiller sig for eksempel ret n\u00f8je som vi kender det (helt ned til de enkelte slag), p\u00e5 trods af at den ene side har to ret skrappe troldm\u00e6nd at tr\u00e6kke p\u00e5. Jeg ville forvente temmelig mange flere forskelle, s\u00e5dan som det er tilf\u00e6ldet i Randall Garretts Lord Darcy<\/em>-historier, der har en lignende pr\u00e6mis. Til geng\u00e6ld vidner beskrivelsen af Napoleons-krigene og samtidens England om et ganske imponerende stykke research \u2013 her er en m\u00e6ngde detaljer, som man fornemmer har rod i virkeligheden.<\/p>\n

Bogen er illustreret af kunstneren Portia Rosenberg, som har kreeret en m\u00e6ngde sort-hvide illustrationer, der i stil minder en del om 1800-tallets magasinillu-strationer. Det er en sjov detalje, men de tilf\u00f8jer ikke rigtig noget til bogen, og jeg ville lige s\u00e5 gerne have undv\u00e6ret dem. Man kan i \u00f8vrigt finde en masse ekstramate-riale p\u00e5 hjemmesiden www.jonathanstrange.com<\/a>, blandt andet novellen \u201dThe Duke of Wellington Misplaces His Horse\u201d<\/em>, som foreg\u00e5r i samme uni-vers som bogen.<\/p>\n

Anmeldt af Klaus \u00c6. Mogensen i Himmelskibet nr.8<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jonathan Strange & Mr. Norrell Susanna Clarke Roman, 1006 sider Bloomsbury 2004, $15.95 Jeg har sj\u00e6ldent h\u00f8rt en bog blive rost s\u00e5 meget f\u00f8r den udkom, som det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet med Susanna Clarkes Jonathan Strange & Mr. Norrell. Blandt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282],"tags":[143,24,319],"class_list":["post-440","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","tag-himmelskibet-nr-8","tag-klaus-ae-mogensen","tag-susanna-clarke"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/440","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=440"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/440\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":444,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/440\/revisions\/444"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=440"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=440"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}