{"id":5265,"date":"2017-09-25T07:00:20","date_gmt":"2017-09-25T05:00:20","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5265"},"modified":"2017-11-25T09:36:38","modified_gmt":"2017-11-25T07:36:38","slug":"peter-tudvad-manteuffel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5265","title":{"rendered":"Peter Tudvad – Manteuffel"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Manteuffel
\nFragmenter af en ud\u00f8deligs levned
\nRoman af Peter Tudvad
\nRosinante, 2016, 417 sider, 220 kr.<\/p>\n

Filosoffen og forfatteren Peter Tudvad er f\u00f8rst og fremmest kendt i offentligheden for sit arbejde om S\u00f8ren Kierkegaard. I Forbandelsen<\/i> fra 2013 viste han, at han ogs\u00e5 havde sk\u00f8nlitter\u00e6re ambitioner, idet portr\u00e6ttet af Kierkegaard i denne bog tog form af en \u2018biografisk roman\u2019 \u2013 en formidlingsform, der ligger godt i forl\u00e6ngelse af Kierkegaards egen. Det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at hans nye sk\u00f8nlitter\u00e6re v\u00e6rk, Manteuffel<\/i>, ogs\u00e5 er en historisk roman. Udgangspunktet er tiden omkring Reformationen, og ud over protestantismens fremmarch er den europ\u00e6iske antisemitisme et v\u00e6sentligt tema, hvor der tr\u00e6kkes linjer frem til Nazitysklands ideologi og sv\u00e6rmen for \u201dgermansk\u201d okkultisme. Timingen virker bevidst i forhold til Luther-jubil\u00e6et, og igen er der tale om historiske perioder og id\u00e9historiske str\u00f8mninger, som Tudvad har besk\u00e6ftiget sig fagligt med. Mere overraskende er det derimod, at Tudvad med Manteuffel<\/i>ogs\u00e5 har valgt at skrive en vampyrroman.<\/p>\n

I en rammefort\u00e6lling g\u00f8r Tudvad selv et l\u00e6rd fund p\u00e5 et forskningsbibliotek i Tyskland. Ved en fejl f\u00e5r han udleveret noget, der viser sig at v\u00e6re en samling breve og optegnelser fra det 16. og 17. \u00e5rhundrede \u2013 eller et falsum fra nazitiden, hvilket naturligvis ikke g\u00f8r det mindre interessant, men til en kilde til nazitidens t\u00e6nkning frem for til Reformationens Europa. \u00a0I hemmelighed affotograferer han manuskriptet, renskriver og overs\u00e6tter det for at lade det udgive som roman. Teksterne er angiveligt mestendels forfattet af en ukendt tysk greve, Friedrich von Manteuffel, og rummer dele af hans dagbog, brevvekslinger med Martin Luther, den fiktive Maria del Rey og den historiske grevinde Elizabeth B\u00e1thory, der er g\u00e5et over i legenderne som Draculas kvindelige modstykke, samt retsprotokoller fra en k\u00e6tterproces mod Manteuffel i 1612. Eftersom de f\u00f8rste optegnelser er fra 1525, hvor Manteuffel ikke er en ganske ung mand, burde han s\u00e5ledes for l\u00e6ngst v\u00e6re d\u00f8d af alderdom. Undervejs er greven imidlertid blevet vampyr og ud\u00f8delig og er ikke \u00e6ldedes synligt i de forl\u00f8bne ni \u00e5rtier.<\/p>\n

Stilen er den tungt litter\u00e6re, hvor forfatteren ikke g\u00f8r nogen beskedne fors\u00f8g p\u00e5 at nedtone sin l\u00e6rdom, men garnerer teksten med l\u00e6ngere, uoversatte citater p\u00e5 blandt andet latin og italiensk, der dog ikke er n\u00f8dvendige for at forst\u00e5 bogen, men bare skal virke autentiske og stemningsskabende. Som historisk roman rummer bogen mange af de unoder, man kan st\u00f8de p\u00e5 i denne genre: Det er, som om al researchen er kommet med i teksten i stedet for at tr\u00e6de i baggrunden og lade personerne og tiden \u00e5nde og leve. Dagb\u00f8ger og breve redeg\u00f8r i un\u00f8dvendige detaljer for forhold, der burde v\u00e6re underforst\u00e5et viden i samtiden (og stilistisk variation mellem de forskellige fort\u00e6llerstemmer er der heller ikke meget af, hvilket yderligere reducerer dem til taler\u00f8r for historisk formidling). Men n\u00e5r det ikke sj\u00e6ldent er s\u00e5dan i historiske romaner, skyldes det ikke kun<\/i>, at forfatteren mangler disciplin. Det er med denne faktaophobning som med den tilsvarende faktaophobning i \u2018h\u00e5rd\u2019 science fiction: Den er der, fordi der er l\u00e6sere, der nyder<\/i> disse bel\u00e6rende passager, uagtet at den burde v\u00e6re forbeholdt faglitteratur og formidles mere elegant og indirekte i et sk\u00f8nlitter\u00e6rt v\u00e6rk. Og jeg er selv til dels en af disse l\u00e6sere \u2013 ikke s\u00e5dan at jeg ikke kan anf\u00f8re det som et kritikpunkt, men det keder mig langtfra, og jeg slugte da ogs\u00e5 Manteuffel<\/i> n\u00e6sten i \u00e9t str\u00e6k. Tudvad henvender sig velsagtens ogs\u00e5 til det publikum, der i forvejen l\u00e6ser og v\u00e6rds\u00e6tter hans faglitter\u00e6re v\u00e6rker.<\/p>\n

S\u00e5 vidt er der alts\u00e5 tale om en forventelig type roman fra en akademisk forfatter. Men s\u00e5 er der vampyrmotivet. Tematisk er det knyttet til de teologiske stridigheder ved at udg\u00f8re et vr\u00e6ngbillede p\u00e5 det traditionelle kristne evighedsh\u00e5b (ligesom blodrusen er et vr\u00e6ngbillede p\u00e5 nadveren): Ved at v\u00e6re bundet til jordelivet og ikke kunne d\u00f8 legemligt er Manteuffel bogstaveligt talt hinsides frelse, og hans st\u00f8rste forbrydelser er s\u00e5ledes heller ikke de uskyldige, han ombringer for at n\u00e6res ved deres blod, men de tilf\u00e6lde, hvor han bevidst v\u00e6lger at g\u00f8re offeret til vampyr som sig selv, s\u00e5 vedkommende b\u00e5de bliver smittet med ugudelig blodt\u00f8rst og ber\u00f8vet sin sj\u00e6ls frelse. Manteuffel er til at begynde med en gl\u00f8dende protestant, der som repr\u00e6sentant for \u00f8vrigheden ser sig selv som Guds v\u00e6rkt\u00f8j, lytter til Luthers nok s\u00e5 bekendte opfordring til fyrsterne om at sl\u00e5 Bondekrigens opr\u00f8rere ned som gale hunde og f\u00f8lger den med en nidk\u00e6rhed, som selv Luther ender med at m\u00e5tte sige fra over for. Men da han selv i kraft af sin fysiske ud\u00f8delighed bringes hinsides n\u00e5den, tager han i stigende grad form af en Guds modstander eller for udenforst\u00e5ende iagttagere ligefrem Antikrist.<\/p>\n

Romanen har en v\u00e6ldig ambition om at g\u00f8re op med den romantiske vampyrmyte \u2013 ikke kun den moderne, \u00f8hm, tandl\u00f8se Twilight<\/i>-vampyr, men ogs\u00e5 den i \u00e6ldre forstand romantiske blodsuger fra Stokers Dracula<\/i> til Anne Rice. Sandt er det da ogs\u00e5, at det er umuligt at fatte sympati for grev Manteuffel, der snarere end at udg\u00f8re den inkarnerede ondskab alts\u00e5 udvikler sig til det i \u00e9n forstand langt mere skr\u00e6mmende indbegreb af den gryende modernitet: et v\u00e6sen jenseits von Gut und B\u00f6se<\/i><\/p>\n

M\u00e5ske fordi dette opg\u00f8r kommer udefra \u2013 s\u00e5ledes at forst\u00e5 at Tudvad ikke har nogen forankring i den moderne horrorgenre \u2013 lykkes det ikke, eller det er i hvert fald en meget tvetydig sejr. Resultatet bliver nemlig en gennemf\u00f8rt klassisk<\/i> roman, der ikke negerer, men tv\u00e6rtimod og helt uironisk genopliver den Gothic<\/i>, der p\u00e5 dansk rettelig betegnes som skr\u00e6kromantik<\/i>. For vist er Manteuffels blodt\u00f8rst mere oprindelig og primitiv end hos Stokers transsylvanske gentleman, men han er dog stadig greve og l\u00e6rd og holder til p\u00e5 et afsides beliggende slot. Han ligger f\u00f8r Victoriatidens fortr\u00e6ngte seksualdrift (der i nyere og mere frigjorte tider slippes fri med vampyren som sexsymbol), men selv om der hverken er krystallysekroner eller kjoles\u00e6t, rummer Manteuffel<\/i> al sin r\u00e5hed til trods et vist m\u00e5l af dekadence. Vi slipper for en cameo med Vlad Tepes, men f\u00e5r i stedet et v\u00e6rdigt modstykke i grevinde B\u00e1thory. Selv om ogs\u00e5 hun er bragt mere tilbage til sit historiske udgangspunkt, kan bogen ikke sige sig fri for en decideret skr\u00e6kromantisk sv\u00e6lgen i myrderierne. Det er mere effektivt de steder, hvor volden g\u00f8res realistisk frast\u00f8dende, som i autentiske skildringer af krigshandlinger. Og formatet med rammefort\u00e6llingens l\u00e6rde fund og de hemmelige, efterladte papirer er s\u00e5 \u2018gotisk\u2019 som adelsmandens ensomt beliggende slot. Det eneste moderne \u2013 som til geng\u00e6ld er romanens genistreg \u2013 er den diskrete mulighed for en l\u00e6sning, hvor hele teksten er et falskneri fra 1930\u2019erne. S\u00e5 i stedet for at lade protestantismen, antisemitismen og Guds d\u00f8d pege frem mod naziperiodens tids\u00e5nd bliver den et aktstykke fra netop denne periode.<\/p>\n

Manteuffel<\/i> er en bog, der v\u00e6kker en vis modstand hos l\u00e6seren. Forfatterens demonstrative l\u00e6rdom n\u00e6rmest fordrer, at man skal lade sig dupere \u2013 og det er<\/i> imponerende, men stor akademisk akkuratesse skaber ikke i sig selv stor litteratur. Samme modstand v\u00e6kker den noget arrogante ambition om at frelse horrorgenren fra sig selv. N\u00e5r folk kommer anstigende til en tradition udefra, kan resultatet blive originalt og h\u00f8jne den litter\u00e6re standard \u2013 men de kan ogs\u00e5 ende med at genopfinde hjulet. Koblingen mellem vampyrens drik og den kristne nadver, s\u00e5vel som forholdet til det gammeltestamentlige forbud mod at spise blodet, da det er selve livet, er ingenlunde nye temaer i vampyrlitteraturen, selv om de sj\u00e6ldent behandles s\u00e5 eksplicit som her eller med Tudvads teologiske og historiske l\u00e6rdom. Min konklusion er alts\u00e5, at Manteuffel<\/i> er en kompetent genoplivning af den \u201dgotiske\u201d roman, p\u00e5 trods af at den pr\u00e6senterer sig som et fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00e6gge skr\u00e6kromantikken i graven. (Men s\u00e5dan er det jo med vampyrer \u2013 de rejser sig op igen, netop som man tror, man har f\u00e5et has p\u00e5 dem). At foretage et s\u00e5dant genoplivningsfors\u00f8g helt uden ironisk distance i 2016 er enten meget pr\u00e6tenti\u00f8st \u2013 eller meget, meget modigt. Eller m\u00e5ske begge dele. Jeg tager hatten af for ambitionen.<\/p>\n

Anmeldt af Stig W. J\u00f8rgensen i Himmelskibet 52<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Manteuffel Fragmenter af en ud\u00f8deligs levned Roman af Peter Tudvad Rosinante, 2016, 417 sider, 220 kr. Filosoffen og forfatteren Peter Tudvad er f\u00f8rst og fremmest kendt i offentligheden for sit arbejde om S\u00f8ren Kierkegaard. I Forbandelsen fra 2013 viste han, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,5,282],"tags":[1037,1177,1180,424,376],"class_list":["post-5265","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-horror","category-roman","tag-dansk-fantastik","tag-himmelskibet-nr-52","tag-peter-tudvad","tag-rosinante","tag-stig-w-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5265","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5265"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5265\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5267,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5265\/revisions\/5267"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5265"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5265"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5265"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}