{"id":5055,"date":"2017-01-05T07:00:55","date_gmt":"2017-01-05T05:00:55","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5055"},"modified":"2016-12-28T21:52:49","modified_gmt":"2016-12-28T19:52:49","slug":"kim-stanley-robinson-aurora","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5055","title":{"rendered":"Kim Stanley Robinson – Aurora"},"content":{"rendered":"

\"aurora\"<\/a>Aurora
\nRoman af Kim Stanley Robinson
\nOrbit, 2015, 480 sider.<\/p>\n

Den \u201dh\u00e5rde\u201d form for science fiction har fokus p\u00e5 teknologi og naturvidenskab. Ofte p\u00e5 bekostning af alt andet. Kim Stanley Robinson er en forfatter som skriver h\u00e5rd science fiction, og ogs\u00e5 form\u00e5r at beskrive samfundsforhold detaljeret og realistisk. Hans personer er ogs\u00e5 langt fra \u201dingeni\u00f8r\u201d-science fictions stereotyper. De kan dog virke lidt kedelige, fordi de fleste af dem er meget seri\u00f8se, fornuftige og rationelle mennesker.<\/p>\n

I Robinson seneste roman er en af hovedpersonerne faktisk en computer \u2013 den centrale computer som styrer et gigantisk rumskib som er sendt ud for at kolonisere solsystemet omkring Tau Ceti. Der er tale om et generationsrumskib, det vil sige at det tager flere generationer for bes\u00e6tningen at n\u00e5 frem til destinationen.<\/p>\n

Generationsrumskibet har en lang forhistorie i science fiction-genren, og Aurora<\/i> er da ogs\u00e5 Robinsons fors\u00f8g p\u00e5 at komme med en ny tolkning af den ide, og ikke mindst at give en meget detaljeret beskrivelse af de problemer der kan v\u00e6re med generationsrumskibe, og med at kolonisere fremmede solsystemer i almindelighed. P\u00e5 et tidspunkt diskuterer kolonisterne hvad deres forf\u00e6dre dog havde t\u00e6nkt p\u00e5, da de meldte sig til projektet. Hvad var meningen med at forlade en ganske udm\u00e6rket planet og rejse til et sted hvor de i heldigste fald ville finde noget der i bedste fald ville v\u00e6re en d\u00e5rlig kopi af Jorden?<\/p>\n

I stedet for en optimistisk beskrivelse af hvordan mennesket erobrer universet, er Aurora<\/i> t\u00e6ttere p\u00e5 at v\u00e6re en katastroferoman. Det starter med at romanens svar p\u00e5 den klassiske science fiction-helt, ingeni\u00f8ren Debbie, bliver syg og d\u00f8r lige inden de n\u00e5r frem. Hun var den eneste som virkelig form\u00e5ede at holde sammen p\u00e5 det aldrende rumskib og at tale fornuft til hele dets bes\u00e6tning. F\u00f8r hun d\u00f8de, gjorde hun computeren interesseret i mennesker og vores sprog. Hun l\u00e6rte den at skrive fort\u00e6llinger som mennesker g\u00f8r det, og den roman vi l\u00e6ser, er mere eller mindre det som computeren skriver om rumskibet, dets mission og dets bes\u00e6tning.<\/p>\n

Fremme ved Tau Ceti indtr\u00e6ffer der den ene krise efter den anden. Blandt andet viser det sig at den Jord-lignende m\u00e5ne de i f\u00f8rste omgang pr\u00f8ver at kolonisere \u2013 Aurora \u2013 er et meget farligt sted. F\u00f8r det har man blandt andet k\u00e6mpet mod problemer som at de habitater rumskibet best\u00e5r af, ikke er i ligev\u00e6gt over en s\u00e5 lang periode som turen tager, og derfor ophober forskellige grundstoffer nogle steder, mens de de samme grundstoffer mangler andre steder.<\/p>\n

Robinson sp\u00f8rger med Aurora hvad vi egentlig skal s\u00e5 langt v\u00e6k fra Jorden. Hans hovedargument er at liv opst\u00e5r under bestemte betingelser og tilpasser sig dem. Hvis det kommer for langt v\u00e6k fra de betingelser, kan det simpelthen ikke overleve. Andre former for liv kan m\u00e5ske eksistere p\u00e5 det fremmede steder, men vores form for liv kan ikke, eller vil trives meget d\u00e5rligt der. Desuden er der en lang r\u00e6kke problemer med at begive sig ud p\u00e5 s\u00e5 lange rejser.<\/p>\n

Aurora<\/i> er ogs\u00e5 en meget genrebevidst roman. Mange steder findes der noget som minder om klassiske v\u00e6rker. Mest oplagt er m\u00e5ske at sammenligne den centrale computer med HAL i Arthur C. Clarkes 2001, selv om de to ikke ligefrem har samme personlighed. I Brian Aldiss’ klassiske generationsrumskibs-roman, Non-Stop<\/i> (1958), har bes\u00e6tningen helt mistet deres viden om at de befinder sig p\u00e5 et rumskib. I Aurora<\/i> er det ikke sket, men bes\u00e6tningen har v\u00e6nnet sig til at leve i habitaternes relativt trygge omgivelser, og interesserer sig for alt muligt andet end at flyve et rumskib og kolonisere en planet. I Robert Heinleins Time for the Stars<\/i> (1956) sender man et antal rumskibe ud for at kolonisere andre solsystemer og oplever mange problemer og uheld. I Aurora<\/i> f\u00e5r vi ogs\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt at vide at der er sendt andre rumskibe af sted. Vi efterlades dog med en tvivl om hvor vidt nogen af dem overhovedet har haft held med deres mission, hvor det hos Heinlein til sidst lykkedes at finde en planet der er beboelig for mennesker.<\/p>\n

Jeg kom ogs\u00e5 til at t\u00e6nke p\u00e5 Tom Godwins klassiske novelle \u201dThe Cold Equations\u201d, da jeg skulle finde p\u00e5 noget mere at sige om Aurora<\/i>. I Godwins novelle m\u00f8der vi en pilot p\u00e5 et rumskib, som fragter n\u00f8dforsyninger frem til nogle mennesker i livsfare. Det viser sig at der er en blind passager ombord, og de kolde ligninger i titlen siger at den eneste m\u00e5de at redde de mange mennesker p\u00e5, er at lade den blinde passager d\u00f8. Mange har siden kommenteret novellen, og givet mange ideer til hvordan man faktisk kunne have omg\u00e5et de kolde ligninger og reddet alle. P\u00e5 samme m\u00e5de synes jeg Robinson snyder os lidt med Aurora<\/i>. Flere steder kunne de problemer bes\u00e6tningen st\u00f8der ind i, v\u00e6re l\u00f8st ved bedre planl\u00e6gning af missionen. Og p\u00e5 et tidspunkt er der faktisk nogle \u201dkolde ligninger\u201d som skibets computer m\u00e5 udf\u00f8re, der kan redde nogle, men ikke alle mennesker, ombord p\u00e5 rumskibet. Ogs\u00e5 der synes jeg at der er oplagte alternativer som ignoreres.<\/p>\n

Man kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 l\u00e6se Aurora<\/i> som eksempler p\u00e5 hvad der kan g\u00e5 galt. Hvis der var taget h\u00f8jde for nogle af de ting Robinson bruger til at fremkalde sin katastrofehistorie, vil der m\u00e5ske v\u00e6re andre, som han ikke have t\u00e6nkt p\u00e5 eller ikke var klar over, som er lige s\u00e5 farlige eller farligere. Men jeg er nu ikke overbevist. Det store problem er at det er en generationsrumskib, hvilket vil sige at man faktisk skal konstruere et rumskib som ogs\u00e5 er et sted hvor mennesker kan leve godt et helt liv. Det vil igen sige at rumskibet skal v\u00e6re helt ufatteligt stort og dyrt i forhold til det vi er i stand til at konstruere nu eller i nogen bare nogenlunde n\u00e6r fremtid. S\u00e5 hvis vi nogensinde f\u00e5r sendt mennesker til andre solsystemer, bliver det n\u00e6ppe med generationsrumskibe.<\/p>\n

Aurora<\/i> fort\u00e6ller alligevel en rimelig overbevisende \u201dhvad nu hvis\u201d historie om et generationsrumskib, dets meget menneskelige mennesker, dets meget filosofiske computer og deres fors\u00f8g p\u00e5 at overleve de truende katastrofer. Vi f\u00e5r ogs\u00e5 en m\u00e6ngde interessante spekulationer over sprog, intelligens, bevidsthed, liv, samt alt hvad der indg\u00e5r i design og pleje af at generationsrumskib. Som s\u00e6dvanligt med Robinson meget omhyggeligt researchet og dygtigt skrevet.<\/p>\n

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 50<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Aurora Roman af Kim Stanley Robinson Orbit, 2015, 480 sider. Den \u201dh\u00e5rde\u201d form for science fiction har fokus p\u00e5 teknologi og naturvidenskab. Ofte p\u00e5 bekostning af alt andet. Kim Stanley Robinson er en forfatter som skriver h\u00e5rd science fiction, og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282,3],"tags":[33,1137,1142],"class_list":["post-5055","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","category-science_fiction","tag-flemming-r-p-rasch","tag-himmelskibet-nr-50","tag-kim-stanley-robinson"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5055","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5055"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5055\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5056,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5055\/revisions\/5056"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5055"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5055"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5055"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}