{"id":7243,"date":"2026-01-09T16:51:29","date_gmt":"2026-01-09T14:51:29","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=7243"},"modified":"2026-01-09T16:52:46","modified_gmt":"2026-01-09T14:52:46","slug":"orwell-2-2-5","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=7243","title":{"rendered":"Orwell: 2 + 2 = 5"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Orwell: 2 + 2 = 5 (2025)
Dokumentarfilm, Frankrig\/USA 2025
Instr.: Raoul Peck
Fort\u00e6ller: Damian Lewis
https:\/\/anotherworldent.com\/film\/orwell\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5vel i 2025 som i 1949 lever vi i et propagandamareridt. D\u00e9t er budskabet i denne film, og jeg er voldsomt enig. I Raoul Pecks nye dokumentarfilm, Orwell: 2 + 2 = 5<\/em>, pr\u00e6senteres vi for en biografisk gennemgang af Eric Arthur Blairs (a.k.a. George Orwells) livshistorie, med fokus p\u00e5 hans d\u00e5rlige helbred i de sidste m\u00e5neder. Allerede i sin pureste ungdom var Blair udstationeret i Indien og Burma, hvilket formede hans kritiske holdninger til Vestens imperialisme, og siden blev udbygget til et rasende had mod totalit\u00e6r propaganda og statskontrolleret folkeforf\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

I filmen placeres George Orwells profetier \u2013 for d\u00e9t er hvad de er \u2013 direkte i vores eget nutidige geo-politiske kaos. Vi konfronteres med et samtidsspejl, der er s\u00e5 poleret og n\u00e5desl\u00f8st, at det g\u00f8r ondt at se ind i det, for tingene har ikke \u00e6ndret sig noget s\u00e6rligt siden Blairs egen tid. Der er ogs\u00e5 i dag utallige br\u00e6ndpunkter og lokale r\u00e6dselsregimer over hele verden, hvor der stadig beg\u00e5s tortur, voldelige undertrykkelse, folkedrab, og andre umenneskelige uhyrligheder.<\/p>\n\n\n\n

Hvor Kammerat Napoleon<\/em> (1945) var en bidende satire over fortidens totalitarisme, st\u00e5r 1984<\/em> som det ultimative varsel. Raoul Peck og den kompromisl\u00f8se producer Alex Gibney \u2013 manden bag afsl\u00f8rende v\u00e6rker som Taxi to the Dark Side<\/em> og The Bibi Files<\/em> \u2013 viser os med kirurgisk pr\u00e6cision, hvordan de ber\u00f8mte slagord \u201dUvidenhed er styrke\u201d og \u201dKrig er fred\u201d ikke l\u00e6ngere er litter\u00e6re virkemidler, men aktive strategier i moderne politik. Filmen v\u00e6ver mesterligt citater sammen med optagelser fra vores egen tid, og ender med at plastre disse Orwell-citater op p\u00e5 billboards og reklamestandere i indk\u00f8bscentre \u2013 fuldst\u00e6ndig som vi s\u00e5 det i John Carpenters samfundskritiske sci-fi mesterv\u00e6rk They Live!<\/em> Fra 1988. Vi bevidner fremtoningen af fascismens grimme ansigt i takt med Trumpismens indtog, hvor sandheden er blevet en flydende st\u00f8rrelse, der gradb\u00f8jes af dem med adgang til den st\u00f8rste megafon: de milliard\u00e6r-ejede nyhedsmedier.<\/p>\n\n\n\n

Specielt m\u00e5 omtales sekvenserne om Kinas massive sociale overv\u00e5gningssystem med \u201dsocial credits\u201d og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende ansigtsgenkendelse. Jeg havde godt h\u00f8rt om det f\u00f8r, men her perspektiveres det med Orwells ord: \u201dImagination does not breed in captivity\u201d. Det er en skarpt rammende kritik af et samfund, der praler med have trukket millioner ud af fattigdom, men i sin maniske iver efter at \u201deliminere kriminalitet\u201d gennem total kontrol (hver eneste lille overtr\u00e6delse sendes straks til alle personens familiemedlemmer, s\u00e5 vedkommende udskammes maksimalt!), alligevel ender med blot at producere social udst\u00f8delse, indskr\u00e6nket frihed og ny fattigdom \u2013 mens al kritik af staten forbydes, hvilket selvf\u00f8lgelig er det egentlige form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Her i 2025 erfarer vi, hvordan algoritmer og \u201ddark money\u201d i amerikansk politik (som Gibney ogs\u00e5 belyser i Dark Money Games<\/em>) skaber den samme form for mentale l\u00e6nker, som Orwell frygtede. Raoul Peck tr\u00e6kker p\u00e5 en imponerende arv af politisk filmkunst, fra I Am Not Your Negro<\/em> til hans udforskning af den unge Karl Marx. I Orwell: 2 + 2 = 5<\/em> bruger han eksklusivt arkivmateriale og referencer til bl.a. Terry Gilliams dystopiske Brazil<\/em> for at understrege pointen: Orwell s\u00e5 det hele komme. Han analyserede det, og han advarede os. Eneste plaster p\u00e5 s\u00e5ret er at hans ord faktisk ogs\u00e5 er blevet meget udbredte, s\u00e5 vi i det mindste holder bevidstheden om hvad der foreg\u00e5r i live, og dermed h\u00e5bet om en sk\u00f8nne dag at kunne g\u00f8re noget ved det.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke tilf\u00e6ldigt, at filmen var nomineret til Golden Eye i Cannes. Det er en teknisk overlegen montage, der fryser beskuerens \u00f8jne fast p\u00e5 l\u00e6rredet. Som Peck selv formulerer det, er vi n\u00f8dt til at konfrontere myten med realiteterne i det ulideligt klare lys af en overh\u00e6ngende fare: \u201dI vore usikre tider er 2+2 helt sikkert lig med 5, hvis vi ikke v\u00e5gner op nu.\u201d S\u00e5 Orwell: 2 + 2 = 5<\/em> er helt enkelt et politisk opr\u00e5b. Den er en hilsen fra graven til vores forkvaklede nutid, skabt af indignationen over, at vi har ladet historien gentage sig, selvom vi fik udleveret manuskriptet for 75 \u00e5r siden. G\u00e5 ind og se den \u2013 f\u00f8r tankepolitiet beslutter, at du ikke m\u00e5. Frihed er ikke slaveri.<\/p>\n\n\n\n

Karakter: 9 stjerner ud af 10.<\/p>\n\n\n\n

-Tue S\u00f8rensen<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n