{"id":6830,"date":"2023-11-25T18:42:00","date_gmt":"2023-11-25T16:42:00","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=6830"},"modified":"2023-11-25T19:42:29","modified_gmt":"2023-11-25T17:42:29","slug":"godzilla-minus-one","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=6830","title":{"rendered":"Godzilla Minus One"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Godzilla Minus One
Japan, 2023, 125 min.
Originaltitel: Gojira -1.0
Instruktion. mamus og VFX: Takashi Yamazaki
Med: Ryunosuke Kamiki, Minami Hamabe, Sakura Ando m.fl.
Dansk premiere 1. december 2023<\/p>\n\n\n\n

Godzilla Minus One<\/em> er lavet i forbindelse med 70 \u00e5rs-jubil\u00e6et n\u00e6ste \u00e5r for den oprindelige Gojia<\/em> (1954), der pr\u00e6senterede biografg\u00e6ngerne for et af filmhistoriens absolut kendteste k\u00e6mpemonstre, som i resten af verden blev kendt som Godzilla. Figuren blev et (t\u00f8r man sige det) monsterhit, og i de efterf\u00f8lgende \u00e5r er det blevet til ikke mindre end 33 japanske film (inklusive denne) og 5 amerikanske film, om end mange filmbuffs (inklusive Jakob Stegelmann) kun regner de15 film fra den f\u00f8rste serie, 1954-1975, som ‘rigtige’ Godzilla-film. Gojira<\/em> regnes som forfader til kaiju<\/em>-genren, hvor k\u00e6mpemonstre h\u00e6rger storbyer, med Tokyo som det foretrukne m\u00e5l (blandt ikke-japanske eksempler kan n\u00e6vnes de amerikanske Pacific Rim<\/em>-film og den danske Reptilicus<\/em>). I f\u00f8lgende film m\u00e5tte Godzilla sl\u00e5s mod andre k\u00e6mpemonstre s\u00e5som Mothra, Rodan, King Ghidorah, Mechagodzilla og (selvf\u00f8lgelig) King Kong, det oprindelige k\u00e6mpemonstre; f\u00f8rst i King Kong vs. Godzilla<\/em> (1962) og senest i den amerikanske film Godzilla vs. Kong (2021), som f\u00e5r en opf\u00f8lger n\u00e6ste \u00e5r. Godzilla blev efterh\u00e5nden en slags beskytter af Tokyo, som stoppede andre monstres angreb p\u00e5 storbyen.<\/p>\n\n\n\n

Godzilla Minus One<\/em>\u00a0er et remake af\u00a0Gojira<\/em>, om end en del detaljer er lavet om. Bevaret er dog den oprindelige films antikrigstema, som tr\u00e6der endnu tydeligere frem i den nye film. Vores helt\/antihelt er den unge jagerpiiot Koichi Shikishima (Ryunosuke Kamiki), som vi bliver introduceret for n\u00e6r slutningen af Anden Verdenskrig. Koichi er kamikazepilot, men afbryder sin mission for at f\u00e5 repareret sit fly p\u00e5 et flyv\u00e6rksted p\u00e5 den lille stillehavs\u00f8 Odo. Om natten bliver v\u00e6rkstedet angrebet af et dinosaurlignende v\u00e6sen fra havet, som de lokale kalder Gojira. Koichi bliver beordret ombord p\u00e5 sit parkerede fly, hvis kraftige maskingev\u00e6r er det eneste, som har en chance for at dr\u00e6be monstret. Men da han f\u00e5r chancen, sl\u00e5r hans nerver klik, og han kan ikke skyde. Gojira angriber dern\u00e6st soldaterne p\u00e5 \u00f8en, mens Koichi s\u00f8ger at redde sig selv. Den eneste anden overlevende er \u00f8ens ledende flymekaniker, som giver Koichi skylden for sine kollegers d\u00f8d (om end en soldat, som i nerv\u00f8sitet affyrer sit v\u00e5ben mod ordre nok ogs\u00e5 b\u00e6rer en del af skylden). Koichi overlever krigen og f\u00e5r i et krigsh\u00e6rget Tokyo skabt en sammenbragt familie med den unge pige Noriko (Minami Hamabe) og det lille barn Akiko, der begge ligesom Koichi er blevet gjort for\u00e6ldrel\u00f8se af krigen. Koichi kunne f\u00e5 et lykkeligt liv med de to, hvis han ikke var tynget af skyld; en skyld som driver ham til at acceptere det farlige job at fjerne havminer efter krigen. Under en mission m\u00f8der han igen monstret fra Odo, som i mellemtiden er blevet muteret og st\u00e6rkt forst\u00f8rret af str\u00e5lingen fra fra test af brintbomber i Bikini-atollen og nu er blevet den Godzilla vi kender fra de gamle film. Koichi overlever m\u00f8det, men monstret har kurs mod Tokyo, hvor hans nye famille bor.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Vi f\u00e5r s\u00e5 den obligatoriske scene, hvor en ustoppelig Godzilla h\u00e6rger Tokyo med tusindvis af d\u00f8dsfald og massive \u00f8del\u00e6ggelser til f\u00f8lge. Det japanske milit\u00e6r. som er under afvikling efter krigen, har ingen v\u00e5ben der kan stoppe uhyret, og det amerikanske milit\u00e6r t\u00f8r ikke gribe ind for ikke at provokere Sovjetunionen. Men en lille gruppe civile udvikler en desperat plan, som m\u00e5ske kan stoppe Godzilla. Planen har brug for en dygtig jagerpilot, og Koichi melder sig i h\u00e5b om at g\u00f8re geng\u00e6ld for sin tidligere brist – hvis han havde handlet dengang, var Godzilla m\u00e5ske aldrig blevet til. Det bliver til en sp\u00e6ndende finale, der er b\u00e5ret mere af persondrama og menneskelige sk\u00e6bner end af superdetaljerede CGI-effekter (om end vi ikke slipper helt for dem). Slutningen er som den skal v\u00e6re – m\u00e5ske en smule forudsigelig, men den virker. Det samme g\u00f8r epilogen, der antyder at Godzilla kan vende tilbage. Om det sker, som i den oprindelige filmserie, eller ikke, som for Reptilicus<\/em>, er s\u00e5dan set underordnet, for filmen st\u00e5r under alle omst\u00e6ndigheder fint alene.<\/p>\n\n\n\n

Antikrigstemaet er som sagt b\u00e6rende i Godzilla Minus One<\/em>. En bifigur harcelerer over at den japanske stat under krigen ikke bekymrede sig om soldaternes sikkerhed: Krigsskibene var ikke pansrede nok, jagerflyene havde ikke katapults\u00e6der, forsyningerne af mad var mangelfulde at soldater d\u00f8de af sult, og det hele kulminerede i kamikaze-ordningen, hvor overordnede bag deres skriveborde befalede menige at foretage selvmordsangreb – en sk\u00e6bne som Koichi var udset til. Derfor er planen, der skal stoppe Godzilla, hverken milit\u00e6r eller statslig, men rent civil, og m\u00e5let er at f\u00e5 nedk\u00e6mpet monstret uden un\u00f8digt at risikere de involveredes liv.<\/p>\n\n\n\n

Gojira<\/em>,\u00a0Godzilla Minus One<\/em>\u00a0og hundredvis af andre film, romaner og tegneserier er f\u00f8dt af nogle ar i den japanske folkesj\u00e6l, hvor traumatiske masse\u00f8del\u00e6ggelser fylder meget. Atombombningerne af Hiroshima og Nagasaki mod slutningen af Anden Verdenskrig er selvf\u00f8lgelig oplagte eksempler, men af lige s\u00e5 stor betydning er Kanto-jordsk\u00e6lvet i 1923, som aff\u00f8rte ildstorme og en ildtornado og dr\u00e6bte ansl\u00e5et 142,000 mennesker; samme st\u00f8rrelsesorden som atombombningerne tilsammen. Dette jordsk\u00e6lv ses blandt andet i Hayao Miyazakis tegnefilm\u00a0N\u00e5r vinden rejser sig<\/em>\u00a0fra 2013. I kaiju-genren gives de \u00f8del\u00e6ggende kr\u00e6fter en konkret skikkelse, der kan bek\u00e6mpes, og det giver h\u00e5b om at lignende fremtidige \u00f8del\u00e6ggelser kan forhindres – metaforer for for eksempel nedrustning af atomv\u00e5ben – men advarer samtidig om at politisk korruption og manglende vilje til at handle kan v\u00e6re h\u00e6msko for at forhindre gentagelser. I\u00a0Godzilla Minus One<\/em>\u00a0ses dette blandt andet ved at den japanske regering holder viden om Godzillas eksistens hemmelig og n\u00e6gter at evakuere Tokyo f\u00f8r det er for sent, “for ikke at skabe uro og kaos”. Dette kan ogs\u00e5 ses som en metafor for regeringers manglende vilje til at g\u00f8re en tilstr\u00e6kkelig indsats for at forhindre global opvarmning – men det er kun \u00e9n mulig l\u00e6sning. Som s\u00e5 ofte i fort\u00e6llinger i den fantastiske genre er fortolkningen i h\u00f8j grad overladt til modtageren, som dermed ikke f\u00e5r en holdning presset ned over hovedet. Handler\u00a0Game of Thrones<\/em>\u00a0i virkeligheden om klimaforandringer (“Winter is coming”) eller om noget helt andet? D\u00f8m selv. Temaet med en sammenbragt familie (“found family”) er ogs\u00e5 ofte ogs\u00e5 set i japansk kultur, m\u00e5ske fordi den slags ofte er opst\u00e5et efter katastrofer som de ovenn\u00e6vnte. Kendte eksempler er tegnefilmen\u00a0Tokyo Godfathers\u00a0<\/em>og manga\/anime-serien\u00a0One Piece<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Til presseforestillingen, jeg s\u00e5, havde filmen engelsksprogede undertekster. Jeg kan derfor af gode grunde ikke bed\u00f8mme kvaliteten af de danske, som pressematerialet lover. Men uanset om filmen er med danske eller engelske undertekster – eller helt uden – kan jeg st\u00e6rkt anbefale at se den, uanset om man er fan af Godzilla eller kaiju-film i almindelighed. Billedsproget er st\u00e6rkt og formidler dramaet godt nok til at man vil kunne forst\u00e5 det selv uden tekst og lyd – men det ville v\u00e6re synd, for lydsiden er faktisk rigtig god, blandt andet en effektfuld nyfortolkning af det oprindelige\u00a0Gojira<\/em>-tema.<\/p>\n\n\n\n

Anmeldt af Klaus \u00c6, Mogensen<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n