Bergomi
\nRoman af Stig Dalager
\nHekla, 1984<\/p>\n
Det er lidt us\u00e6dvanligt at f\u00e5 et anmeldereksemplar stillet til r\u00e5dighed 32 \u00e5r efter bogens udgivelse, s\u00e5 jeg greb straks chancen for at anmelde en dansk science fiction-roman jeg aldrig havde h\u00f8rt om. Stig Dalager debuterede som forfatter i 1980, men faktisk var Bergomi<\/i> hans f\u00f8rst udgivne roman. Som danske forlag har for vane, er der ikke skrevet noget om genre p\u00e5 bogens omslag, men hvis man l\u00e6ser bagsideteksten, finder man ud af at den handler om fremtiden og fremtidens teknologi. Det burde placere den p\u00e6nt inde for rammerne af science fiction-genren.<\/p>\n
Illustrationen p\u00e5 omslaget er lavet af Per M\u00f8ller og er en kollage med en n\u00f8gen mand og nogle brudstykker af blandt andet en svane i en s\u00f8 og noget der kunne v\u00e6re et astronomisk foto, samt nogle andre ting jeg slet ikke kan identificere. Hvilket siger en del om bogens indhold. Her er p\u00e5 ingen m\u00e5de tale om en forfatter som har ladet sig inspirere af klassisk science fiction. Bergomi<\/i> minder mig nok mest om den eksperimentelle science fiction i \u2018new wave\u2019, der h\u00e6rgede den engelsksprogede science fiction i 1960\u2019erne og 1970\u2019erne.<\/p>\n
Bergomi<\/i>s udgivelses\u00e5r 1984 var ogs\u00e5 \u00e5ret hvor cyberpunk for alvor kom p\u00e5 dagsordenen som genre med William Gibsons Neuromancer<\/i>. I cyberpunk handlede det om en fremtid hvor maskiner og de multinationale selskaber havde overtaget magten og teknologi og mennesker var begyndt at smelte sammen. I Bergomi <\/i>er teknologien ogs\u00e5 dominerende, og der er en modstand mod det best\u00e5ende system, men fremtiden beskrives ellers p\u00e5 mange m\u00e5der som utopisk, i mods\u00e6tning til cyberpunks dystopier. Hvor dystopiens problemer er manglende frihed og fare for liv og helbred, er utopien heller ikke uden problemer, nemlig at det perfekte er et endem\u00e5l, og hvis man f\u00f8rst n\u00e5r dertil, er der egentlig ikke mere for os foretagsomme mennesker at lave.<\/p>\n
Men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg ikke er helt sikker p\u00e5 at jeg har l\u00e6st rigtigt. Det skyldes den m\u00e5de Bergomi<\/i> er fortalt p\u00e5: Der er fire personer i romanen (og nogle f\u00e5 uvigtige bipersoner), som p\u00e5 skift fort\u00e6ller deres historie. Det handler temmelig meget om de personers tanker og noget der m\u00e5ske er dr\u00f8mme, m\u00e5ske er noget de oplever ved hj\u00e6lp af teknologien. De fire personer er Bergomi, som er lidt af en opr\u00f8rer, Poul Zenit, som pr\u00f8ver at tilpasse sig fremtiden, selv om han blev f\u00f8dt da der stadig var noget som hed en familie, Christmas, der ogs\u00e5 havde en familie samt en nostalgisk l\u00e6ngsel efter fortiden, og fremtidens mand Michel.<\/p>\n
Selv om geografi, beskrivelser af teknologi og egentlig dialog er holdt p\u00e5 et minimum, er det klart at teknologien er langt over vore dages niveau (ogs\u00e5 i 2017), med blandt andet effektive foryngelseskure og vejrkontrol. Et enkelt sted fremg\u00e5r det ogs\u00e5 at vi er i Danmark. Men ellers er det som sagt meget dr\u00f8mmeagtigt fortalt. Vi f\u00e5r dog at vide at der foreg\u00e5r et vigtigt m\u00f8de, enten p\u00e5 det \u2018schnelltog\u2019 de fire p\u00e5 et tidspunkt er passagerer p\u00e5 eller ved deres destination. Og det har noget at g\u00f8re med oppositionen til magthaverne. Ellers er et hovedtema bogen igennem ogs\u00e5 menneskers n\u00e6re relationer til hinanden, der ikke er problemfri i den ellers utopiske verden.<\/p>\n
S\u00e5 hvad er der i bogen, hvis ikke en sp\u00e6ndende historie om et opr\u00f8r mod den onde stat og action med raske helte? Der er g\u00e5et mange ideer med til bogens tilblivelse, det er tydeligt. Og sproget i den flyder godt, af og til n\u00e6rmest som et digt. Jeg savner dog lidt mere struktur, selv om jeg ikke er fanatisk tilh\u00e6nger af ting som plot og mening. Med fare for at bruge en anmelder-kliche, vil jeg mene at Bergomi<\/i> p\u00e5 godt og ondt er en forfatters f\u00f8rste roman. Fuld af skrivelyst, men m\u00e5ske knap s\u00e5 vellykket i formidling til l\u00e6serne. Siden sin debut har Stig Dalager v\u00e6ret en flittig forfatter af digte og noveller \u2013 herunder en science fiction-novelle der blev genoptrykt i Science Fiction Cirklens antologi Andre Verdener<\/i> \u2013 samt romaner. Han har blandt andet ogs\u00e5 skrevet en r\u00e6kke b\u00f8ger om historiske personer, heriblandt Det bl\u00e5 lys<\/i> om den dobbelte nobelpristager Marie Curie.<\/p>\n
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 51<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Bergomi Roman af Stig Dalager Hekla, 1984 Det er lidt us\u00e6dvanligt at f\u00e5 et anmeldereksemplar stillet til r\u00e5dighed 32 \u00e5r efter bogens udgivelse, s\u00e5 jeg greb straks chancen for at anmelde en dansk science fiction-roman jeg aldrig havde h\u00f8rt om. … L\u00e6s resten