{"id":5073,"date":"2017-01-13T07:00:53","date_gmt":"2017-01-13T05:00:53","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5073"},"modified":"2016-12-28T22:45:08","modified_gmt":"2016-12-28T20:45:08","slug":"bill-elliot-eriksen-i-foederationens-kloer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5073","title":{"rendered":"Bill Elliot Eriksen &#8211; I F\u00f8derationens kl\u00f8r"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/Bill-Elliot-Eriksen-I-F\u00f8derationens-kl\u00f8r.jpg\" rel=\"attachment wp-att-5074\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-medium wp-image-5074\" src=\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/Bill-Elliot-Eriksen-I-F\u00f8derationens-kl\u00f8r-204x300.jpg\" alt=\"bill-elliot-eriksen-i-foederationens-kloer\" width=\"204\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/Bill-Elliot-Eriksen-I-F\u00f8derationens-kl\u00f8r-204x300.jpg 204w, http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/Bill-Elliot-Eriksen-I-F\u00f8derationens-kl\u00f8r.jpg 500w\" sizes=\"auto, (max-width: 204px) 100vw, 204px\" \/><\/a>I F\u00f8derationens kl\u00f8r<br \/>\nRoman af Bill Elliot Eriksen<br \/>\nForlaget mellemgaard, 2016, 304 sider<\/p>\n<p class=\"western\">Bill Elliot Eriksen debuterer som romanforfatter med <i>I F\u00f8derationens kl\u00f8r<\/i> [<i>I \u00f8vrigt pinligt at selve titlen indeholder en stavefejl; klo i flertal er \u201dkl\u00f8er\u201d og ikke \u201dkl\u00f8r\u201d -Red.<\/i>].<\/p>\n<p class=\"western\">Romanen indledes af et forord, hvor det st\u00e5r at bogen er \u201dskrevet visuelt og handlingsorienteret\u201d og at hovedpersonen \u201der en pige p\u00e5 sytten \u00e5r, der er filosofisk anlagt, hvorved romanen f\u00e5r en tyngde, der er atypisk for genren\u201d (s.5). Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 om romanen har denne lovede filosofiske tyngde. Det vil jeg vende tilbage til.<\/p>\n<p class=\"western\">Handlingen i romanen I F\u00f8derationens kl\u00f8r foreg\u00e5r i en fremtid, hvor n\u00e6sten hele verden er samlet i en totalit\u00e6r f\u00f8deration. Denne f\u00f8deration f\u00f8rer streng sindelagskontrol med borgerne. Sindelagskontrollen fungerer p\u00e5 den m\u00e5de at alle bliver vaccineret med et stof der kaldes NS2. Vaccinationen skal virke mod hvad der i romanen kaldes \u201dsj\u00e6lelige og \u00e5ndelige erfar\u00adinger\u201d. Hvad disse erfaringer er for nogen, kommer bogen kun vagt ind p\u00e5. Men vaccinen virker ikke p\u00e5 alle og de bliver s\u00e5 indesp\u00e6rret. Det g\u00e6lder for romanens hovedperson, den 17 \u00e5rige Chlo\u00eb Lawrence, som st\u00e5r til at blive henrettet, men bliver befriet af sin familie. Og de flygter s\u00e5 til Trondheim, hvor de m\u00f8der modstandsbev\u00e6gelsen mod f\u00f8derationen. Og der tr\u00e6kker det op til et opg\u00f8r med f\u00f8derationen. Hvordan det ender vil jeg ikke r\u00f8be her.<\/p>\n<p class=\"western\">Igennem romanen er der forskellige synspunkter der kommer frem. Og disse synspunkter skal udg\u00f8re brikker i et religi\u00f8st verdensbillede, som ikke fremg\u00e5r s\u00e5 tydeligt i sin helhed i bogen, som man kunne \u00f8nske. Men det er et verdensbillede hvor den \u201ddogmatiske materialistiske naturvidenskab\u201d er en fjende, der skal bek\u00e6mpes (s.165). Og de synspunkter der kommer frem er ikke alle filosofiske; nogle af dem er politiske, nogle er religi\u00f8se, mens noget er det rene vr\u00f8vl.<\/p>\n<p class=\"western\">Bogen starter med en prolog hvor Chlo\u00eb diskuterer med anstaltens chef, Jamie, om menneskets udvikling. Her h\u00e6vder Chlo\u00eb at mennesker ikke stammer fra dyrene, men at dyrene stammer fra menneskene (s. 7). Dette kan ikke kaldes andet end rent vr\u00f8vl. Heldigvis er det et synspunkt, som ikke dukker op senere i bogen.<\/p>\n<p class=\"western\">Et eksempel p\u00e5 filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l der vendes er: hvad er et menneske og hvad vil det sige at v\u00e6re menneske (s.85- 86). Her kunne man \u00f8nske at de n\u00e6vnte sj\u00e6lelige og \u00e5ndelige erfaringer kom med ind i behandlingen af hvad det vil sige at v\u00e6re menneske. Men her h\u00e6vdes der kun at d\u00e9t at v\u00e6re menneske er, at vi er fornuftsv\u00e6sner og at vi b\u00f8r \u201drealisere os selv som fornuftsv\u00e6sner\u201d (s.86) .<\/p>\n<p class=\"western\">Hvor de sj\u00e6lelige og \u00e5ndelige erfaringer kommer ind i billedet m\u00e5 st\u00e5 hen i det uvisse. D\u00e9t m\u00e5 siges at v\u00e6re en klar mangel i romanen, da de sj\u00e6lelige og \u00e5ndelige erfaringer spiller s\u00e5 stor en rolle for handlingen i bogen, med vaccinen der skal modvirke disse erfaringer. Dog er der antydninger af hvad spiritualitet er for noget og hvad disse erfaringer best\u00e5r i. I Bergen, en by udenfor f\u00f8derationens kontrol, st\u00e5r der om Signe: \u201dSignes uskyld og s\u00e5rbarhed. Det virker healende p\u00e5 enhver, der kommer hende n\u00e6r. Hvilket privilegium. Det er spiritualitet\u201d (s. 115). I Great Lake City, der ogs\u00e5 ligger udenfor f\u00f8derationens kontrol st\u00e5r der: \u201dHer hersker sj\u00e6len og \u00e5ndsfriheden. Alt kan t\u00e6nkes og siges. Og empatien. Andres lidelser opleves s\u00e5 intenst som ens egne, hvorfor ingen lades i stikken. Og oven i denne socialitet er den dogmatiske materialistiske naturvidenskab blevet overvundet. Filosofien og \u00e5ndsvidenskaben regerer\u201d (s. 165). I mods\u00e6tning til den materialistiske naturvidenskab, som den totalit\u00e6re f\u00f8deration abonnerer p\u00e5, forst\u00e5s. Her fremg\u00e5r det s\u00e5ledes at empati muligvis er nogle af de \u00e5ndelige og sj\u00e6lelige erfaringer der er s\u00e5 centrale for bogens handling. Og at vaccinen bl.a. modvirker empati.<\/p>\n<p class=\"western\">Et andet eksempel p\u00e5 filosofiske synspunkter er Chlo\u00ebs og Igor Ivanovics opl\u00e6g om begrebet v\u00e6sen, hvor det er en kritik af tanken om at man f\u00e5r alt at vide om en ting ved kun at m\u00e5le og veje den. Her siges der lidt om de \u00e5ndelige og sj\u00e6lelige erfaringer. Og om at vi kan transcendere \u201den s\u00e5dan \u00e5ndelig fattigdom med filosofiens hj\u00e6lp\u201d (s. 166) Her kommer s\u00e5 nogle synspunkter om at \u201dn\u00e5r vi for eksempel ser nogle ulve, er det kun de enkelte ulve der er virkelige for vore sanser, og det almene begreb ulv, der betegner alle ulve, er ikke blot en sammenfattende betegnelse, der kun har betydning for os selv. Begrebet har rod i en \u00e5ndelig verden, og sanseverdenens enkelte ulve er mangfoldigg\u00f8relser af den ene ulvenatur, som udtrykker sig i ulvens id\u00e9. Ideen, det ulveagtige, er det almene, vi erfarer. Lidt eller meget, alt efter \u00e5ndelig konstitution. Og det er i erfaring af id\u00e9en, at v\u00e6snet kommer til syne for os, ikke gennem sanserne.\u201d (s.167). Dette er det n\u00e6rmeste bogen kommer ind p\u00e5 hvad de \u00e5ndelige og sj\u00e6lelige erfaringer er for noget. Og det er ikke s\u00e5 meget. Men det er klart at disse synspunkter om hvordan vi erfarer verden er i modstrid med et videnskabeligt verdensbillede. Men bogens synspunkt anskueligg\u00f8res p\u00e5 s.251, og der kan Chlo\u00eb \u201dbevidne al den angst, smerte, lidelse og armod som \u00e5nds-og sj\u00e6lsforn\u00e6gtelse kan afstedkomme.\u201d<\/p>\n<p class=\"western\">Et af de politiske synspunkt\u00ader der forf\u00e6gtes i bogen, er synspunktet om borgerl\u00f8n til alle, som er afledt af tankerne om empatien, som skal s\u00e6ttes i fokus. Disse synspunkter er der mere r\u00e6son i. Men disse synspunkter modstrider ikke den materialistiske videnskab. Og bogen er heller ikke entydig i sin beskrivelse af f\u00f8derationen, som p\u00e5 trods af sit brutale sindelagskontrol, beskrives som en \u201dh\u00f8jerest\u00e5ende civiliseret verden\u201d (s. 205), p\u00e5 grund af teknologisk udvikling. En udvikling som er baseret p\u00e5 materialistisk videnskab. Jeg synes det er temmelig klart at det ville h\u00e6mme den teknologiske udvikling hvis et religi\u00f8st verdensbillede sejrede.<\/p>\n<p class=\"western\">Sammenfattet kan man sige at bogen ikke rigtig h\u00e6nger sammen. Den forklarer ikke nok om hvori de sj\u00e6lelige og \u00e5ndelige erfaringer best\u00e5r. Erfaringer som ellers spiller s\u00e5 stor rolle for romanen. Endvidere beskriver bogen f\u00f8derationen b\u00e5de som et totalit\u00e6rt mareridt og en h\u00f8jerest\u00e5ende civiliseret verden p\u00e5 grund af f\u00f8derationens h\u00f8je teknologiske udvikling. Kritikken af naturvidenskaben er meget svag (jvf. bogens kritik af Darwins udviklingsteori), og sammenkoblingen mellem naturvidenskab og totalitarisme er ikke s\u00e6rlig godt underbygget. Og den er da ogs\u00e5 forkert efter min mening. Bogen har handlingsm\u00e6ssigt en vis sp\u00e6nding, men nogen god bog det ikke, af de n\u00e6vnte \u00e5rsager.<\/p>\n<p class=\"western\">Anmeldt af J\u00f3annes \u00e1 Stykki i Himmelskibet 50<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I F\u00f8derationens kl\u00f8r Roman af Bill Elliot Eriksen Forlaget mellemgaard, 2016, 304 sider Bill Elliot Eriksen debuterer som romanforfatter med I F\u00f8derationens kl\u00f8r [I \u00f8vrigt pinligt at selve titlen indeholder en stavefejl; klo i flertal er \u201dkl\u00f8er\u201d og ikke \u201dkl\u00f8r\u201d &hellip; <a href=\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5073\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,282],"tags":[1147,1037,1137,923,415],"class_list":["post-5073","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-roman","tag-bill-elliot-eriksen","tag-dansk-fantastik","tag-himmelskibet-nr-50","tag-joannes-a-stykki","tag-mellemgaard"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5073","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5073"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5073\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5075,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5073\/revisions\/5075"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5073"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5073"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5073"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}