{"id":954,"date":"2009-01-04T06:28:04","date_gmt":"2009-01-04T04:28:04","guid":{"rendered":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=954"},"modified":"2010-12-12T01:36:57","modified_gmt":"2010-12-11T23:36:57","slug":"yukinobu-hoshino-2001-nights-1-10","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/?p=954","title":{"rendered":"Yukinobu Hoshino: 2001 Nights # 1-10"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Yukinobu Hoshino: 2001 Nights # 1-10
\nTegneserie, Viz Comics, USA 1990-91 (oprindelig Japan 1984-86), 10 x 80 s.<\/p>\n

Det er nu n\u00e6sten 20 \u00e5r siden at denne tegneserie udkom, hvilket i sig selv er god grund til at revurdere den, og se om den stadig holder lige godt. Imidlertid har jeg dog f\u00f8rst l\u00e6st den i \u00e5r, hvilket g\u00f8r at jeg m\u00e5 vurdere den med en f\u00f8rstegangsl\u00e6sers \u00f8jne (hvilket nok er grunden til at redakt\u00f8ren ville have mig til at g\u00f8re det).<\/p>\n

Meget kan der siges om denne tegneserie. P\u00e5 den ene side at historierne l\u00e6ner sig v\u00e6ldigt op af amerikansk science fiction fra ‘hard’ science fictions gyldne tid (dvs. inden new wave), og s\u00e5ledes story-wise set er ret uoriginal, for ikke at sige gammeldags. P\u00e5 den anden side at europ\u00e6isk og japansk stil og fort\u00e6lleteknik kombineres, hvilket har skabt et v\u00e6rk der er b\u00e5de gudesmukt, dynamisk og tankev\u00e6kkende.<\/p>\n

Handlingen udspiller sig i en n\u00e6r fremtid, hvor den kolde krig stadig eksisterer (og ja, koldkrigs- stemningen g\u00f8r at den desv\u00e6rre virker ret dated allerede), og koloniseringen af solsystemet er begyndt. De f\u00f8rste par b\u00f8ger introducerer nedfrysningsteknik, mulighederne for tidligere eksisterende liv i solsystemet, og tidlige fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 andre stjerner, hvilket s\u00e5 kulminerer i udviklingen af antistof- energi (# 1-3). Derefter f\u00f8lger historier om kolonisationsfors\u00f8g og konflikter fra rumalderens begyndelse (# 4-8) til dens afslutning (# 9-10). Ved slutningen af serien er der g\u00e5et hele 400 \u00e5r.<\/p>\n

Hver historie har forskellige personer, og varierer st\u00e6rkt i l\u00e6ngde, men der er en gennemg\u00e5ende historie med en vis familie Robinson \u2013 de f\u00f8rste menneskelige kolonister der sendes ud i rummet. Det giver et meget stort og noget forvirrende persongalleri at holde styr p\u00e5, og for hver historie kommer man ind in medias res. Det g\u00f8r det p\u00e5 den ene side rigtigt sv\u00e6rt at komme i gang med serien, hvilket selvf\u00f8lgelig er skidt, og i l\u00e6ngden bliver man tr\u00e6t af at skulle vente p\u00e5 en \u201daha\u201d-oplevelse i l\u00f8bet af historien, der s\u00e6tter \u00e9n i stand til at forst\u00e5 hvad der egentligt foreg\u00e5r. P\u00e5 den anden side er denne teknik med til at skabe billedet af en langt st\u00f8rre setting, som om der er meget mere end hvad vi f\u00e5r lov til at se. Desuden ser vi hele tiden teknologiske fremskridt opfundet eller hentydet p\u00e5 et tidligere trin, blive forklaret i flere detaljer efterh\u00e5nden, hvilket g\u00f8r, at hvis man l\u00e6ser videre, kan man pludselig g\u00e5 tilbage og se de tidlige historier i et andet lys. S\u00e5 ikke alene bliver historierne stort set bedre og bedre for hvert h\u00e6fte, de tidlige historier bliver bedre af at man l\u00e6ser de senere historier. S\u00e5 hvis man f\u00f8rst kommer godt i gang, f\u00e5r man lyst til at l\u00e6se historierne igen og igen. Jeg er bare bange for at n\u00e5r det f\u00f8rste trin er sv\u00e6rt, bliver mange l\u00e6sere afskr\u00e6kkede, og det er \u00e6rgerligt.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r historierne kan man som sagt drage meget tydelige paralleller til kendte vestlige v\u00e6rker. I nr. 2 ydes der med maskinen K.A.R.C. en meget overlagt homage til Rumrejsen \u00e5r 2001 (hvis ikke tegneseriens titel allerede har r\u00f8bet dette); ligeledes tr\u00e6kker forklaringen p\u00e5 menneskets udvikling, i nr. 3, rent \u00e6stetisk p\u00e5 samme materiale.<\/p>\n

Kolonimagt-kampen i nr. 5 tr\u00e6kker meget tydelige paralleller til Stanley Weinbaums Parasitternes planet, og skulle man tro at dette er tilf\u00e6ldigt, er de levende mugarter i Symbiotic Planet i nr. 6., n\u00e6rmest en twist ending til Weinbaums historie.<\/p>\n

De formskiftende v\u00e6sener fra nr. 8 giver mindelser om Who Goes There? af John W. Campbell Jr., selv om de her imiterer for at forsvare sig, og ikke omvendt. Og der er ogs\u00e5 en go’ portion Campbell i den melankolske stemning p\u00e5 den d\u00f8ende planet i nr. 9, ligesom i hans Twilight, ja, det n\u00e6vnes endda at planeten er i sit \u201dtwilight\u201d.<\/p>\n

Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig d\u00e9t at rumfarerne pr. definition er amerikanere og russere. Der er lige lovlig meget vanet\u00e6nkning over dette. Der var trods alt en hel verden derude, som i 1980erne vel ogs\u00e5 kunne t\u00e6nkes at starte egne rumprogrammer engang!<\/p>\n

Jeg n\u00e6vner kun de mest oplagte eksempler, og mere bel\u00e6ste folk vil kunne finde endnu flere paralleller. Hvad der dog g\u00f8r historierne s\u00e5 gode, er at Hoshino har hentet sine id\u00e9er nogle rigtig gode steder fra, og han form\u00e5r at modernisere id\u00e9erne og g\u00f8re dem til sine egne, ikke mindst ved hele tiden at balancere p\u00e5 kanten i mellem hyldest til fremskridtet og melankoli over menneskelige begr\u00e6nsninger.<\/p>\n

Derudover s\u00e6tter Hoshinos enorme bel\u00e6sthed sig igennem p\u00e5 en anden m\u00e5de. Han ved tydeligvis meget om den vestlige verden, is\u00e6r antikken og kristendommen. De paralleller han drager, f.eks. til Det tabte Paradis, er ikke diskrete, men udpenslede ved citater og forklaringer, men det g\u00f8r ikke noget. Tv\u00e6rtimod bliver budskaberne mere n\u00e6rv\u00e6rende end de ellers kunne v\u00e6re blevet (jeg har selv l\u00e6st mange tekster, hvor en klassisk studerende vil forst\u00e5 hentydningerne, og alle andre m\u00e5 f\u00f8le sig lidt uden for).<\/p>\n

Ud over at den humanistiskreligi\u00f8se side af sagen er p\u00e5 plads, er den naturvidenskabelige det ogs\u00e5. Fodnoterne kan godt springes over, og er m\u00e5ske lidt irriterende for nogle, men hovedsagen er at teknologien g\u00f8res sandsynlig ved hj\u00e6lp af den forklarende dialog, i stedet for det billige trick at skrive dialog der skal g\u00e5 hen over hovedet p\u00e5 \u00e9n (dvs. det er ikke technobabble). Visse af de rumv\u00e6sener, der efterh\u00e5nden introduceres, er b\u00e5de biologisk overbevisende, og et \u201dlevende sorte hul\u201d er endvidere meget originalt fundet p\u00e5. Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig illustrationerne. Det er hands down de bedste manga-illustrationer jeg nogensinde har set. Jeg er stor modstander af den typiske manga- stil (og jo mere kawai, jo v\u00e6rre!). Jeg kan godt lide at hver enkelt tegner finder sit eget udtryk, og selv om mere garvede mangafans vil p\u00e5st\u00e5, at jeg bare ikke har l\u00e6st nok til at kunne se nuancerne, synes jeg for det f\u00f8rste at man umiddelbart og uhildet b\u00f8r kunne se forskel p\u00e5 tegnestil, og jeg er led og ked af de samme \u201daction-linier\u201d, svedperler og catfalls. S\u00e5 er det sagt. Men hos Hoshino er personerne meget realistisk og individuelt tegnede, men det g\u00f8r ikke at tegnestilen er mere \u201dvestlig\u201d. Den er tydeligvis japansk, fordi mangaens action-virkemidler udnyttes (men p\u00e5 en sparsom og derfor meget mere effektiv m\u00e5de end normalt), men vigtigst af alt er stregen tydeligvis Hoshinos egen. Det er ikke stor kunst, men det er stilrent og fejlfrit. Det b\u00f8r sige noget, at jeg langt foretr\u00e6kker europ\u00e6iske serier fordi de er i farver \u2013 men kun t\u00e6nkte over at serien er i s\/h bagefter.<\/p>\n

Alt i alt er det en st\u00e6rkt anbefalelsesv\u00e6rdig tegneserie, men den kommer ikke helt til tops \u2013 dertil er den ikke tilstr\u00e6kkeligt nyskabende.<\/p>\n

Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.21<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Yukinobu Hoshino: 2001 Nights # 1-10 Tegneserie, Viz Comics, USA 1990-91 (oprindelig Japan 1984-86), 10 x 80 s. Det er nu n\u00e6sten 20 \u00e5r siden at denne tegneserie udkom, hvilket i sig selv er god grund til at revurdere den, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[582,14],"tags":[84,19,583],"class_list":["post-954","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-manga","category-tegneserier","tag-himmelskibet-nr-21","tag-rasmus-wichmann","tag-yukinobu-hoshino"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/954","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=954"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/954\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":957,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/954\/revisions\/957"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=954"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=954"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/himmelskibet.dk\/anmelderblog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=954"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}