![\"Temeraire\"](\"..\/images\/anmeldelser\/nao1.jpg\")
\nTemeraire-serien
\nRomaner af Naomi Novik<\/p>\n
\nTemeraire-serien
\nRomaner af Naomi Novik<\/p>\n
Med drageriddere gennem Napoleons-krigene. Kontrafaktisk fantasy n\u00e5r det er bedst!<\/strong><\/p>\n Da jeg fik den f\u00f8rste bog i h\u00e5nden til anmeldelse, Temeraire<\/em>, og l\u00e6ste de f\u00f8rste kapitler af denne fantasy debutroman, var jeg ikke i tvivl. Dette var ikke en debut. Det var en af de gamle gode, der skrev under pseudonym. \u00c9n der ville teste sit talent under nyt navn og hatten af for det. Selve skrivestilen emmede nemlig af et fuldt udvokset fort\u00e6lletalent, og der var ingen svipsere eller sk\u00f8nhedsfejl i den f\u00f8rste bog, der fangede mig til sidste side. S\u00e5 jeg kontaktede naturligvis forlaget, og spurgte til hvem det mon kunne v\u00e6re. Bortset fra Susanna Clarke var det sv\u00e6rt for mig at huske, hvorn\u00e5r jeg sidst havde l\u00e6st en s\u00e5 overbevisende og interessant fantasyroman. Men sandelig om dette ikke var en debut, endda en hurtigt skrevet debut, i hvert fald sammenlignet med Susanna Clarke, der brugte 10 \u00e5r p\u00e5 at finpudse sin f\u00f8rste \u2013 aldeles formidable \u2013 roman. Forlaget sendte ogs\u00e5 de to f\u00f8lgende romaner til anmeldelse, og siden da har jeg v\u00e6ret hooked \u2013 hver gang der kommer endnu en titel i serien skal jeg \u2013 som med Terry Pratchetts Discworld<\/em> \u2013 absolut l\u00e6se den med det samme.<\/p>\n Jeg tror denne serie vil blive en sand fantasy-klassiker, efterh\u00e5nden som flere og flere l\u00e6sere verden over opdager, hvor meget den har at byde p\u00e5, og jeg undrer mig over, at den ikke allerede er p\u00e5 vej til at blive oversat til dansk.<\/p>\n #1:Temeraire<\/strong><\/p>\n I begyndelsen af det 19. \u00e5rhundrede f\u00f8lger vi det voksende venskab mellem den britiske fl\u00e5dekaptajn Will Laurence, og den drage han har opkaldt Temeraire. I Noviks kontrafaktiske historiske virkelighed er intelligente drager almindelige, og modsat hvad man m\u00e5ske skulle tro, er konceptet v\u00e6vet t\u00e6t ind i historien, s\u00e5 dragerne virker helt naturlige her midt i Napoleonskrigen. Dragerne taler og agerer i plottet uden, at det p\u00e5 nogen m\u00e5de bliver latterligt eller forsimplet. Novik b\u00e5de viser og fort\u00e6ller, hvordan dragerne l\u00e6rer at tale (ved at lytte inde i \u00e6gget) og tr\u00e6kker samtidig beh\u00e6ndigt p\u00e5 vores opfattelse af at denne tids videnskab ikke ved nok om hjernen til, at skulle kunne forklare dragernes intelligens. Og hele ideen er s\u00e5 sp\u00e6ndende og f\u00e6ngende, at vi som l\u00e6sere villigt sluger konceptet.<\/p>\n Laurence har erobret Temeraires \u00e6g fra et fransk skib. En gave \u2013 l\u00e6rer vi senere \u2013 til selveste Napoleon. Den lille nyf\u00f8dte drage knytter sig straks til Will, men giver ogs\u00e5 straks problemer. Drager og deres riddere h\u00f8rer til i luftv\u00e5bnet – ikke marinen, som Will jo tilh\u00f8rer, og der er ikke det bedste forhold imellem de enkelte korps. For at v\u00e6re Temeraires kaptajn skal Will forlade marinen, som hans for\u00e6ldre i forvejen kun n\u00f8dtvunget har accepteret, og g\u00e5 ind i luftv\u00e5bnet der ikke fordrer eller anerkender familie, \u00e6gteskab, eller skaber social status. Luftv\u00e5bnet sender sine unge m\u00e6nd frimodigt i d\u00f8den, og vil protestere voldsomt over, Temeraire, der er en meget sj\u00e6lden drage \u2013 en Celestial \u2013 skulle kommanderes af Will, der ikke er vokset op inden for korpset.<\/p>\n For at denne fort\u00e6lling skal h\u00e6nge sammen, skal vi ikke blot acceptere dragerne, men ogs\u00e5 forholdet mellem Will og Temeraire, og det lykkedes fra f\u00f8rste f\u00e6rd af for Novik. Venskabet vokser p\u00e5 siderne fra tilf\u00e6ldighed og n\u00f8dvendig afh\u00e6ngighed over kammerateri og venskab til blodsbr\u00f8dre og helt uadskillelige partnere. Og l\u00e6seren f\u00f8lger ivrigt og nysgerrigt med, mens Temeraire l\u00e6rer mere om menneskenes verden og Will l\u00e6rer mere om dragernes verden. P\u00e5 intet tidspunkt g\u00e5r der Disney eller ungdomsroman i det. Det er ikke en dreng og hans hund transskriberet. Det er en voksen kompliceret mands forhold til en reserveret intelligent drage, der godt ved den er noget s\u00e6rligt \u2013 ogs\u00e5 blandt drager. Og s\u00e5 g\u00f8r Novik ogs\u00e5 meget ud af de fordomme der eksisterer (p\u00e5 begge sider om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige) og som trives i uvidenhed og som forst\u00e6rkes bevidst af personlige og politiske motiver.<\/p>\n Selvom der er rigtig mange kampscener, dette er jo Napoleonskrigen, b\u00e5de til lands, til vands og alts\u00e5 ogs\u00e5 i luften, som er realiseret i alle deres grusomme detaljer, s\u00e5 rummer romanen ogs\u00e5 sine poetiske steder. Eksempelvis efter kampene, hvor Will sidder og l\u00e6ser for sin drage, mens solen langsomt g\u00e5r ned og i sine meget realistiske passager, hvor det ganske enkelt tager TID at komme fra Nordenglands kyst til krigsomr\u00e5det i f.eks. Sydfrankrig. Romanen og l\u00e6seoplevelsen vokser ved denne insisteren p\u00e5 tidsafstand, som ogs\u00e5 viser sig i de samtidige handlingsspor, hvor vi som l\u00e6ser ved mere \u2013 alt for meget mere \u2013 end vores hovedpersoner, fordi efterretningerne endnu ikke er n\u00e5et til fronten eller tilbage til hovedkvarteret. Og s\u00e5 er der et par absolut geniale indfald der virkelig \u201dredder\u201d romanen: Eksempelvis s\u00e5 er de kendte personer fra Napoleonstiden her ikke. Vi m\u00f8der ikke Lord Nelson eller de andre. Vi ser alle begivenheder gennem almindelige soldater og kaptajners \u00f8jne og dermed bliver det til en personlig udk\u00e6mpet krig \u2013 ikke en r\u00e6kke opremsede fakta og citater. Men bedst af alt er, at dette ikke bare er drager med en rytter p\u00e5 nakken. Nej gennem en kompliceret saddel- agtig platform sp\u00e6ndt fast p\u00e5 dragens ryg, dragerne er STORE, er her b\u00e5de kanoner og soldater. Derved bliver fort\u00e6llingen om dragekampene en lige s\u00e5 kompliceret sag som et s\u00f8slag, komplet med intriger og utilfredshed blandt mandskabet indbyrdes.<\/p>\n Et brag af en debut, original, velkonstrueret, og en af de overraskende l\u00e6seoplevelser jeg vil huske i mange \u00e5r.<\/p>\n #2: Throne of Jade<\/strong><\/p>\n Jeg er altid nerv\u00f8s, n\u00e5r jeg l\u00e6ser bind to i en trilogi\/serie. I bind \u00e9t har vi f\u00e5et alt det sp\u00e6ndende serveret, en sp\u00e6ndende verden, sp\u00e6ndende komplicerede personer, og et plot der er lige dele interessant og f\u00e6ngende. Nu skal der leveres en bog mere i same kontekst. Det kan n\u00e6sten kun blive remakes eller stillest\u00e5ende uddybninger af personkarakteristik og settings. Og rigtig mange gange bekr\u00e6ftes jeg desv\u00e6rre i disse \u00e6ngstelser. Men ikke her! Novik har gjort det alle l\u00e6sere dr\u00f8mmer om: Skrevet en forts\u00e6ttelse der udvider den verden, vi kom til at elske i bind et og introducerer nye vinkler, personer, subplots og konflikter, vi ikke havde forestillet os, da vi lukkede bind et.<\/p>\n At give en synopsis der ikke afsl\u00f8rer alt for meget af, hvad der sker i hverken bind et eller to, er naturligvis sv\u00e6rt \u2013 men alts\u00e5 Temeraire, der er en sj\u00e6lden kinesisk Celestial, oprindeligt givet som \u00e6g til Napoleon som diplomatisk gave, men erobret af den britiske kaptajn Will Laurence fra et fransk skib og udkl\u00e6kket af samme, er en eftertragtet drage. Nu vil kineserne have ham tilbage og benytter alle diplomatiske midler for at f\u00e5 kravet igennem. Da drager og deres kaptajner har et ubrydeligt forhold fra det \u00f8jeblik \u00e6gget kl\u00e6kkes, er kravet uh\u00f8rt \u2013 ogs\u00e5 over for Temeraire. Men den britiske regering vil g\u00f8re alt for at sikre, at kineserne ikke indg\u00e5r en alliance med Napoleon. Miseren ender \u2013 efter en r\u00e6kke dejlige forviklinger \u2013 med at Temeraire og Will m\u00e5 af sted til Asien.<\/p>\n Skiftet fra de diplomatiske forviklinger i Europa, over den um\u00e5deligt lange s\u00f8rejse der udg\u00f8r midten af romanen, og opholdet i Asien med alle dets eksotiske omgivelser, viser Noviks lyst og evne til at skrive sin ide helt igennem. Den kinesiske kejsers bror Yongxing, som ledte den diplomatiske delegation til England, efterstr\u00e6ber Temeraire konstant under s\u00f8rejsen og selve rejsen over havet er heller ikke ufarlig. Blandt andet oplever f\u00f8lget et voldsomt s\u00f8slangeangreb (er der drager, er der nok ogs\u00e5 andre dyr\u2026). Noget skal en s\u00e5dan intelligent drage jo lave, s\u00e5 derfor l\u00e6rer Temeraire sig kinesisk, b\u00e5de skrevet og talt, og dr\u00f8mmer lidt om et liv i luksus i Den Forbudte By. Da Will er den direkte hindring for kineserne, er det Will, man m\u00e5 af med. Selvom der er flere attentatfors\u00f8g og sporene peger mod Yongxing, kan man jo ikke anklage ham direkte. Det ville v\u00e6re et s\u00e6rdeles dumt diplomatisk tr\u00e6k!<\/p>\n Ligesom de franske ikke er skildret som idioter eller de britiske underlegne, men tv\u00e6rtimod som absolut ligev\u00e6rdige modstandere i krigen (og Napoleon viser sig indirekte igennem romanerne som en stor strateg), er heller ikke kineserne skildret nedladende. De vil virkelig det bedste for Temeraire blot set fra deres synspunkt. Og masser af politiske og personlige motiver dukker op undervejs til at skabe den gr\u00f8d af interesser, som g\u00f8r Noviks b\u00f8ger s\u00e5 befriende komplicerede samtidig med at prosaen flyder let og elegant derudaf.<\/p>\n I Throne of Jade<\/em> g\u00e5r Novik dybere ind i dragernes mentalitet og deres forhold til mennesket. Temeraire og Will ser, hvor meget bedre drager bliver behandlet i Kina, og p\u00e5 et stop undervejs ved Afrikas kyst hvor de m\u00f8der slavehandlen i fuldt vig\u00f8r, f\u00e5r Temeraire tid til at spekulere over alle dragers rettigheder, og om drager ikke reelt er slaver i England. Disse l\u00f8bende diskussioner om retf\u00e6rdighed og lighed, som finder sted igennem hele plottet mellem Will og Temeraire, g\u00f8r at romanen vokser i l\u00e6serens sind. Og man begynder at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan menneskerne udenom vores hovedpersoner taler om dragerne p\u00e5 de forskellige lokaliteter.<\/p>\n En v\u00e6rdig forts\u00e6ttelse til en rigtig god f\u00f8rste bog.<\/p>\n #3: Black Powder War<\/strong><\/p>\n Bog tre forts\u00e6tter lige pr\u00e6cis der, hvor bog to stoppede. Igen vil jeg ikke afsl\u00f8re alt. Det m\u00e5 v\u00e6re nok at vide, at selvom Temeraire og Wills mission i Kina er lykkedes, har det givet dem en arrig og uforsonlig fjende: Lien, en albino Celestial drage der tilh\u00f8rte Yongxing, men som nu er alene. Lien er fl\u00f8jet mod Europa for der at udspille sin h\u00e6vnt\u00f8rst. I Europa er kampen med Napoleon stadig i fuldt flor. \u00d8strig har kapituleret og for mange ser det nu kun ud som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r ogs\u00e5 preusserne og engl\u00e6nderne f\u00f8lger efter.<\/p>\n Temeraire er ivrig efter at komme tilbage til England for at forbedre forholdene for dragerne, efter at han i Kina har set med, hvor meget respekt og ligestilling de kan behandles med. Will, der har set det samme, er principielt enig, men pr\u00f8ver at f\u00e5 sin overivrige drage til at indse at det tager tid, lang tid, at indf\u00f8re sociale reformer af s\u00e5 radikale tilsnit som Temeraire har t\u00e6nkt sig. Og der er alts\u00e5 lige en krig der skal vindes f\u00f8rst!<\/p>\n Inden de kan forlade Kina, f\u00e5r de nye ordrer. Tre drage\u00e6g er blevet k\u00f8bt fra tyrkerne og Will skal overse deres transport tilbage til England. Da skibet bryder i brand, bliver det n\u00f8dvendigt at rejse over land. Efter en begivenhedsrig rejse, som kun Novik kan skildre den, gennem de asiatiske \u00f8rkner, ankommer de til Istanbul. Men der er ingen \u00e6g. Tyrkerne er ved at bef\u00e6ste deres kyster, den britiske ambassad\u00f8r er d\u00f8d og hans sekret\u00e6r er v\u00e6k \u2013 ganske som pengene til at betale for \u00e6ggene er. Her foreg\u00e5r tydeligvis noget andet under overfladen, men hvordan kan Will og Temeraire lykkes med deres opgave uden at bringe England i krig med hele det Ottomanske Imperium? Tingene kompliceres yderligere af, at Lien er ankommet til omr\u00e5det og har spottet, at dens \u00e6rkefjender er i n\u00e6rheden.<\/p>\n Handlingen er igen helt anderledes end i de tidligere b\u00f8ger (tak for det!). Denne gang v\u00e6gter Novik de politiske sp\u00e6ndinger meget i plottet, men samtidig vokser f\u00f8lelsen igennem romanen af, at de mange sm\u00e5plots tilsammen g\u00f8r hele tiden og stedet til \u00e9n stor krudtt\u00f8nde, der bare venter p\u00e5 at eksplodere. Og det opbygger lige s\u00e5 fint l\u00e6serens sp\u00e6ndingskurve, som de tidligere romaner gjorde med hovedplottet. Igen har vi skiftet omgivelser og igen har Novik v\u00e6ret i Tyrkiet for at lave sin research og kan derfor presse en masse trov\u00e6rdige detaljer ind i plottet, som l\u00f8fter romanen fra den almindelige m\u00e6ngde fantasy (Kan man kalde dette trov\u00e6rdig fantasy?).<\/p>\n Nu kunne man jo frygte, at Novik kunne falde i og skrive en \u201dmuslimer mod de kristne\u201d roman eller, at Temeraires kamp for lighed kunne f\u00e5 Novik til at r\u00e5be op om kvinders rettigheder i det Ottomanske imperium. Men heldigvis koncentrerer Novik sig om sin historie og dens historiske rammer – ikke om aktuel politik og k\u00f8nskamp. Hun lader beskrivelserne af kvindernes forhold i f.eks. haremmet tale for sig selv. De st\u00e5r dog som en ukommenteret tydelig parafrase over dragernes placering i England. Og de muslimske herskere kommer vi nok under huden p\u00e5 til at se, at deres dispositioner i plottet mindre handler om religion og mere om interne politiske og milit\u00e6re strategier.<\/p>\n En kompliceret roman og p\u00e5 samme tid et lettere plot end de foreg\u00e5ende. Samtidig er det en tungere roman med mange politiske synspunkter, der skal t\u00e6nkes igennem hos l\u00e6seren for at udgrunde det egentlige plot.<\/p>\n #4: Empire of Ivory<\/strong><\/p>\n Netop som man troede at trilogien var ovre, sender Novik s\u00e5 endnu en roman om Temeraire og Will Laurence p\u00e5 gaden. Igen f\u00e5r vi en let flydende prosa, der legende let fort\u00e6ller et yderst kompliceret plot med masser af trov\u00e6rdige personer, b\u00e5de i hoved- og biroller.<\/p>\n Napoleon bliver ved med at vinde terr\u00e6n, og en ny fare er opst\u00e5et som truer briterne. Eller rettere deres drager: En virus, der kun angriber drager, spreder sig hastigt. P\u00e5 meget kort tid sygner dragerne hen og d\u00f8r. Napoleon og hans h\u00e6r m\u00e5 for alt i verden ikke vide noget om det sv\u00e6kkede britiske forsvar og angribe med alt, hvad han har. Temeraire er underligt nok immun. P\u00e5 bes\u00f8get i Kina har han uforvarende p\u00e5draget sig samme virus, men opholdet i Cape Town gjorde ham rask. Hvad var det, som han kom i kontakt med dernede, som helbredte ham? Et skib udrustes og Temeraire og en anden \u2013 meget syg \u2013 stor drage sejles til det sydlige Afrika. Det viser sig, at kuren er en s\u00e6rdeles stinkende og meget sj\u00e6lden vildtvoksende svamp.<\/p>\n Her kunne romanen egentlig have v\u00e6ret en ligefrem fort\u00e6lling om at finde svampene, udvinde kuren og komme videre i hovedhandlingen med Napoleon. Helt i tr\u00e5d med tempoet i de foreg\u00e5ende adventure type fort\u00e6llinger. Men nej, traditionen tro udvider Novik sit univers ogs\u00e5 i denne bog. Efter en rolig sekvens, hvor vore helte leder efter svampe, st\u00f8der de, i sand Edgar Rice Burroughs stil, p\u00e5 et avanceret urfolk som dyrker disse svampe, og som holder sin egen drageh\u00e6r \u2013 dybt inde i junglen. De har en samling h\u00f8jteknologiske v\u00e5ben og er st\u00e5lsatte i deres quest for at h\u00e6vne slavehandlen ved ganske enkelt at udslette vesterl\u00e6ndingene. Ironisk er det at netop de to tilfangetagne, Will og Temeraire, er de to vesterl\u00e6ndinge der sympatiserer mest med det afrikanske folk. B\u00f8gernes metaplot om frihed og lighed mellem arterne vendes s\u00e5 at sige mod vore hovedpersoner selv. Og igen skildrer Novik alle folkene – ogs\u00e5 disse afrikanere p\u00e5 sin s\u00e6dvanlige knivs\u00e6g: Uden at nedg\u00f8re dem eller falde ind i datidens racisme, og uden at \u00e6ndre p\u00e5 romanpersonernes forventelige miks af holdninger til afrikanere p\u00e5 den tid. Igen er der god mening \u2013 set fra urfolkets og deres dragers synspunkt \u2013 i det de g\u00f8r, som skader briternes kamp mod Napoleon, kineserne, tyrkerne og alle de andre personer, der efterh\u00e5nden befolker bogserien.<\/p>\n Plottet, der er en fryd af twist & turn typen, leder os desuden ub\u00f8nh\u00f8rligt frem mod nogle ubehagelige konklusioner som Will og Temeraire m\u00e5 g\u00f8re sig (Aarrgh!, hvis jeg siger mere, afsl\u00f8rer jeg for meget\u2026). Med de holdninger de har lagt for dagen op igennem romanserien, og som l\u00e6serne i vores tid kun kan elske dem for, m\u00e5 de dels v\u00e6lge hinanden f\u00f8rst og deres krigsramte verden senere. Alligevel form\u00e5r Novik at holde hele situationen, der er et h\u00f8jdepunkt p\u00e5 tv\u00e6rs af b\u00f8gerne, som et b\u00e5de overraskende, problemfyldt, og befriende \u00f8jeblik i handlingen. Og da hele serien har opbygget samme t\u00e6tte forhold mellem Temeraire og Will som mellem de to og l\u00e6seren, er vi med i valget og tager det sammen med dem. Come what may\u2026!<\/p>\n Novik indfrir igen forventningerne med denne fjerde roman og viser igen sit store fort\u00e6lletalent. Vi er klistret til siderne fra f\u00f8rste til sidste side, gr\u00e6der og gl\u00e6des med hovedpersonerne i en historisk ramme, der er lige s\u00e5 kompliceret skildret som virkeligheden. En l\u00e6sefryd.<\/p>\n #5: Victory of Eagles<\/strong><\/p>\n Det femte og forel\u00f8bigt sidste bind i drageserien om Will Laurence og Temeraire bringer os, endelig!, frem til det uundg\u00e5elige store slag mellem England og Napoleon, som er bygget op over de sidste fire romaner. Napoleon er landet p\u00e5 den engelske kyst, og to krige raser i plottet: Konflikten mellem Frankrig og England, der realiseres gennem vore bi- og hovedpersoners oplevelser og ageren, refererer til den historiske virkelighed. Den skildres n\u00e6rv\u00e6rende og fermt med masser af sm\u00e5 subplots og med god sans for fort\u00e6llerytmik. Den anden krig p\u00e5 siderne er krigen mellem vore heltes f\u00f8lelse af samh\u00f8righed til det britiske rige og s\u00e5 det forr\u00e6deri, de f\u00f8lte sig n\u00f8dsaget til i slutningen af Empire of Ivory. Laurence er stadig overbevist om, at de gjorde det rigtige, men konsekvenserne af deres \u201dmoral highground\u201d begynder at vise sig.<\/p>\n Adskilt fra Laurence (der er blevet d\u00f8mt for forr\u00e6deri) og i den tro at Laurence er d\u00f8d, befinder Temeraire sig i staldene sammen med alle de andre herrel\u00f8se drager, hvor flertallet er gamle og aff\u00e6ldige, opgivet af engl\u00e6nderne. Temeraire overvinder drageres resignation og leder dem til kamp (uden mennesker) mod de franske styrker. Laurence f\u00e5r tilbuddet om amnesti, hvis han kan indfange Temeraire og f\u00e5 ham hurtigt til London, som Napoleon har belejret med sin h\u00e6r, i sikker forvisning om, at b\u00e5de engl\u00e6ndere og drager er ved at sulte ihjel.<\/p>\n Ved at henl\u00e6gge al handlingen i denne bog til England, skifter vi igen scene fra globetrotter stilen i de foreg\u00e5ende bind. Igen f\u00e5r vi noget andet, end vi tidligere har set, samtidig med at fort\u00e6lleevnen er i s\u00e6dvanlig topform. Novik isolerer her handlingen til Will og Temeraire, begr\u00e6nser de mange subplots og koncentrerer sig om Wills kamp mellem \u00e6re og pligt overfor Kronen og hans \u00e6re og pligt overfor Temeraire, p\u00e5 den ene side, og p\u00e5 den anden side. Her skildres Temeraires langsomme opdagelse af, hvad det pr\u00e6cist er Will har ofret for at f\u00f8lge sin drage og den voksende utilfredshed ved at blive sl\u00e5et tilbage af Napoleons styrker gang p\u00e5 gang. B\u00e5ndet mellem de to kan aldrig brydes, men nogle kampe m\u00e5 de tage hver for sig. En rigtig coming-of-age roman, der samtidig n\u00e5r sit naturlige klimaks i en slagmarksskildring, der er \u00e9n af de bedste jeg nogensinde har l\u00e6st!<\/p>\n Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.19<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Temeraire-serien Romaner af Naomi Novik Med drageriddere gennem Napoleons-krigene. Kontrafaktisk fantasy n\u00e5r det er bedst! Da jeg fik den f\u00f8rste bog i h\u00e5nden til anmeldelse, Temeraire, og l\u00e6ste de f\u00f8rste kapitler af denne fantasy debutroman, var jeg ikke i tvivl. … L\u00e6s resten ![\"Throne](\"..\/images\/anmeldelser\/nao2.jpg\")
<\/p>\n![\"Black](\"..\/images\/anmeldelser\/nao4.jpg\")
<\/p>\n![\"Empire](\"..\/images\/anmeldelser\/nao3.jpg\")
<\/p>\n![\"Victory](\"..\/images\/anmeldelser\/nao5.jpg\")
<\/p>\n