{"id":4991,"date":"2016-10-04T07:00:47","date_gmt":"2016-10-04T05:00:47","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4991"},"modified":"2016-09-24T11:42:29","modified_gmt":"2016-09-24T09:42:29","slug":"c-j-cutcliffe-hyne-atlantis-det-sunkne-kontinent","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=4991","title":{"rendered":"C.J Cutcliffe Hyne – Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent"},"content":{"rendered":"

\"atlantis\"<\/a>Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent
\nRoman af C.J Cutcliffe Hyne
\nScience Fiction Cirklen 2015
\nOversat af Jens Guld efter The Lost Continent: The Story of Atlantis, 1899
\nEfterord af Jens Guld
\n264 sider, 248 kr.<\/p>\n

Den gr\u00e6ske filosof Platon beretter om Atlantismyten i sine v\u00e6rker Kritias <\/i>og Timaios<\/i>. Forfatteren C.J. Cutcliffe Hyne (1866-1944) bruger myten om Atlantis til romanen Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent<\/i>, s\u00e5 det er klart hvordan bogen slutter. Dog har Hyne ingen direkte henvisning til Platon. Platon bruger if\u00f8lge videnskab.dk myten om Atlantis til bl.a. at fort\u00e6lle om, hvor god jord man havde engang i forhold til, hvor d\u00e5rlig jord man havde p\u00e5 Platons tid i omr\u00e5det omkring Athen p\u00e5 halv\u00f8en Attika. Myten om Atlantis er s\u00e5ledes en forfaldshistorie.<\/p>\n

P\u00e5 trods af at det er klart hvordan Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent<\/i> slutter, er den sp\u00e6ndende p\u00e5 sin vis. Bogen starter med at vicekongen Deucalion kaldes hjem fra provinsen Yucatan til Atlantis. Det starter dramatisk ud med at Deucalions skib bliver angrebet af s\u00f8uhyrer, og der er rimelig fart over handlingen i resten af bogen. L\u00e6seren oplever begivenhederne ud fra Deucalions synspunkt, og han er jeg-fort\u00e6ller i bogen.<\/p>\n

Atlantis har f\u00e5et en ny kejser\u00adinde, Phorenice, hvis trone vakler, fordi der er opr\u00f8rere imod hendes diktatoriske regime. Deucalion tilh\u00f8rer pr\u00e6stekasten der dyrker de gamle guder (bl.a. solen), mens Phorenice ikke dyrker disse guder: \u201cJeg (\u2026) gjorde den s\u00e6dvanlige b\u00f8jning og opsendte stille den forskrevne b\u00f8n (\u2026) men jeg er sikker p\u00e5, at jeg h\u00f8rte en fnisen fra de fantastisk kl\u00e6dte tilskuere, da jeg rejste mig. Jeg (\u2026) vendte mig mod Phorenice for at kr\u00e6ve dem straffet p\u00e5 stedet for mangel p\u00e5 \u00e6rb\u00f8dighed.\u201d (s.59). Men Phorenice straffer dem ikke for at vise manglende \u00e6rb\u00f8dighed over for guderne. Deucalion holder dog kritikken af den manglende gudedyrkelse tilbage, for grunden til at han kaldt tilbage fra provinsen Yucatan, er at Phorenice vil have ham til \u00e6gtemand.<\/p>\n

Foruden ikke at dyrke de gamle guder er et kendetegn ved Phorenices regime nedgang i handelen: \u201cJeg s\u00e5 med sorg hvor f\u00e5 skibe der nu fl\u00f8d i det pr\u00e6gtige bassin og hvor f\u00e5 vidnesbyrd om handelsvirksomhed, der var at se p\u00e5 kajerne.\u201d (s.139). Men selv om det er nedgang i handelen, laver Phorenice nye opfindelser, blandt andet guldsamlingsmaskiner, der uddrager guld fra havvand hvor det findes i \u2018opl\u00f8st tilstand\u2019 (s.140).<\/p>\n

Et tredje kendetegn ved Phorenices styre er undertrykkelsen: \u201cMen som vi her vandrede gennem byens kvarterer, s\u00e5 vi vidnesbyrd om h\u00e5rd undertrykkelse. Lig af ihjelsultne mennesker s\u00e5 magre, at knoglerne stak ud gennem huden, l\u00e5 i rendestenen.\u201d (s.77). Men Deucalion har sv\u00e6rt ved at tage afstand fra alt dette. Som han siger: \u201cJeg holder ikke af at fork\u00e6le p\u00f8belen. Jeg siger, at hvis man lader en mand sulte og fryse, s\u00e5 vil han arbejde for at skaffe sig f\u00f8de og kl\u00e6der, og hvis ikke, ja s\u00e5 kan han f\u00e5 lov at d\u00f8, og s\u00e5 slipper Staten af med en v\u00e6rdil\u00f8s skabning.\u201d (s.77). Endvidere er \u201calle mennesker, store som sm\u00e5, Kongens tjenere. Han kan behandle og bruge dem som han vil, og Phorenice stod i Kongens sted.\u201d (s. 78)<\/p>\n

Sp\u00e6ndingen i bogen best\u00e5r bl.a. i hvordan opr\u00f8rerne mod Phorenice klarer sig og hvordan Deucalion forholder sig til dette med sin position som Phorenices \u00e6gtemand, da han forelsker sig i en pige p\u00e5 opr\u00f8rernes side. Men p\u00e5 den anden side var det sv\u00e6rt at identificere mig med hovedpersonen Deucalion, der har de holdninger han har (og det er rimeligt at antage, at forfatteren er enig med sin fort\u00e6ller i sine socialdarwinistiske holdninger, hvilket ogs\u00e5 fremg\u00e5r af efterordet). Nu kan man diskutere hvor meget man holdninger betyder n\u00e5r det g\u00e6lder litteratur. Men jeg mener at holdninger er en drivkraft n\u00e5r man l\u00e6ser.<\/p>\n

Det positive er s\u00e5, at skildringen af samfundet Atlantis ikke er skildret som en myte om en idealstat der sank i havet. Tv\u00e6rtimod er det skildringen af et brutalt diktatur, der g\u00e5r under. Sproget i romanen er renset for metaforer, ironi og humor, men det fungerer.<\/p>\n

Sidst i bogen er der et fint efterord ved overs\u00e6tteren Jens Guld, der s\u00e6tter romanen i en sammenh\u00e6ng. Bogen blev skrevet \u201ci de dage da forfattere glat v\u00e6k anbragte amazonprinsesser p\u00e5 Mars og Venus, lod Tarzan tage p\u00e5 eventyr i Jordens indre. Det er forfattere som Burroughs, Kline og Leigh Brackett (\u2026) Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent er en bog i denne genre.\u201d (s. 259-260). Han skriver ogs\u00e5 at Cutcliffe Hyne havde humor og ironi, men det har han efter min mening ikke i denne bog. Bogen kan godt holde til en udgivelse, men stor litteratur er det ikke.<\/p>\n

Anmeldt af J\u00f3annes \u00e1 Stykki i Himmelskibet 49<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Atlantis \u2013 Det sunkne kontinent Roman af C.J Cutcliffe Hyne Science Fiction Cirklen 2015 Oversat af Jens Guld efter The Lost Continent: The Story of Atlantis, 1899 Efterord af Jens Guld 264 sider, 248 kr. Den gr\u00e6ske filosof Platon beretter … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[1127,923,17],"class_list":["post-4991","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","tag-himmelskibet-nr-49","tag-joannes-a-stykki","tag-science-fiction-cirklen"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4991","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4991"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4991\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4993,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4991\/revisions\/4993"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4991"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4991"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4991"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}