{"id":7254,"date":"2026-01-30T19:29:40","date_gmt":"2026-01-30T17:29:40","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=7254"},"modified":"2026-01-30T19:29:40","modified_gmt":"2026-01-30T17:29:40","slug":"the-thing-with-feathers","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=7254","title":{"rendered":"The Thing with Feathers"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

The Thing with Feathers (2025)<\/strong>
Film, Storbrittanien, 2025, 98 min.
Instrukt\u00f8r: Dylan Southern
Medvirkende: Benedict Cumberbatch
Baseret p\u00e5 en pressevisning fra Another World Entertainment<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der findes film om sorg, som rammer \u00e9n med et tyst, menneskeligt chok: de lader tabet sive ind i hverdagens sm\u00e5 bev\u00e6gelser, s\u00e5 man m\u00e6rker, hvordan et menneske gradvist mister sin tyngdekraft og langsomt m\u00e5 genopfinde sin m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5. Og s\u00e5 findes der film, der v\u00e6lger en anden vej: de g\u00f8r sorgen til et v\u00e6sen, et billede, et fysisk n\u00e6rv\u00e6r: en symbolsk \u201cg\u00e6st\u201d, der kan g\u00e5 rundt i rummet, s\u00e6tte sig i m\u00f8blerne og tage ordet.<\/p>\n\n\n\n

The Thing with Feathers<\/em>, instrueret af Dylan Southern og baseret p\u00e5 Max Porters prisbel\u00f8nnede roman Grief is the Thing with Feathers<\/em>, h\u00f8rer til den sidste kategori. Filmen pr\u00e6senterer en far (Benedict Cumberbatch), der st\u00e5r alene med sine to s\u00f8nner efter tabet af sin kone. Familien fors\u00f8ger at f\u00e5 dagene til at h\u00e6nge sammen, og midt i den s\u00f8rgelige, praktiske kamp for normalitet dukker et mystisk fuglelignende v\u00e6sen op: en krage, som begynder at fylde mere og mere i hjemmet og i den m\u00e5de sorgen bliver levet, udlevet og oplevet p\u00e5. Genren er magisk realisme, og i pressematerialet n\u00e6vnes paralleller til The Babadook<\/em>: et s\u00f8rgev\u00e6sen som b\u00e5de trussel, spejl og mental manifestation. Cumberbatch (som i filmen kun hedder \u201dDad\u201d) er tegneserietegner, og kragefiguren kommer fra hans seneste tegneserieprojekt \u2013 uden at tegneserier dog i \u00f8vrigt spiller nogen speciel rolle i plottet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 mange m\u00e5der er det en st\u00e6rk id\u00e9, og filmen er tydeligvis b\u00e5ret af en seri\u00f8s intention: at give sorgen form, stemme og krop. Cumberbatch er da ogs\u00e5 filmens store aktiv. Han spiller ikke \u201csorg\u201d som en enkelt f\u00f8lelse, men som en fysisk tilstand, en uro i huden. En mand, der hele tiden holder sig oprejst af hensyn til b\u00f8rnene, mens noget inde i ham samtidig falder sammen. Det er et pr\u00e6cist portr\u00e6t af den type for\u00e6lder, der ikke tillader sig selv at bryde helt ned, fordi det ville efterlade b\u00f8rnene uden anker. Man m\u00e6rker en gl\u00f8dende ansp\u00e6ndthed i hans spil: en handlekraft med revner.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 det tekniske og det visuelle h\u00e5ndv\u00e6rk har en kvalitet, der fortjener respekt. Filmen er flot fotograferet, og produktionsdesignet skaber en gennemg\u00e5ende stemning af et hjem, der stadig er et hjem, men hvor luften er blevet tyk af frav\u00e6r. Kragefiguren (flot stemmef\u00f8rt af David Thewlis) er iscenesat med en effektiv blanding af det fremmede og det uundg\u00e5elige: den er ikke bare et monster, men en slags konstant, p\u00e5tr\u00e6ngende kommentator. Lidt efter lidt begynder b\u00e5de faren og de to sm\u00e5 s\u00f8nner ogs\u00e5 selv at opf\u00f8re sig som denne figur.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel m\u00e5 jeg dog indr\u00f8mme, at filmen ikke rigtig greb mig. Ikke fordi temaet ikke er vigtigt, og ikke fordi den mangler ambition, men fordi symbolikken ofte f\u00f8les s\u00e5 tydelig og s\u00e5 insisterende, at den kommer til at st\u00e5 i vejen for den menneskelige oplevelse. Sorgen bliver meget hurtigt \u201ckragen\u201d, og kragen bliver meget hurtigt \u201csorgen\u201d, og dermed forsvinder noget af den friktion, som ellers g\u00f8r sorgfilm virkelig st\u00e6rke: tvivlen, det uventede, de sm\u00e5 realistiske detaljer, hvor man pludselig genkender sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Jeg savnede is\u00e6r, at filmen i h\u00f8jere grad lod sorgen spejle sig i den tid, der var f\u00f8r tabet. At have set hovedpersonen glad i et lykkeligt \u00e6gteskab f\u00f8r konens d\u00f8d, ville have suppleret den kontrast, der skulle til for at lidelsen ved tabet virkelig kunne m\u00e6rkes. For netop kontrasten mellem \u201cs\u00e5dan var det\u201d og \u201cs\u00e5dan er det nu\u201d er for mange mennesker en stor del af sorgens brutalitet: at man stadig kan se lyset i hukommelsen, mens man g\u00e5r rundt i en hverdag, der ikke l\u00e6ngere har samme klang. N\u00e5r filmen prim\u00e6rt forbliver i den m\u00f8rke bearbejdning, kan sorgen komme til at virke mere som et poetisk koncept end som et liv, der er blevet revet over.<\/p>\n\n\n\n

Derfor tog jeg mig ogs\u00e5 i at blive distraheret adskillige gange i l\u00f8bet af fimen. Ikke af kedsomhed i banal forstand, men af en oplevelse af, at filmen hele tiden vil have mig til at \u201cforst\u00e5\u201d den i forvejen meget indlysende symbolik, snarere end at lade mig f\u00f8le den. Det giver en oplevelse af, at filmen er for \u201cforklarende\u201d i sin m\u00e5de at v\u00e6re poetisk p\u00e5. Her er The Babadook<\/em> m\u00e5ske mere effektiv, fordi den p\u00e5 en anden m\u00e5de lader det overnaturlige forblive ubehageligt tvetydigt, og fordi den er st\u00e6rkere forankret i hverdagens konkrete konflikter.<\/p>\n\n\n\n

Filmens\/bogens titel v\u00e6lger g\u00e5r i dialog med en linje fra et ber\u00f8mt Emily Dickinson digt: \u201cHope is the thing with feathers\u201d. Men netop derfor bliver substitutionen ogs\u00e5 lidt problematisk: at s\u00e6tte sorg ind i h\u00e5bets syntaks kan f\u00f8les som en poetisk kortslutning, hvor associationen er st\u00e6rkere end tanken bag den. Jo, man kan l\u00e6se titlen som en antydning af, at sorgen, n\u00e5r det engang er lykkes at bearbejde den, kan give plads til nyt h\u00e5b. Men denne type tab bliver sj\u00e6ldent fuldt ud behandlet; det skifter snarere form og bliver en permanent del af tilv\u00e6relsen. Set i d\u00e9t lys kommer referencen til at virke mere dekorativ end oplysende.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det er sagt: Hvis man er til en tydelig, magisk-realistisk sorgfort\u00e6lling, hvor symbol og psyke g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd, vil man sandsynligvis opleve filmen som b\u00e5de gennemf\u00f8rt og r\u00f8rende. Og det er nemt at forst\u00e5, hvorfor materialet har vakt begejstring i bogform: grundideen har en poetisk enkelhed, og filmens ambition er oprigtig.<\/p>\n\n\n\n

For mig blev helheden bare lidt for programmatisk. Den vil s\u00e5 gerne v\u00e6re et st\u00e6rkt billede, at den nogle gange glemmer at v\u00e6re en levende fort\u00e6lling. Men det er bestemt en film, der fortjener at blive set af dem, der s\u00f8ger en mere fabulerende og symbolb\u00e5ret m\u00e5de at tale om sorg p\u00e5, og som gerne vil se Benedict Cumberbatch i en rolle, der kr\u00e6ver b\u00e5de kontrol og s\u00e5rbarhed.<\/p>\n\n\n\n

Karakter: 6\/10<\/p>\n\n\n\n

Anmeldt af Tue S\u00f8rensen<\/p>\n\n\n\n

\n