{"id":5752,"date":"2019-03-18T07:00:11","date_gmt":"2019-03-18T05:00:11","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5752"},"modified":"2019-05-15T22:40:25","modified_gmt":"2019-05-15T20:40:25","slug":"nnedi-okorafor-hvem-frygter-doeden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=5752","title":{"rendered":"Nnedi Okorafor – Hvem Frygter D\u00f8den?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Nnedi Okorafor: Hvem Frygter D\u00f8den?
\nOversat af Britt B. Tippins og Lars Poulsen.
\nForlaget Silhuet 2018.
\nHardback, 512 sider, vejledende pris 259,95 kr.
\nISBN\/EAN 9788797060230<\/p>\n

Den afroamerikanske forfatter Nnedi Okorafor (f\u00f8dt 1974, af nigeriansk afstamning, opvokset i USA) er kendt for en r\u00e6kke prisvindende ungdomsromaner. For eksempel The Shadow Speaker<\/em> (Udg. 2007. Vandt Carl Brandon Parallax Award), Zahrah the Windseeker<\/em> (Udg. 2005. Vandt Wole Soyinka Prize for Literature), Long Juju Man<\/em> (Udg. 2009. Vandt Macmillan Writers’ Prize for Africa), og Akata Witch<\/em> (2011)). Hendes st\u00f8rste kritiske succes indtil nu er den stors\u00e6lgende voksentrilogi om Binti, best\u00e5ende af Binti <\/em>(Udg. 2015. Vandt Hugo Award), Binti: Home<\/em> (Udg. 2017. Vandt Nebula Award ) og Binti: The Night Masquerade<\/em> (Udg. 2018)). Hun er nok bredest kendt for hendes arbejde i Marvel Comics Black Panther<\/em> univers (Black Panther: Long Live the King<\/em>, trilogien Wakanda Forever<\/em>, og Shuri<\/em>-serien). Hun har ogs\u00e5 skrevet en ganske interessant science fiction roman, Lagoon,<\/em> som blev finalist til British Science Fiction Association Award (Best Novel).<\/p>\n

Nnedi Okorafor er et signifikant eksempel p\u00e5 en afrofuturistisk forfatter, alts\u00e5 en forfatter som skriver om Afrikas fremtid set igennem et afrikansk kulturelt filter. Hvor vestlige forestillinger om Afrika er ligegyldige, ja hvor Vesten i sig selv er ligegyldig. Hvor kun Afrikas indre historie, egne mytologier, lokale sprog og geografi har betydning. Okorafor er en v\u00e6sentlig og h\u00f8jtr\u00e5bende eksponent for dette. Man leder forg\u00e6ves efter en europ\u00e6isk reference i v\u00e6rkerne og hun lader bevidst afrikanske sproglige og kulturelle referencer st\u00e5 helt uforklaret i teksten, s\u00e5 udenforst\u00e5ende m\u00e5 ty til google for at tr\u00e6nge ind i fort\u00e6llingens dybder. Okorafor har da ogs\u00e5 haft noveller med i de toneangivende antologier inden for f\u00e6nomenet, herunder Dark Matter: Reading The Bones<\/em> og AfroSF: Science Fiction by African Writers<\/em> (2012). Hendes i \u00f8vrigt ganske fine noveller kan l\u00e6ses i samlingen Kabu Kabu<\/em> (Prime Books, 2013).<\/p>\n

Okorafors f\u00f8rste voksenroman, Who Fears Death<\/em> (2010) som det herefter skal handle om, vandt World Fantasy Award i 2011 for bedste roman, blev ogs\u00e5 nomineret til en Nebula, og blev listet som en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig roman af kommiteen bag \u00e5rets Tiptree Award. HBO har k\u00f8bt rettighederne til bogen og \u00f8nsker at g\u00f8re den til en TV-serie med George R. R. Martin som producer.<\/p>\n

Som sig h\u00f8r og b\u00f8r for en forfatter med s\u00e5 stor succes, er der rigtig mange ting at v\u00e6re begejstret for i Hvem Frygter D\u00f8den<\/em>? Prosaen er sp\u00e6ndende og varieret, plottet flyder stille fremad hele tiden, og vi l\u00e6rer noget nyt om vores personer og den sammenh\u00e6ng de indg\u00e5r i for hver side vi l\u00e6ser. L\u00e6g dertil at Okorafor ikke l\u00e6gger fingre imellem i sine beskrivelser af magt, vold, og fortvivlelse. F\u00f8rste kapitel handler s\u00e5ledes detaljeret om en d\u00f8d, tredje kapitel er en grundig skildring af en brutal voldt\u00e6gt, og fjerde kapitel skildrer i alle aspekter hvordan en flok unge piger bliver \u201dfrivilligt\u201d omsk\u00e5ret, og deres f\u00f8lelser omkring det – f\u00f8r, under, og efter. Det er st\u00e6rke, \u00e6rlige, sager! Tilsammen med en sp\u00e6ndende flugt-\/h\u00e6vn-\/udviklingshistorie er det nemt som l\u00e6ser at holde interessen \u2013 ja faktisk s\u00e5 slugte jeg hele den tykke roman i \u00e9n lang frydefuld l\u00e6sning!<\/p>\n

Hovedpersonen Onyesonwu er barn af en voldt\u00e6gt. Hendes igbo-navn oversat til dansk er bogens titel Hvem frygter d\u00f8den?<\/em> Voldt\u00e6gten viser sig at v\u00e6re et tilbagevendende overgreb fra et folk (Nuru) over et andet (Okeke). Da de to folk er genetisk forskellige, er alene voldt\u00e6gtsofrenes hudfarve (\u201dsom \u00f8rkenens sand\u201d) et synligt tegn p\u00e5 det urene, og disse b\u00f8rn bliver derfor udst\u00f8dt \u2013 af begge folkeslag. Onyesonwu vil ikke acceptere denne sk\u00e6bne og m\u00e5lretter sit liv til at h\u00e6vne overgrebet. Samtidig opdager hun magiske kr\u00e6fter inde i sig selv og en evne til at skifte form til forskellige dyr. Langsomt erkender hun at disse egenskaber kan hj\u00e6lpe hende i hendes s\u00f8gen efter h\u00e6vn. Hun k\u00e6mper igen og igen med den lokale troldmand om at blive hans elev, men det er noget kvinder slet ikke m\u00e5, endnu mindre en udst\u00f8dt. Til sidst giver han dog efter og bogens anden del kan begynde: L\u00e6retiden. Med rygter om at Nuru folket planl\u00e6gger en stor afsluttende udryddelse af Okeke fokket, l\u00e6gges der et pres p\u00e5 Onyesonwu og hendes tro j\u00e6vnaldrene hj\u00e6lpere (dem hun blev omsk\u00e5ret sammen med og en udst\u00f8dt dreng).<\/p>\n

Det er alts\u00e5 p\u00e5 overfladen ganske kendte troper: En elev, en mentor, en sk\u00e6bne, en sammenbragt flok, en truende kamp – \u200b\u200bhvorp\u00e5 alles sk\u00e6bne h\u00e6nger. Det er tydeligt at m\u00e6rke at Okorafor kommer fra en r\u00e6kke af ungdomsromaner, rigtig mange greb fra den genre er hevet med over i denne roman.<\/p>\n

Det er alle detaljerne der l\u00f8fter romanen op til noget mere. Personerne er komplekse og viser et spektrum af f\u00f8lelser undervejs, \u00f8rkenen bliver til et virkeligt sted for l\u00e6seren, ligesom forskellen imellem hjemmet, landsbyen, og storbyen. Det samme g\u00e6lder tempo skiftene i handlingen. F.eks. da Onyesonwu slutter sig til en nomadestamme i anden halvdel af romanen, lader sig drive med dem. Her g\u00e5r prosaen ogs\u00e5 i drift, lader sig lede og bev\u00e6ger sig uendelig langsomt \u201dvidere\u201d, til trods for at det bliver mere og mere \u00e5benlyst hvordan alt dette skal afsluttes. Men det viser sig at v\u00e6re en n\u00f8dvendig proces for afslutningen, og det er frem for alt med til at give l\u00e6seren en realitetsfornemmelse som denne opdigtede verden leverer s\u00e5 fermt.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 en uhyggelig dobbelthed i bogen: P\u00e5 den ene side er Onyesonwus hele udviklingsrejse drevet af et opr\u00f8r mod den biologiske sk\u00e6bne hun er underlagt som kvinde, som Okeke, som udst\u00f8dt mulat. \u00a0P\u00e5 den anden side er hele hendes udviklingsrejse drevet af en opdagelse af den biologiske sk\u00e6bne hun er underlagt som person, som formskifter, som magisk kapabel der netop muligg\u00f8r hendes h\u00e6vn og hendes folks mulige befrielse. En interessant kompleksitet som fastholdes af Okorafor i handlingens forskellige elementer.<\/p>\n

Onyesonwus opdagelsesrejse retter sig ogs\u00e5 udad, mod landet, mod folkenes historie og mod den regelbog som alting i denne verden m\u00e5les op imod. Det er i d\u00e9n at mulatterne er udst\u00f8dte, det er i d\u00e9n at kvinder ikke har magt. P\u00e5 sin lange rejse f\u00e5r hun ledetr\u00e5de til tabte\/skjulte dele af bogen, til de to folks oprindelse, naggrunden for den racistiske vrede, og l\u00e6seren f\u00e5r ledetr\u00e5de til at vi ER i en science fiction verden, en fjern h\u00f8jteknologisk fremtid.<\/p>\n

I et interview efter en Wiscon-convention blev Okorafor spurgt om hvad denne bog da var: Science fiction, fantasy, eller m\u00e5ske magisk realisme? Hun svarede: \u201dJeg kan huske et citat fra en bog [Magical Realism in West African Fiction: Seeing with a Third Eye, London 1998, p 216]: <\/em>“Magisk realisme opst\u00e5r ud fra bestemte samfund – postkoloniale, uj\u00e6vnt udviklede steder hvor gamle og nye, moderne og antikke, verdens videnskabelige og magiske syn sameksisterer”. Betsy Wollheim [Okorafors bogredakt\u00f8r] beskrev en gang Hvem frygter d\u00f8den? <\/em>som “Magisk Futurisme”. Det er den kategori jeg bedst kan lide.\u201d<\/p>\n

Vil man gerne l\u00e6se \u00e9n repr\u00e6sentativ roman fra afrofuturismen \u2013 og hvem vil ikke det ! \u2013 er Okorafors Hvem Frygter D\u00f8den?<\/em> et rigtig godt valg!<\/p>\n

Anmeldereksemplar stillet til r\u00e5dighed af forlaget.<\/p>\n

Anmeldt af Knud Larn<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nnedi Okorafor: Hvem Frygter D\u00f8den? Oversat af Britt B. Tippins og Lars Poulsen. Forlaget Silhuet 2018. Hardback, 512 sider, vejledende pris 259,95 kr. ISBN\/EAN 9788797060230 Den afroamerikanske forfatter Nnedi Okorafor (f\u00f8dt 1974, af nigeriansk afstamning, opvokset i USA) er kendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,4,282],"tags":[1124,1246,224,1242],"class_list":["post-5752","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-fantasy","category-roman","tag-forlaget-silhuet","tag-himmelskibet-nr-56","tag-knud-larn","tag-nnedi-okorafor"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5752","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5752"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5752\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5754,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5752\/revisions\/5754"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5752"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5752"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5752"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}