{"id":5077,"date":"2017-01-01T07:00:30","date_gmt":"2017-01-01T05:00:30","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5077"},"modified":"2016-12-28T23:04:12","modified_gmt":"2016-12-28T21:04:12","slug":"moerke-guders-templer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5077","title":{"rendered":"M\u00f8rke guders templer"},"content":{"rendered":"

\"moerke-guders-templer\"<\/a>M\u00f8rke guders templer
\n(og om k\u00f8n og race i heroisk fantasy)
\nNovellesamling, H. Harksen Production, 2016, 336 sider.<\/p>\n

M\u00f8rke guders templer<\/i> er en antologi fra Harksens forlag med 11 sword & sorcery fantasy-noveller for voksne af forskellige forfattere. Den har et forord af medredakt\u00f8r Rasmus Wichmann, som beskriver hvordan genren er repr\u00e6senteret i dansk og international sammenh\u00e6ng, og om sp\u00e6ndet fra sword & sorcery, Lovecraft-inspiration, heroic og epic fantasy.<\/p>\n

I podcasten http:\/\/www.tor.-com\/2015\/08\/20\/midnight-in-karachi-episode-25-n-k-jemisin\/ <\/a>giver forfatteren N.K. Jemisin en \u00e6tsende kritik af epic fantasy. Hun siger, frit oversat og gengivet, at universer, der best\u00e5r af hvide m\u00e6nd og andre \u201dracer\u201d der ikke er mennesker, slet og ret er racistiske, og at den ahistoriske, pseudo-europ\u00e6iske middelalderfantasi, den er baseret p\u00e5, er en frit opfundet, hvid, cis-, het-, mande-\u00f8nskedr\u00f8m.<\/p>\n

Kameron Hurley har i sit essay \u201dWe Have Always Fought – Challenging the Women, Cattle and Slaves Narrative\u201d (oversat og bragt her i bladet lige f\u00f8r anmeldelserne) fortalt hvordan en mindre procentdel af kvinder gennem tiden har v\u00e6ret krigere, men at denne oplysning er frav\u00e6rende fra historieundervisningen.<\/p>\n

Med subgenren heroic fantasy har jeg stort set ingen erfaring med de skrevne forl\u00e6g. Jeg har kun set film \u2013 og eeeelsket Conan the Barbarian og f\u00f8lt mig p\u00e6nt underholdt af alle mulige eventyrfilm med en h\u00e5rdtpumpet helt i hovedrollen, sidst f.eks. Warcraft<\/i> (hvor alle mennesker er hvide og de andre racer ikke er rigtige mennesker). Det er derfor med visse fordomme at jeg g\u00e5r i gang med M\u00f8rke guders templer<\/i> fra Harksens forlag. Jeg har overvejet om jeg burde have sendt anmelderopgaven videre til en anden, men har besluttet i stedet at udfordre mig selv, og l\u00e6gge mine forh\u00e5ndsantagelser \u00e5bent frem.<\/p>\n

Et par ord om hver novelle:<\/b><\/p>\n

Kristoffer Jacob Andersen, \u201dKarzul \u2013 Stjernekoglernes forbandelse\u201d: Sk\u00f8n historie der udm\u00e6rker sig ved en uventet protagonist med filosofisk vid og et betydeligt pondus. Korrekt, behersket og meget morsom anvendelse af efters\u00e6tninger uden verbum.<\/p>\n

A. Silvestri, \u201dEn sang om vand\u201d: En fra den t\u00f8rstende stamme optr\u00e6nes til at skaffe vand fra guderne. Historien er fortalt i et meget vanskeligt tilg\u00e6ngeligt sprog i tredje person, men fra hovedpersonens synsvinkel og med hovedpersonens forst\u00e5else af d\u00e9t, der foreg\u00e5r, s\u00e5 jeg kan godt se meningen med pseudo-arkaiske sprog, og at sproget i dette tilf\u00e6lde er en del af fort\u00e6llingen.<\/p>\n

Lars Kramh\u00f8ft, \u201dT\u00e5renes konge\u201d: En lejesoldat i et parallelhistorisk Baghdad f\u00e5r til opgave at stj\u00e6le et sp\u00e6dbarn. Historie med et godt sprog og karakterudvikling.<\/p>\n

Helle Jakobsen, \u201dCaels \u00f8je\u201d: Blodig hamskifter-fort\u00e6lling med et interessant twist.<\/p>\n

Christina E. Ebbesen, \u201dM\u00f8rke guders templer\u201d: Velskrevet og tankev\u00e6kkende fort\u00e6lling om ildesete sortelvere som lejer deres krigere ud i en evighedskrig. Ebbesen har godt styr p\u00e5 sit univers, som jeg tror er rollespils-inspireret. (Og her kastede jeg mig ud i en lang research omkring sortelveres oprindelse i mytologi og fiktion. Denne anmeldelse har bl.a. af den grund taget alt for lang tid at skrive.) Sortelvernes kulturelle forestilling om \u00e6ren er ret sjov og deres vane med at rime, n\u00e5r de er ophidsede, g\u00f8r det ogs\u00e5 til en forn\u00f8jelse at l\u00e6se titelnovellen. Sort\u00adelverne i historien har selv valgt at farve deres hud sort (og det er forel\u00f8big den eneste reference til hudfarve i antologien).<\/p>\n

Martin Wangsgaard J\u00fcrgensen, \u201dMenneskejagt\u201d: En omrejsende patrulje best\u00e5ende af kriger og l\u00e6rling forf\u00f8lger en skr\u00e6kkelig morder. <\/span><\/span><\/p>\n

Bjarke Schj\u00f8dt Larsen, \u201dD\u00f8dedagene\u201d: En d\u00f8deligt syg troldmand tr\u00e6kker tiden ud mellem slag og krig for at n\u00e5 til et andet stade.<\/p>\n

Flemming R. P. Rasch, \u201dDen gr\u00e5 guds tempel\u201d: En formummet kvinde vil redde sin s\u00f8ster ud af den gr\u00e5 guds tempel. Fort\u00e6llingen foreg\u00e5r i det klassiske sv\u00e6rd og trolddom-univers med ruiner fra \u00e6ldre civilisationer, magi, sv\u00e6rd, d\u00e6moner, syge kulter, m.m., men tager nogle overraskende drejninger. Den tavse, st\u00e6rke krigermand er f.eks kvindens sidekick, ikke omvendt.<\/p>\n

Michael Dyst, \u201dVandrerens dagbog\u201d: En lyrisk fort\u00e6lling om en misantropisk vandrer der sl\u00e5r de trolde og monstre hen m\u00f8der ihjel indtil hen ikke g\u00e5r l\u00e6ngere.<\/p>\n

Rasmus Wichmann, \u201dOpr\u00f8rerne\u201d: I Britannien, under romernes bes\u00e6ttelse, m\u00f8der en centurion en mystisk agent som f\u00e5r centurionen til at tvivle p\u00e5 hvem han er, og p\u00e5 hvem fjenden er. Velskrevet og medrivende.<\/p>\n

Thomas Hverring, \u201dDen yderste dag\u201d: Et vildt og sanseligt sprog tr\u00e6kker l\u00e6seren igennem en blodig historie med en kriger der hedder Kraipylos, fordi han er et skr\u00e6kkeligt krapyl, der myrder sig gennem lande fyldt af onde mennesker og Lovecraft-inspirerede monstre, der ikke har fortjent bedre end voldsom d\u00f8d.<\/p>\n

Om udgivelsen som helhed:<\/b><\/p>\n

Harksens forlag udm\u00e6rker sig ved at udgive auteur-litteratur indenfor horror og de besl\u00e6gtede genrer. Det giver nogle meget interessante og skarpvinklede udgivelser, hvor noveller af forskellige forfattere kommer til deres ret i selskab med andre noveller, der kl\u00e6der hinanden. Bagerst i bogen har hver forfatter beskrevet deres inspiration til deres novelle; det fungerer ret godt.<\/p>\n

Det er samlet en rigtig fin udgivelse, med en klar redaktionel linje i udvalget og en god variation inden for den genreafgr\u00e6nsning, der er foretaget. Mine favoritter er titelnovellen: \u201dM\u00f8rke guders templer\u201d af Christina E. Ebbesen, Lars Kramh\u00f8fts \u201dT\u00e5renes konge\u201d, og Kristoffer Jacob Andersens \u201dKarzul \u2013 Stjernekoglernes forbandelse\u201d. Disse noveller udm\u00e6rker sig ved humor, sprogligt overskud, gode slutninger og at handlingen tager uventede drejninger.<\/p>\n

Den sproglige redaktion m\u00e5tte gerne havde v\u00e6ret mere p\u00e5g\u00e5ende. Der er mange meningsforstyrrende, sproglige fejl i udgivelsen. Jeg er heller ikke vild med overfloden af metaforer, der fylder siderne som vanskabte kim\u00e6rer. Eller eftersatte s\u00e6tninger uden verbum.<\/p>\n

Om k\u00f8n og race i heroisk fantasy:<\/b><\/p>\n

Der er forskellige strategier, man kan v\u00e6lge i forhold til genrekonventionernes begr\u00e6nsninger: ignorere debatten om dem, bryde dem, eller, skrive indenfor deres rammer, fordi man f\u00e5r et kick af det \u2013 som f.eks. John Normans herre\/slavinde-fantasier, som n\u00e6vnt i Wichmanns forord. En passioneret tilgang giver, alt andet lige, historien et s\u00e6rligt drive. Rasch skriver i sit efterord, at det er med vilje at han bryder med nogle af genrens konventioner \u2013 og det er ogs\u00e5 min fornemmelse at flere af de andre forfattere har overvejet om de ville skrive med p\u00e5 troperne eller g\u00f8re op med dem.<\/p>\n

I forhold til Jemisins kritik af genren s\u00e5 har jeg forskellige konklusioner i forhold til farve og k\u00f8n. I antologien er hudfarve og race stort set frav\u00e6rende undtagen i Ebbesens fort\u00e6lling. Ebbesen angiver farven p\u00e5 en \u201drace\u201d og problematiserer og generaliserer de fordomme, folk kan m\u00f8de som race. I resten af fort\u00e6llingerne er det ikke n\u00e6vnt hvad farve folk evt. har, og det er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l forfatterne har interesseret sig for. Nu hvor det er tekster, kan l\u00e6seren selv forestille sig farven og racen p\u00e5 folk.<\/p>\n

Jeg har for nylig l\u00e6st dels Jemisins The Fifth Season<\/i> (fantastisk roman, l\u00e6s den!) og Ancillary Justice<\/i> af Ann Leckie (fantastisk roman, l\u00e6s den!) og begge romanerne g\u00f8r en del ud af at beskrive den brune hudfarve p\u00e5 hovedpersonerne, for at g\u00f8re op med hvid-som-standard-hudfarve. Usynligg\u00f8relsen af folks hud i en fort\u00e6lling har en betydning, men ikke helt samme betydning i en dansk tekst som i en amerikansk tekst. Der skal en anden end mig til at vurdere, om danske sword & sorcery-fantasy forfattere burde skrive flere udtalt ikke-hvide karakterer ind i deres historier.<\/p>\n

I forhold til k\u00f8n m\u00e5 jeg give Jemisin og Hurley ret: Jeg synes de historier, der kaster nye k\u00f8nsvinkler og anderledes helte ind i fort\u00e6llingerne, helt klart vinder ved det, selvom en historie ogs\u00e5 sagtens kan v\u00e6re god med den forventede muskelmand i l\u00e6dershorts i hovedrollen.<\/p>\n

I halvdelen af M\u00f8rke guders templer<\/i>s historier er kvinder, hvis ikke de er totalt frav\u00e6rende, beskrevet som um\u00e6lende f\u00f8demaskiner eller skrigende ofre. Ser man p\u00e5 historierne isoleret og hver for sig, kan de godt v\u00e6re endda rigtig gode alligevel. Sproget kan v\u00e6re godt, historierne kan v\u00e6re med\u00adrivende, den mandlige hovedperson kan v\u00e6re et interessant bekendtskab. Men. Det skriver sig ind i en traditionel macho-fantasi-verden, som aldrig fandtes (jvf. Hurley). Og det er m\u00e5ske derfor heroisk fantasy aldrig har f\u00f8ltes som om det var skrevet til mig?<\/p>\n

INFOBOX:
\nN.K. Jemisin er en amerikansk fantasyforfatter som bl.a. har skrevet The Hundred Thousand Kingdoms\u00ac-trilogien og for nyligt har vundet en Hugo for f\u00f8rste del af \u201dBroken Earth\u201d-trilogien, The Fifth Season. Sidstn\u00e6vnte handler om en verden som g\u00e5r under med uj\u00e6vne mellemrum, pga. af en l\u00f8bsk pladetektonik. Der er tre hovedpersoner i fort\u00e6llingen, som har d\u00e9t tilf\u00e6lles at de er f\u00f8dt med evnen til at p\u00e5virke Jordens kr\u00e6fter, idet de er \u201dorogenes\u201d. Orogenerne er b\u00e5de hadede og frygtede af samfundet og meget nyttige for samfundet, fordi deres ut\u00e6mmede evne kan v\u00e6re livsfarlig for omgivelserne. Jemisin laver nogle paralleller til USAs historie med slaveri og f.eks. den sorte befolknings arv af dysfunktionelle familier. Den almindeligste hudfarve i universet bliver mange steder i romanen beskrevet som brun og andre hudfarver beskrives som det \u201dandet\u201d.<\/div>\n
Link til N.K. Jemisins rant om epic fantasy og hendes ti krav til fantasifuld fantasy: http:\/\/nkjemisin.com\/2010\/02\/what-is-epic-fantasy\/<\/a><\/div>\n

Anmeldt af Majbrit H\u00f8yrup i Himmelskibet 50<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

M\u00f8rke guders templer (og om k\u00f8n og race i heroisk fantasy) Novellesamling, H. Harksen Production, 2016, 336 sider. M\u00f8rke guders templer er en antologi fra Harksens forlag med 11 sword & sorcery fantasy-noveller for voksne af forskellige forfattere. Den har … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[173,12,4],"tags":[219,877,1149,1037,33,182,1148,181,1137,992,274,865,935,1150,19,1151],"class_list":["post-5077","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-antologi","category-bger","category-fantasy","tag-a-silvestri","tag-bjarke-schjoedt-larsen","tag-christina-e-ebbesen","tag-dansk-fantastik","tag-flemming-r-p-rasch","tag-h-harksen-productions","tag-helle-jakobsen","tag-henrik-sandbeck-harksen","tag-himmelskibet-nr-50","tag-kristoffer-jacob-andersen","tag-lars-kramhoeft","tag-majbrit-hyrup","tag-martin-wangsgaard-jurgensen","tag-michael-dyst","tag-rasmus-wichmann","tag-thomas-hverring"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5077","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5077"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5077\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5079,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5077\/revisions\/5079"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5077"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5077"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5077"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}