{"id":4500,"date":"2015-06-21T07:00:50","date_gmt":"2015-06-21T05:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4500"},"modified":"2015-06-16T10:13:22","modified_gmt":"2015-06-16T08:13:22","slug":"what-we-do-in-the-shadows","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4500","title":{"rendered":"What We Do in the Shadows"},"content":{"rendered":"

\"Shadows\"<\/a>What We Do in the Shadows
\nFilm, New Zealand, 2014, 82 min.
\nInstr.: Jemaine Clement, Taika Waititi
\nMedv.: Jemaine Clement, Taika Waititi, Jonathan Brugh, Cori Gonzalez-Macuer m.fl.
\nP\u00e5 DVD fra Another World Entertainment<\/p>\n

En mockumentary<\/i> er en film, der har fiktivt indhold, men i sin skildring giver sig ud for at v\u00e6re dokumentarisk. Ordet er en sammentr\u00e6kning af det engelsk \u201dmock\u201d, som betyder at h\u00e5ne, og \u201ddocumentary\u201d, som bety\u2026 Okay, du har fanget den, k\u00e6re l\u00e6ser; nu skal forklaringen jo heller ikke g\u00e5 hen og blive patroniserende. Som det ligger i ordet, er der tale om en parodi\u00adering af dokumentarfilmgenren. Ofte foreg\u00e5r dette p\u00e5 subtil vis, s\u00e5 det er til at forveksle med den \u00e6gte vare, hvis man ikke lige er opm\u00e6rksom eller har sl\u00e5et sin sunde skepsis fra.<\/p>\n

Et af de mest oplagte eksempler p\u00e5 genren er musikportr\u00e6ttet This is Spinal Tap<\/i>, hvor vi f\u00f8lger det britiske heavy metal-band Spinal Tap gennem den ene t\u00e5krummende situation efter den anden. Det ret gennemf\u00f8rte koncept blev s\u00e5gar fulgt op af musikudgivelser og koncerter. Ogs\u00e5 under de mere hjemlige himmelstr\u00f8g har vi bidraget til genren, bl.a. med den vidunderlige serie P.I.S. \u2013 Politiets indsatsstyrke<\/i>.<\/p>\n

I det nyere new zealandske skud p\u00e5 stammen, What We Do in the Shadows<\/i>, handler det ikke om noget s\u00e5 jordn\u00e6rt som musikere eller specialtr\u00e6nede, men alligevel s\u00e6rt uduelige politifolk, men derimod nattens langtandede yngel: vampyrerne! Et kamerahold skildrer livet (eller hvad s\u00e5dan nogle nu har) hos fire noget umage vampyrer, der bor sammen i et hus i Wellington. De repr\u00e6senterer hver deres type, som vi kender dem fra underholdningskulturen.<\/p>\n

Viago er den bl\u00f8de, p\u00e6ne og lidt tragiske helt \u00e0 la Louis i Interview with the Vampire<\/i>; Vladislav, som i sine d\u00e5rlige perioder har en uvane med at spidde og torturere sine ofre, er en reference til den rum\u00e6nske prins, Vlad \u021aepe\u0219, som er den historiske inspiration til Bram Stokers Dracula<\/i>; Brushovedet Deacon er med sine kun 183 \u00e5r den yngste og mest ut\u00e6mmede i gruppen, ikke ulig sin navnebror i filmen Blade<\/i>; og 8000 \u00e5r grimme Petyr holder til i husets k\u00e6lder og er ren Nosferatu<\/i> med flere og v\u00e6rre t\u00e6nder. Tilsammen udg\u00f8r de en ukonventionel neofamilie med homo-\/biseksuelle undertoner, som tr\u00e6kker p\u00e5 Anne Rices vampyrunivers.<\/p>\n

N\u00e5r solen g\u00e5r ned, kimer v\u00e6kkeuret, og Viago forlader sin kiste og v\u00e6kker sine bof\u00e6ller. Livet i huset g\u00e5r sin natlige gang med diskussioner om opvasken og blodsugning fra de ofre, Deacons mennesketjener, Alice, lokker til huset, fordi hendes herre har sat hende det evige livs gave i udsigt. Bedst er det selvf\u00f8lgelig, hvis hun kan finde nogle jomfruer til dem. \u201dI think we drink virgin blood because it sounds cool,\u201d funderer Viago, f\u00f8r Vladislav personligt konkluderer: \u201dIf you are going to eat a sandwich you would just enjoy it more if you knew no one had fucked it!\u201d <\/span>Velbekomme! Men jomfruer eller ej g\u00e5r vampyrerne ikke af vejen for at lege med maden, hvilket vi f\u00e5r at se i en m\u00e6gtig underholdende menneskejagt gennem det gamle hus.<\/p>\n

Det er til geng\u00e6ld lidt op ad bakke at feste i Wellingtons byliv. Uden et spejlbillede er de afh\u00e6ngige af hinandens personlige vurdering og illustrationer, n\u00e5r der skal s\u00e6ttes h\u00e5r og v\u00e6lges t\u00f8j, og vampyrernes regel om ikke at tr\u00e6de over en d\u00f8rt\u00e6rskel uden at v\u00e6re inviteret forhindrer dem i at se de fede natklubber indefra. S\u00e5ledes spilder filmen ikke tiden, n\u00e5r det kommer til at g\u00f8re sig lystig p\u00e5 genrens bekostning, og vampyrens vel efterh\u00e5nden traditionelle fjende, varulven, g\u00e5r heller ikke ram forbi.<\/p>\n

Rutinen brydes, da gruppen stifter bekendtskab med Alices eksk\u00e6reste, Nick, og hans ven, Stu, en omg\u00e6ngelig systemanalytiker, der er enhver vampyrs r\u00f8dmossede dr\u00f8m af et m\u00e5ltid. Dette bliver kilde til en ny verden af muligheder, men ogs\u00e5 en bunke nye problemer.<\/p>\n

I overensstemmelse med dokumentargenrens konventioner veksler filmen mellem at f\u00f8lge husets beboere i forskellige situationer, lade dem tale ud til kameraet enkeltvis og nu og da panorere hen over diverse sigende billeder krydret med stemningsmusik. Undervejs bliver filmen mindre dokumentarisk og mere filmisk konstrueret i sin skildring. Det er et n\u00f8dvendigt onde, fordi den n\u00e5r alt kommer til alt \u00f8nsker at afvikle et plot, og i det mindste er den dog konsistent i dokumentarlooket. At kameraholdet forts\u00e6tter med at filme, l\u00e6nge efter de burde v\u00e6re l\u00f8bet skrigende bort, er et klassisk problem hos mere seri\u00f8se, genrebesl\u00e6gtede v\u00e6rker. Temaet taget i betragtning er det dog n\u00e6ppe noget, der ligefrem fl\u00e5r publikum ud af en illusion om indholdets \u00e6gthed.<\/p>\n

De forskellige karakterer er alle underholdende, og deres respektive sk\u00e6rmtid er godt fordelt med undtagelse af Petyr, der glimrer (nej, ikke Twilight<\/i>-agtigt!) ved sit frav\u00e6r, ogs\u00e5 i henseende til personlighed. Han er velsminket og \u00e6kel, og jeg havde gerne set mere til ham, men p\u00e5 den anden side er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at forestille sig ham implementeret mere aktivt i fort\u00e6llingen; det kunne hurtigt g\u00e5 fra sjovt til latterligt. M\u00e5ske fungerer han bedst i sin ofte ensomme majest\u00e6t i k\u00e6lderen \u2013 tavs, g\u00e5defuld og myndig. En oldgammel patriark, der skal v\u00e6rnes om.<\/p>\n

Ligesom Petyr overforbruges specialeffekterne ikke, men fungerer til geng\u00e6ld godt, n\u00e5r de er der. De er ikke store og kul\u00f8rte og spiller derfor godt sammen med dokumentar-looket. Fordi filmens udtryk i forvejen ikke udstr\u00e5ler filmisk produktionsv\u00e6rdi, men tv-agtig billighed, fungerer det rigtig godt, n\u00e5r vores hovedpersoner bogstaveligt talt flyver op fra stolene, en mand forvandles til en flagermus for \u00e5ben sk\u00e6rm eller varulvenes menneskeskikkelsers \u00f8jne lyser op i m\u00f8rket. Nogle gange opn\u00e5s mest med en lille smule p\u00e5 de rigtige tidspunkter, og i dette tilf\u00e6lde opn\u00e5r filmens udtryk den helt rigtige balance.<\/p>\n

What We Do in the Shadows<\/i> er en herlig lille film, der byder p\u00e5 mange sk\u00e6ve smil og gode grin, og s\u00e5 er det endda en komedie inden for de fantastiske genrer, hvilke der jo ikke ligefrem g\u00e5r 12 af p\u00e5 dusinet. En af kvaliteterne ved mockumentary-genren er efter min mening, at komikken i reglen serveres uden at fortr\u00e6kke en mine. Den bliver derfor ikke skabagtig, som eksempelvis spoof-film har tendens til, og f\u00e5r samtidig et dejligt absurd pr\u00e6g. Og vampyrerne i Wellington f\u00e5r en anbefaling med herfra. Der er<\/i> et liv efter Twilight<\/i>!<\/p>\n

Tilbage er der vist bare at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at du skal blive siddende b\u00e5de under og efter rulleteksterne.<\/p>\n

Karakter: 8 stjerner ud af 10.<\/p>\n

Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet 44<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

What We Do in the Shadows Film, New Zealand, 2014, 82 min. Instr.: Jemaine Clement, Taika Waititi Medv.: Jemaine Clement, Taika Waititi, Jonathan Brugh, Cori Gonzalez-Macuer m.fl. P\u00e5 DVD fra Another World Entertainment En mockumentary er en film, der har … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[28,1065,875],"class_list":["post-4500","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-film","tag-another-world-entertainment","tag-himmelskibet-nr-44","tag-ruben-greis"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4500","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4500"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4500\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4501,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4500\/revisions\/4501"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4500"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4500"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4500"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}