{"id":5053,"date":"2017-01-03T07:00:05","date_gmt":"2017-01-03T05:00:05","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5053"},"modified":"2016-12-28T21:47:59","modified_gmt":"2016-12-28T19:47:59","slug":"emily-st-john-mandel-station-eleven-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5053","title":{"rendered":"Emily St. John Mandel – Station Eleven"},"content":{"rendered":"

\"station-eleven\"<\/a>Station Eleven
\nRoman af Emily St. John Mandel
\nPicador, 2014, 384 sider.<\/p>\n

Hollywood-stjernen Arthur er vendt tilbage til de skr\u00e5 br\u00e6dder for at spille hovedrollen i en ops\u00e6tning af King Lear. I fjerde akt f\u00e5r han pludselig et ildebefindende, og kort efter er han d\u00f8d. Omtrent samtidig h\u00e6rger en virus hele verden og udsletter det meste af vores art i l\u00f8bet af nogle f\u00e5 dage.<\/p>\n

S\u00e5ledes starter Station Eleven<\/i>, og i l\u00f8bet af romanen bygges der et net af historier op omkring dette udgangspunkt: Hvad skete der f\u00f8r, under og efter katastrofen? Hvem var Arthur, hans kone, hans ekskone, hans s\u00f8n, et par af dem som overlevede hans sidste forestilling, og s\u00e5 videre.<\/p>\n

Vi springer omkring i tid og rum, mens disse historier fort\u00e6lles og v\u00e6ves sammen. I de post-apokalyptiske afsnit, der foreg\u00e5r tyve \u00e5r efter katastrofen, f\u00f8lger vi et omrejsende Shakespeare-teater, som i f\u00f8rste omgang ikke ser ud til at have s\u00e5 meget med resten af historierne at g\u00f8re, udover teater-temaet. Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 om tegneserien Station Eleven<\/i>, hvor resterne af menneskeheden er flygtet i et gigantisk rumskib, efter Jorden blev invaderet. Begge viser sig at v\u00e6re ret centrale for handlingen og sammenh\u00e6nge mellem personerne.<\/p>\n

Katastroferomaner er som regel enten dommedagsfort\u00e6l\u00adlinger, hvor en eller anden form for \u201dguds straf\u201d rammer vores art, eller de er genf\u00f8dselsfort\u00e6llinger hvor en lille flok udvalgte mennesker fors\u00f8ger at genoprette civilisationen. Jeg ser dem som drevet af en angst for tabet af den kendte verden, hvor tabet enten er permanent eller det er muligt at genvinde det tabte. Station Eleven<\/i> er derimod dejlig fri for den angst. Vores art har levet i tusinder af \u00e5r f\u00f8r det moderne samfund opstod, og vil sagtens kunne klare sig uden det. Nogle ting overlever, andre forsvinder.<\/p>\n

I stedet for at udpensle detaljer i katastrofen og dens f\u00f8lger, og krydre det med menneskelig ondskab og lidelse, fort\u00e6ller Station Eleven<\/i> en meget velkomponeret historie om nogle mennesker. P\u00e5 den m\u00e5de adskiller den sig ogs\u00e5 fra klassisk katastrofe-science fiction, og i det hele taget klassisk science fiction. Det er ikke den den \u201drealistiske\u201d skildring af en mulig fremtid det drejer sig om, men at bruge science fiction-genren til andre interessante ting. Det man ogs\u00e5 kunne kalde modernistisk science fiction, som i \u201dnew wave\u201d-b\u00f8lgen i science fiction i 1960\u2019erne og 70\u2019erne som oftest gik ud p\u00e5 at lave vilde eksperimenter, men i nyere science fiction mere handler om at en forfatter finder sig en stil der passer til de historier han eller hun vil fort\u00e6lle.<\/p>\n

Station Eleven<\/i> er b\u00e5de meget flot skrevet og meget snedigt komponeret, samtidig med at den forholder sig til science fiction-genren p\u00e5 to forskellige planer: Dels bruger den post-apokalypsen som en del af sceneriet, dels bruges den space opera-tegneserie, der optr\u00e6der i romanen, metaforisk til at underbygge stemninger og personer. Romanen vandt da ogs\u00e5 en Arthur C. Clarke Award som bedste roman i 2015.<\/p>\n

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 50<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Station Eleven Roman af Emily St. John Mandel Picador, 2014, 384 sider. Hollywood-stjernen Arthur er vendt tilbage til de skr\u00e5 br\u00e6dder for at spille hovedrollen i en ops\u00e6tning af King Lear. I fjerde akt f\u00e5r han pludselig et ildebefindende, og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282,3],"tags":[1141,33,1137],"class_list":["post-5053","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","category-science_fiction","tag-emily-st-john-mandel","tag-flemming-r-p-rasch","tag-himmelskibet-nr-50"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5053","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5053"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5053\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5054,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5053\/revisions\/5054"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5053"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5053"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5053"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}