![\"\"](\"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/wp-content\/uploads\/image-46.png\")
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nP\u00e5 Bibliotek.dk kan du i \u2019Bibliotekernes vurdering\u2019 af C. C. Thybros bog, der er en elegant moppedreng p\u00e5 600 sider, l\u00e6se f\u00f8lgende under anmeldelser:<\/p>\n\n\n\n
Hvis man undlader at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved plot\u00adm\u00e6ssige udfordringer, s\u00e5som hvad et indk\u00f8bscenter og et psykiatrisk hospital laver p\u00e5 en lille, sm\u00e5t befol\u00adket \u00f8 og blot nyder uhyggen, er der timevis af god un\u00adderholdning.<\/em><\/p>\n\n\n\n Netop det, at C. C. Thybro lader handlingen foreg\u00e5 i et lille \u00f8samfund, synes jeg g\u00f8r hele romanen dejligt over\u00adskuelig og bevirker, at man som l\u00e6ser hurtigt bliver fortrolig med stedet og personerne, ikke mindst fordi bogen indeholder b\u00e5de et kort over Udg\u00e5rds\u00f8 og et detaljeret persongalleri.<\/p>\n\n\n\n Jeg har aldrig l\u00e6st s\u00e6rlig meget hverken fantasy el\u00adler horror. Faktisk kan jeg ikke huske at have be\u00adsk\u00e6ftiget mig rigtigt med de to genrer siden jeg var ulveunge, hvor vi fortalte hinanden bloddryppende gy\u00adserhistorier, n\u00e5r vi var p\u00e5 sommerlejr og lyset var blevet slukket p\u00e5 sovesalen.<\/p>\n\n\n\n Derfor har I skyggen af Udg\u00e5rds\u00f8<\/em> for mit vedkom\u00admende v\u00e6ret en rejse ind i et nyt univers, som jeg begav mig ud p\u00e5 af nysgerrighed. Jeg havde redige\u00adret C. C. Thybros roman Komplekskakkerlakkerne<\/em>, der ogs\u00e5 udkom i 2023, og m\u00e5tte simpelthen se, hvor\u00addan Cecilie geb\u00e6rdede sig i dette helt anderledes univers. Jeg blev imponeret. Plottet er selvf\u00f8lge\u00adlig helt anderledes, men hvad der i s\u00e6rlig grad imponerede mig, var sproget. Det er s\u00e5 anderledes, at jeg flere gange forledtes til at t\u00e6nke, at I skyggen af Ud\u00adg\u00e5rds\u00f8<\/em> m\u00e5tte v\u00e6re skrevet af en anden forfatter.<\/p>\n\n\n\n Beskrivelsen af milj\u00f8et i \u00f8ens uhyggelige parallelle univers synes jeg er genial. Hvorfor finde p\u00e5 sofi\u00adstikerede begreber, n\u00e5r m\u00f8rke, t\u00e5ge og skygge d\u00e6kker fint. Eller hvorfor lade hovedpersonerne traske rundt i m\u00e6r\u00adkelige substanser, n\u00e5r aske kan g\u00f8re det samme. Og hvorfor komme med komplekse psykologisk inspi\u00adrerede beskrivelser af personer, som er fortabte i det uendelige m\u00f8rke milj\u00f8, n\u00e5r det kan klares med at beskrive dem som tomme?<\/p>\n\n\n\n Og nu vi er ved enkelthed. Jeg synes, at forklaringen p\u00e5 hovedpersonen Adams evne til at finde personer, er rigtig fin. Den er, siger han, at det er ligesom om han f\u00f8lger en tr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n Som jeg plejer, s\u00e5 r\u00f8ber jeg ikke mere om handlingen i mine anmeldelser end forfatteren selv g\u00f8r i sin bagsidetekst, hvor jeg dog lige m\u00e5 g\u00f8re en enkelt undtagelse. Det er heldigt, at der st\u00e5r en lygtep\u00e6l nedenfor Runas\u2019 lejlighed. Men tilbage til bagsideteksten, der lyder:<\/p>\n\n\n\n \u2019Det er en alment kendt sandhed p\u00e5 Udg\u00e5rds\u00f8, at alle forsvinder f\u00f8r eller siden, og at ingen vil lede efter dig eller g\u00f8re noget, n\u00e5r det sker. Tv\u00e6rtimod.\u2019<\/em><\/p>\n\n\n\n Da en gruppe unge amerikanske turister p\u00e5 sp\u00f8gel\u00adsesjagt forsvinder p\u00e5 en lille \u00f8 i Kattegat, bliver Adam Winther \u2013 en mand, der efter sigende kan finde alt \u2013 sat p\u00e5 sagen. Men det eneste han finder, er et tabt kamera med en grynet optagelse.<\/em><\/p>\n\n\n\n Rosemarie Udgaard har altid dr\u00f8mt om at komme v\u00e6k, men inden hun rejser, vil hun til bunds i myste\u00adriet om \u00f8ens forsvundne. Der er bare det problem, at ingen t\u00f8r bryde tavsheden.<\/em><\/p>\n\n\n\n Mosemanden tager nemlig efter sigende dem, der stiller for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, og gennem \u00e5rene er \u00f8boerne blevet gode til at ignorere m\u00f8rket, der har fort\u00e6ttet sig og ligger som en t\u00e6t t\u00e5ge over \u00f8en.<\/em><\/p>\n\n\n\n Omst\u00e6ndighederne f\u00e5r det umage par til at sl\u00e5 sig sammen om at l\u00f8se mysteriet, men for hvert skridt de kommer t\u00e6ttere p\u00e5 sandheden, tr\u00e6der skyggerne dem i h\u00e6lene, og det bliver mere og mere usikkert, om de nogensinde vil komme af \u00f8en i live.<\/em><\/p>\n\n\n\n Til plottet, som jeg allerede har omtalt, m\u00e5 jeg lige tilf\u00f8je, at jeg synes flugten sidst i bogen godt kunne v\u00e6re kortet ned, for der er vel meget dacapo i beskrivelserne af den overlast, som personerne uds\u00e6ttes for.<\/p>\n\n\n\n Tilbage er kun sproget, hvor C. C. Thybro gerne excellerer i anvendelsen af fremmedord. Det er, som i Komplekskakkerlakkerne, elegant og flydende. og da I skyggen af Udg\u00e5rds\u00f8<\/em> er f\u00f8rste bog i en planlagt serie med titlen Om Skyggeaksens kald<\/em>, s\u00e5 ser jeg allerede frem til at l\u00e6se n\u00e6ste bind.<\/p>\n\n\n\n Til slut; jeg er meget imponeret over, at C. C. Thybro har klaret at skrive to b\u00f8ger med s\u00e5 forskellige handlinger som Komplekskakerlakkerne<\/em> og I skyggen af Udg\u00e5rds\u00f8<\/em> n\u00e6sten samtidigt. Derfor er det synd, at forlagets korrekturl\u00e6ser ikke har leveret, hvad jeg synes man b\u00f8r kunne forvente, i det mindste ved at bruge autokorrektur.<\/p>\n\n\n\n Anmeldt af Johannes Lundstr\u00f8m<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I skyggen af Udg\u00e5rds\u00f8af C. C. ThybroRead.Die.Repeat, 2024, 600 sider P\u00e5 Bibliotek.dk kan du i \u2019Bibliotekernes vurdering\u2019 af C. C. Thybros bog, der er en elegant moppedreng p\u00e5 600 sider, l\u00e6se f\u00f8lgende under anmeldelser: Hvis man undlader at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l … L\u00e6s resten