En strek gjennom tyngdekraften
\nAntologi med ny, norsk science fiction
\nFr\u00f8ydis Sollid Simonsen, Maria
\nDorothea Schrattenholz og Joanna Rzadkowska (red.):
\nSolum Bokvennen 2022. 280 sider. Indb. NOK 349,-<\/p>\n
En strek gjennom tyngdekraften<\/em> (2022) er en splinterny, norsk science fiction-antologi. Hvis vi ogs\u00e5 t\u00e6ller fantasy-antologien Evigskogen (1990) med (hvilket redakt\u00f8rerne af n\u00e6rv\u00e6rende udgivelse har valgt ikke at g\u00f8re), er den faktisk kun den ottende i r\u00e6kken p\u00e5 halvtreds \u00e5r. De foreg\u00e5ende syv antologier udkom med nogle \u00e5rs mellemrum p\u00e5 henholdsvis Gyldendal Norsk Forlag og Bok og Magasinforlaget i \u00e5rene 1972-2000 (en oversigt findes i Novum nr. 143 og 144).<\/p>\n Siden er der alts\u00e5 g\u00e5et over tyve \u00e5r inden den foreliggende samling f\u00f8jer sig til listen. Tyve \u00e5r er alt for l\u00e6nge. Alene af den grund kan jeg kun applaudere initiativet. Vil man gerne have at vide, hvor norskskrevet science fiction har opholdt sig i den mellemliggende periode, skal man \u00e5benbart lede blandt de sk\u00f8nlitter\u00e6re forfattere. Og deres udgivelser er ikke m\u00e6rket ‘sf’, s\u00e5 man skal l\u00e6se anmeldelser og virkelig f\u00f8lge med, hvis man vil holde sig orienteret.<\/p>\n Bidragsyderne er s\u00e5ledes ikke genuine sf-forfattere. De er allesammen specielt udplukkede af redakt\u00f8rerne. Dermed viser antologien ikke n\u00f8dvendigvis hvad der p.t. skrives af norsk sf, men hvad de udvalgte forfattere er kommet op med. Alligevel m\u00e5 man sige, at de er sluppet godt fra opgaven, i nogle tilf\u00e6lde endda s\u00e6rdeles godt.<\/p>\n For os der i lighed med redakt\u00f8rerne har l\u00e6st samtlige tidligere norske sf-antologier, er det n\u00e6rliggende at tr\u00e6kke paralleller mellem dem. Det er dog ikke rigtigt af mig at g\u00f8re det, da de jo hver is\u00e6r er tidsbilleder p\u00e5 hvad for slags science fiction, der blev skrevet i Norge p\u00e5 de respektive udgivelsestidspunkter.<\/p>\n I de fem f\u00f8rste antologier finder vi en del gengangere, der kan siges at tilh\u00f8re den faste kerne af norske sf-forfattere. Men fra og med Vidunderlige nye verden? (1994) har nye generationer overtaget f\u00f8ringen. Det er kun godt, der sker en tilv\u00e6kst indenfor genren. Specielt gl\u00e6deligt er det at en del af dem er kvinder. At de ogs\u00e5 skriver mainstream er ingen ulempe.<\/p>\n Ikke alle de femten bidrag i En strek gjennom tyngdekraften er dog science fiction i almindelig forstand. Her finder vi naturmystik og magisk realisme med udpenslede beskrivelser af (norsk) natur, noget som redakt\u00f8rerne ben\u00e6vner slipstream. Lige siden firserne er det n\u00e6rmest blevet en egen subgenre blandt norske sf-forfattere som \u00d8yvind Myhre og Willy Ustad m.fl. at henl\u00e6gge romaner og noveller til et mystisk naturlandskab, som regel de norske skove. Det giver autenticitet.<\/p>\n Andre tekster indeholder forskellige slags maskiner, og teknologi spiller en afg\u00f8rende rolle for handlingen. Derudover bliver vi serveret et par rumfartshistorier, samt kendte sf-motiver s\u00e5som computerteknologi, kloning, androider, osv. Pointen er ikke s\u00e5 meget at forfatterne griber til de her klicheer, men den m\u00e5de hvorp\u00e5 de formidler sanselighed, f\u00f8lelser, fremmedg\u00f8relse.<\/p>\n Fire af bidragene er digt\/prosadigt. Tre af dem er desuden skrevet p\u00e5 nynorsk. De kan m\u00e5ske v\u00e6re lidt sv\u00e6re at tilg\u00e5 for danske l\u00e6sere. Sf-lyrik er en speciel udtryksform som formentlig foruds\u00e6tter at l\u00e6seren er fortrolig med de sproglige virkemidler. Tunet ind p\u00e5 forfatternes b\u00f8lgel\u00e6ngde, s\u00e5 at sige.<\/p>\n Nils \u00d8ivind Haagensens \u201cKva er edel ferd?\u201d er en ord\u00adknap tekst, der formidler menneskelig afsavn i en sf\u00e6risk uendelighed. Morten Langelands \u201cSolregnsblues\u201d beskriver et androide-barns f\u00f8dsel og opv\u00e6kst i fem billeder. I Martin Ingebrigtsens \u201cDikt\u201d og Kjersti W\u00f8ien H\u00e5lands \u201cJona\u201d klarer jeg ikke helt at gennemskue, hvad der g\u00f8r dem til science fiction. Men der vil helt sikkert v\u00e6re l\u00e6sere, der finder dem b\u00e5de nyskabende og sp\u00e6ndende.<\/p>\n Alle de resterende elleve noveller er gode p\u00e5 den m\u00e5de, at de ikke blot n\u00f8jes med at beskrive et givet f\u00e6nomen (et novum), men ogs\u00e5 hvilken virkning forandringerne har haft p\u00e5 menneskerne. Referencer til klimatruslen, flygtningekriser o.l. som vi kender dem fra vores egen verden, bliver den baggrund, historierne udspilles mod, ikke selve temaet, og det fungerer meget godt.<\/p>\n L\u00e6serne vil sikkert selv finde frem til deres personlige favoritter; her skal jeg n\u00f8jes med at fremh\u00e6ve nogle af dem, jeg synes fungerer bedst. Lasse W. Fosshaugs \u201cAkson\u201d handler om udviklingen af det verdensomsp\u00e6ndende computernetv\u00e6rk Faceblog. Cathrine Knudsens \u201cVillfarelsen\u201d er en r\u00f8rende historie om androide-barn. Kristoffer Ringerikes \u201cF\u00f8niksdansen\u201d udforsker konsekvenserne af at klone sig selv og bagefter overf\u00f8re ens bevidsthed til den meget yngre krop. Hilde \u00d8stby skriver i \u201cDestinasjon X\u201d om mulighederne med dr\u00f8mmerejser. Og Bj\u00f8rn Vatne p\u00e5peger \u201cProblemet med opp\u201d i samlingens klart mest humoristiske indslag.<\/p>\n Det kan v\u00e6re fristende at sammenligne enkelte af novellerne med klassiske sf-v\u00e6rker af forfattere som Brian Aldiss og Philip K. Dick, men de skal selvf\u00f8lgelig bed\u00f8mmes p\u00e5 deres egne pr\u00e6misser. N\u00e5r jeg alligevel n\u00e6vner det, er det for at understrege at nutidige norske ud\u00f8vere af fantastik, bevidst eller ubevidst skriver sig ind i en genre-historisk sammenh\u00e6ng.<\/p>\n I det begejstrede efterord viser de tre redakt\u00f8rer at de har sat sig godt ind i sf-genrens fremv\u00e6kst og udvikling i Norge. De diskuterer forskellige definitioner, og tager et opg\u00f8r med Bing og Bringsv\u00e6rds tanke om at science fiction er det samme som fabelprosa. I det hele taget er En strek gjennom tyngdekraften en gennemarbejdet udgivelse, der bekr\u00e6fter at norsk science fiction har meget godt at tilbyde i de kommende \u00e5r.<\/p>\n Det er vel for meget at h\u00e5be p\u00e5, at vi skal f\u00e5 \u00e5rlige norske sf-antologier, ligesom de danske Lige Under Overfladen, men indtil n\u00e6ste antologi udkommer, er der flere af de medvirkende forfattere, hvis b\u00f8ger kan v\u00e6re v\u00e6rd at unders\u00f8ge n\u00e6rmere.<\/p>\n Anmeldt af Cato Pellegrini i Himmelskibet nr. 63<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En strek gjennom tyngdekraften Antologi med ny, norsk science fiction Fr\u00f8ydis Sollid Simonsen, Maria Dorothea Schrattenholz og Joanna Rzadkowska (red.): Solum Bokvennen 2022. 280 sider. Indb. NOK 349,- En strek gjennom tyngdekraften (2022) er en splinterny, norsk science fiction-antologi. Hvis … L\u00e6s resten