Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Infection 3: Revnen i muren

Infection 3: Revnen i muren
Tegneserie af Casper Sand
Global Waste Publishing, 2022
76 sider i bladformat, 125 kr.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Med Revnen i muren er vi nået til bind 3 af Casper Sands humoristiske postapokalyptiske tegneserie Infection, der foregår i en ikke så fjern fremtid hvor verden er blevet lagt øde af en atomkrig og en dødbringende pandemi, og firmaet Global Waste har taget magten. De to første bind blev anmeldt i hhv. Himmelskibet nr. 59 og 61 – du kan læse anmeldelserne her og her.

Efter et ret kort andet bind er Casper Sand tilbage med to lange kapitler på 36 og 26 sider samt en 3-siders epilog og en halv snes sider med ekstramateriale. De to kapitler er langt hen ad vejen uafhængige, parallelle forløb, hvor vi følger forskellige af de personer, der blev introduceret i de to første bind.

I kapitel 7 af den samlede historie, “Bag lås og slå”, er den aldrende pirat Short John Diamond og hans trofaste papegøje Papa havnet i et højsikkerhedsfængsel efter at de i bind 2 blev taget til fange af Global Waste. Han pønser på at slippe ud, men det er ikke helt let, da fængslet ligger i midten af en radioaktiv kratersø. Men som en ægte pirat nægter han at give op trods de triste udsigter.

Mere eller mindre samtidig, i kapitel 8, “Det nye Rusland”, planlægger vores helt, den frafaldne elitesoldat fra Global Waste Dave Blame, og hans venner et angreb på en islagt militærbase ved Ruslands østkyst, 650 km fra Ny Moskva, hvor Global Waste har hovedkvarter. Basen er den eneste vej ind til Det Nye Rusland, som er omkranset af en mur, og er derfor stærkt bevogtet. Basen skal helst indtages uden at der bliver sendt besked til resten af hæren, så det bliver ikke nogen let opgave. Men vores venner har en dristig plan…

Revnen i muren er ligesom de to første bind tegnet i en enkel, stærkt karikeret mangastil med dynamisk brug af billedrammer, zoom og kameravinkler. Der er typisk kun 4-6 billeder på hver side, så albummet er hurtigt læst, hvad der også passer fint til det hæsblæsende tempo med mange forviklinger og overraskelser. Den største overraskelse kommer i dette binds epilog, som med et trylleslag voldsomt udvider seriens univers og og overordnede plot.

Her er måske ikke tale om den store tegneseriekunst, men det virker heller ikke som hensigten, der snarere handler om at fortælle en god ramasjang-historie med fart på drengen og kulørte, nogle gange nærmest overmenneskelige hovedpersoner. (Ved nærmere overvejelse, stryg ’nærmest’ i sætningen før). Og det er heller ikke så værst. Min eneste anke er at der går så lang tid mellem bindene; der er gået omkring 1½ år siden bind 2. Man mister lidt følingen med handlingen og hvem de mange bipersoner er, når der går så lang tid i mellem – men det kan selvfølgelig løses ved at genlæse de første bind.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ry Kristensen – Dragesten 3 – Gnist

Dragesten 3 – Gnist
af Ry Kristensen
Forlaget Evig, 2022, 325 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

I Himmelskibet nr. 63 anmeldte jeg de to første bind i serien Dragesten, en serie om en gammel konflikt imellem dragemenneskene, heksene og ikke mindst den onde Kong Nok. I de to bind voksede spændingerne, og det første til kampe.

Allerede med forsiden til bind 3 er der nu ingen tvivl om at krigen er brudt ud. Forsiden forestiller en flok drager der angriber en by, men det er også tydeligt at dragerne bliver beskudt.

Vi følger stadig søskendeparret Le og Mark, som er dybt involveret i dragemenneskens frihedskamp. De har dog fået kontakt med en hekseklan som gerne ser fred imellem de forskellige racer, men hverken på drage eller heksesiden er det alle der er vilde med den ide, da hadet stikker virkeligt dybt. Men de der har set at en alliance er vejen til fred gør hvad de kan for at overbevise de andre.

Mark er taget på en mission for at redde deres far, for det viser sig at han har været i Noks fangenskab i mange år. Le derimod er taget på en mission for at prøve af ramme Noks våbenproduktion.

Alt ting spidser til det sidste store slag.

Dette er det tredje og afsluttende bind i Dragesten-serien, og det er ikke kun i handlingen den starter hvor de to bind stoppede, det er også i action og tempo at den ligger ganske godt op af de to forrige bind. Selvom serien er skrevet til børn i folkeskole alderen, så kan man som voksen sagtens læse med og have en underholdende og hæsblæsende læseoplevelse.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Morten Kjærhus Jørgensen – Krystalhandsken

Krystalhandsken
Roman af Morten Kjærhus Jørgensen
BoD – Books on Demand, 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Gadedrengen Adam tvinges i kløerne på banden Den Sorte Næve, da hans søster er blevet syg og de måske kan hjælpe. Til gengæld skal han bryde ind hos en rigmand og stjæle en bestemt handske. Adam er ikke erfaren i denne slaks indbrud, og det mislykkedes, da han opdages af Frederik. Frederik er midt i at udføre magi da Adam bryder ind, men da magi er forbudt, så kan Frederik ikke bare melde Adam til myndighederne da han så selv kan komme i problemer. Frederik kan dog hurtigt fornemme at Adam ikke er farlig, og da han får at vide hvorfor Adam har brudt ind beslutter han sig til at hjælpe ham. Han ved dog ikke noget om handsken, men giver Adam en anden kostbarhed med.

Lederen af banden er bestemt ikke interesseret i andet end handsken, og han overfalder Adam og efterlader ham for død. Der er dog nogen der har overværet dette og de får bragt Adam hen hvor han kan få lægehjælp.

Frederik begynder at undersøge hvad det er for en handske der er tale om, specielt da han finder ud af at der er endnu en handske der også er nogen der vil dræbe for

Der går ikke lang tid inden Adam og Frederiks veje krydses igen, og  de skal nu have fundet ud af hvad det er de er blevet rodet ind i, og ikke mindst så skal Adam have fundet sin søster igen.

Det er en ganske spændende historie, ikke mindst fordi personerne allerede fra starten har en hel del på spil. Efterhånden som vi nærmer os sidste side bliver det mere og mere tydeligt at deres problemer ikke løses i dette bind, og jeg skal bestemt læse de efterfølgende bind når de udkommer.

Bagside teksten:

Adam lever et hårdt liv som gadedreng i Aurora, hovedstaden i Erekiath. Da hans lillesøster Katrin bliver syg og har brug for hjælp, kommer hun i kløerne på bandelederen Marius, og Adam bliver tvunget til at arbejde for ham. Han skal stjæle en kostbar krystalhandske fra en rig mands palads. Det ender galt for Adam, men heldigvis får han hjælp af en usædvanlig gruppe væsener: den kloge gartner Frederik, den stærke halvelver Hanthorn, den blide elverkvinde Sazaria og Milo fra småfolkene, som er ganske lille af vækst, men en kvik og modig pige. Sammen må de kæmpe mod ondskab og bedrag og trodse mange farer i deres forsøg på at finde Katrin, før det er for sent …

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Dennis Gade Kofod – Torsdagsbarn trilogien – Power to X

Power to X
Af Dennis Gade Kofod
Peoples, 2.september 2022, 310 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Joan Kofoed Stine er lærervikar og ofte sulten. Og så er hun torsdagsbarn. Altså synsk

Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret i Rønne, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl. Men hvem skal mon bruge en hjemløs sjæl? Hun aner en forbindelse til den magtfulde Havneformand, der vil bringe vindmølleparkerne til Bornholm.

Power to X er en roman om magt og medfølelse og er første bind i Torsdagsbarn-trilogien.

 Selv om Dennis Gade Kofoed er ’førder’ (en, der ikke er født på Bornholm), og ’kun’ opvokset og bosiddende på Bornholm, så kan ingen, der læser Power to X være i tvivl om, at han har fået Bornholm godt og grundigt ind under huden.

Hans skrivestil med ofte at indlede lange rækker af sætninger med en persons navn, hun eller han, måtte jeg lige vænne mig til, men da den bruges konsekvent, blev det hurtigt til en signatur, som jeg personligt synes om.

Tidligt i romanen stødte jeg på ’Guldbilletmanden,’ og selv efter at have læst hele bogen, er jeg stadig i tvivl om, hvem han er.

Derimod synes jeg det en herlig ekstra dimension i handlingen, at vi ser meget af den gennem øjnene på en afdød, der usynligt for andre end torsdagsbørn (personer, som er synske) kan bevæge sig frit rundt mellem os almindelige dødelige.

Dertil kommer endnu et par dimensioner, idet både hovedpersonen Joan og andre synske, som der er en del af, ofte taler med afdøde personer og med dyr.

Power to X åbenbarer ikke kun denne ukendte virkelighed for læseren, men også at der er både Good Guys og Bad Guys blandt torsdagsbørn, så værsgo’ – herfra er der serveret mystik og spænding.

Hvor en tegner og kunstmaler skildrer sine motiver med streger og farver, bruger en forfatter ord til at skabe billeder for en læsers indre øje. Dennis har jeg lyst til at sammenligne med Sven Nordqvist, der er kendt for sine billeder fulde af finurlige og overraskende detaljer, for Dennis tager sine læsere med rundt i Rønne og beskriver dens gader, bygninger, havn og parker, så enhver førder kan spare billetten til hurtigfærge eller fly for at ’se’ byen.

En specialitet i bogen er Dennis’ anvendelse af tekster fra et hav af sange, som passer ind i handlingen og er med til at understrege de stemningsbilleder han ’tegner’.

En anden er anvendelsen af lange og mange sætninger på bornholmsk. De fik mig i desperation til at konstatere, at Google translate ikke dækker bornholmsk. Derfor synes jeg Dennis bør begrænse det til korte markeringer, og kan han alligevel ikke holde sig fra at benytte det i trilogiens næste to bind, så bør han i det mindste indføje en henvisning til oversættelser bag i bogen. Af sidste side i Power to X fremgår det jo, at han selv har måttet hente hjælp til de bornholmske tekster, så hvorfor skal læserne så svigtes?

Bortset fra de ærkebornholmske tekster, så er romanen skrevet i et farverigt, inspirerende og ligefremt sprog, hvor korrekturlæseren dog ikke har haft en af sine gode dage. De kan ikke helt undgås, de der stavefejl, men i Power to X overskrider antallet min tolerancegrænse – især de, som kan findes og rettes ved brug af stave- og grammatikkontrol.

Lad nu ikke dette halvsure opstød, som alene er ment som en løftet pegefinger til forlag og forfatter, afskrække dig fra at læse første bind af torsdagsbarn trilogien Power to X, hvis du er til fantasy, for det er en rigtig god bog, og jeg ser frem til at læse de to næste bind.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lilli Lund Christensen – Sælsomme Fortællinger

Sælsomme Fortællinger
af Lilli Lund Christensen
Books on demand, 2022, 412 sider

Bagsidetekst:

Her er de hyggeligt uhyggelige historier til lænestolen, mens det stormer og regner uden for
De er spændende, og måske bliver din nattesøvn ødelagt Der garanteres også for et spøgelse eller fler
Fortællingerne foregår ikke alle i nutiden, men det fremgår af historien, hvis den udspiller sig noget væk fra vores tid. For eksempel ’Trunte og Amadeus’, hvor handlingen starter i København i 1940’erne.

Sælsomme fortællinger består af 20 noveller, som er skrevet i et overordentligt behageligt og flydende sprog uden overflødig brug af fremmedord. Et par af novellerne kunne dog godt have brugt en ekstra korrekturlæsning, hvilket jeg nævner, fordi de stikker i øjnene, når nu alle de øvrige er helt i top, både sprogligt og grammatisk.

Ofte er sproget så medrivende og fastholdende, at det er en fordel for læseren, at fortællingerne ikke er specielt lange, for ellers ville det med sikkerhed komme til at gå ud over nattesøvnen.

Noget, som jeg synes er overraskende, er forskelligheden.

På intet tidspunkt opleves gentagelser, som en handling eller en vending, der har været brugt før. Jeg mener, som når stiften på en gammeldags grammofon kører i samme rille, kører i samme rille, kører i – –

Tvært imod opleves forskelligheden så stor, at læseren helt naturligt vil kunne fristes til at tro, at fortællingerne ikke er skrevet af den samme forfatter, hvad de ikke desto mindre er.

Det skyldes først og fremmest, at temaerne og miljøerne er så vidt forskellige, og dermed behageligt afvekslende.

Dertil kommer, at de er skrevet på en måde, så læseren undertiden vil føle sig som grebet af en kæmpefugls klør og med fantasiens kraftige vingeslag ført gennem vidt forskellige spændende universer, hvor der ikke findes grænser for deres mangfoldighed.

Dog er der ingen tvivl om, at det er en kvinde, som er forfatter til Sælsomme fortællinger, for de rummer alle en hjertevarme og følelse for deres personer, som ind imellem næsten gør ondt.

Spring ud – flyv med – grib bogen og oplev en forunderlig, fascinerende og spændende tur med Sælsomme fortællinger.

Fortællingerne:

Verdens herrer
Ultra kort novelle om myriader af små sorte kriblende væsener i havestue.

 Dragen vil flyve:
Om at tro, om at ville og blive ved med at tro og ville så stærkt, at ønsker og drømme bliver til virkelighed. Som her, hvor en almindelig postmedarbejder med en hemmelig drøm får hjælp af en ’drage’ men må give noget til gengæld. Lykkes han – bliver han udgivet – hvad er det ’dragen’ ønsker til gengæld.

Anton Ebo
Fin og meget tankevækkende novelle om afhængighed og umulig kærlighed.

Arven fra onkel Leonhard
Onkel Leonhard har levet en globetrotters udfarende liv. I sin familie svinger han specielt godt med nevøen Robert, der, som Leonhard selv udtrykker det, nok minder lidt om ham selv. Roberts veninde Susanne elsker alle de artefakter, som Robert arver og anbringer i sit kollegieværelse. Men hvor stammer ti stensøjler fra, og hvad er deres funktion.

Da Nereiden blev solgt
Smuk fortælling om to menneskers kærlighed til hinanden og til at sejle sammen i al evighed, og hvad det fører til. Jeg savner dog en intro, for pludselig er den der bare, sejlbåden Nereiden. Det samme gælder Jørns søn, som viser sig at hedde Morten. Læseren er ikke i tvivl om, at fortællingen er skrevet af en søperson.

De tre fugle
Brev fra netop afdød far til sønnen Johannes, hvor faderen betror hvem hun var, den mor, som Johannes aldrig har kendt, og hvorfra de penge kommer, som han skal arve. Jeg skal ikke røbe handlingen, kun, at denne novelle er helt i overensstemmelse med bogens titel – en sælsom fortælling.

En fersken til Gwyneth
Her oplever læseren gennem en ung piges øjne en naturkatastrofe, som rammer en lille ø i Atlanterhavet langt oppe mod nord. Den er skrevet, så læseren selv føler regnen, stormen og mørket, som var denne med i den lille gruppe beboere, der sammen med deres dyr kæmper for at overleve.

Farlig ferie i Tyrol
Underfundig og godt skrevet fortælling om dansk familie, der overnatter i en fjern fjern alpedal i Tyrol, hvor overtro og bjergånder stadig lever.

Æblemusik
Om hvordan en ungkarl, et æbletræ på havets bund og et havvæsen med kun et øje går op i skøn musik, indtil mystikken breder sig.

Mormors lille violin
Hyggelig fortælling om en familie og en lille bitte (magisk?) violin, som går i arv.

Huset af silkepapir
To historier i en. Lillesøster på hospitalet får hver dag besøg af storesøster, der læser op for hende. Historien i historien foregår i Polynesien, hvor en gammel rig mand køber sig en pige på lillesøsters alder som hustru – endnu ikke konfirmeret. Hvordan kommer det til at gå? En virkelig sælsom fortælling.

Kærlighedens land
Willi og hans kone Miriam er sammen med en lille skare valgt blandt millioner til at befolke planeten 789B i stjernebilledet Oksefrøen. Området, hvor de bosættes, døbes Kærlighedens land for at signalere en ny start for menneskeheden. Et samfund uden kiv, strid og penge. Men – er det for utopisk, og er planeten alligevel ikke ubeboet?

Midnatsjulegæsten
Hvem taler morfar med, når han går ind på sit værelse og lukker døren ved midnatstid juleaften? Har det noget at gøre med den knaldrøde rubin, som han vandt i et væddemål som ung?

Gule øjne
Om en enlig mor, hendes datter og hundene på den avisrute, som de deler. Er det bare en almindelig og kedelig rute, eller? Midtvejs skifter novellen karakter – er det en ny novelle? Læs roligt videre – det hele hægtes sammen til slut.

Sequitur
Her møder læseren en mor og datter, som er helt særlige skabninger i pagt med skovens træer. Af alle bogens fortællinger er denne nok den mest sælsomme.

Tante Klara Erantis
Det er godt at have en ’tante’ når man mangler andre at betro sig til. Lis er lærer, et forældremøde trækker ud – sidste bus er kørt, så hun tomler den hjem – men? Overraskende slutning, som lader mig i tvivl om, hvorledes resten af hovedpersonens liv vil blive med det ’skelet’, som hun propper ind i sit skab.

Hvide statuer
Terese er enlig mor, hvis primære mål er at få datteren Louise, der skal i gang med at studere, godt i vej. Men hvad gør en mor, når hendes højt elskede barn tager med sin kæreste på ekspedition ind i et forbudt område i en fjern afrikansk stat med et tvivlsomt omdømme?

Trunte og Amadeus
Trunte og Amadeus er fælles om musik, der fortryller – binder sammen – nedbryder aldersskel – går til hjertet uden ord – og gemmer overraskende kræfter.

Pigen, som huskede sine drømme
Igen en enlig mor med en datter – begge med et særegent handikap. Derudover oplever datteren, at hendes drømme bliver til virkelighed, men det er ikke det mest mystiske.

 Vanterne
Her til sidst har forfatteren mikset en ’Glühwein’ med ingredienser som en skiferie, et par glemte vanter, en bjergånd og en lavine, rørt dem godt sammen, og værsgo, så er der endnu en spændende fortælling.

Anmeldt af Johannes Lundsstrøm

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lidt gys i sommervarmen

Sommeren er ved at være ovre, og en lille smule har jeg da fået læst i ferien. Så her er lige kort ”korte omtaler” med det jeg fik læst:

Klovn 2
Af Michael Kamp
Tellerup, 2022

Der er gået nogle år siden dæmonklovnene hærgede, og de der overlevede kæmper nu med traumerne, samt med det faktum at ingen tror på dem. Men bare fordi man forsøger at fortrænge noget der er blevet begravet, betyder det ikke at det ikke kan dukke op igen. Således kan det i hvert fald gå med dæmonklovne.

Bogen er lige som sin forgænger fra 2017 en ganske god ungdomsgyser, og Kamp viser endnu en gang at han skriver både blodigt og glimrende.

 

Blodbad på Bornholm
Af Søren & Morten Ellemose
Forfatterskabet, 2022

Endnu en ungdomsgyser fik jeg læst. Denne gang skrevet af Ellemose brødrene. Der er zombier løs på Bornholm og en flok unge skal forsøge at overleve. Det er underholdende, men der måtte godt have været skruet mere op for den blodige del. F.eks køres der en mejetærsker igennem en mark fyldt med zombier. Her måtte de gerne have givet den gas med blodige zombie beskrivelser. Her ender det stort set blot med at skrive at der på marken efterlades en stak halmballer med lemmer stikkende ud af sig.
Der skulle allerede være en to’er på vej til denne.

 

Read.Die.Repeat 2022 vol. 3

Vol. 3 af magasinet er en horror- og weirdart er udkommet. Jeg er glædelig overrasket over at dette blad har fundet et stort nok publikum til at det ser ud til at fortsætte. Det er nu en måneds tid siden jeg afsluttede læsningen, og se to historier jeg husker bedst er Freddy E. Silvas ”Slaven i skyggerne” der starter ud med Lovecratianske beskrivelser af en by, men slår hurtigt over i sword & sorcery. Min absolutte favorit er ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Novellen er dyster og ond, og finder sted i en del af Danmark som er blevet påvirket af en atomeksplosion. De eksistenser der er fanget i dette område har også brug for transport, hvilket en speciel taxa chauffør står for. Det er en novelle der emmer af stemning og fede beskrivelser.

Af Thomas Winther

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

A.K. Hansen – Fede Frelser Inc

Fede Frelser Inc
Roman af A.K. Hansen
Udgivet foråret 2022
Forlag: Gymnoten
Paperback i A format (115 x 185 mm), 135 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Kunstmaler og forhenværende fodterapeut Sysser Panoptikon bliver inviteret med på en eftertragtet kunstudstilling.

Andetsteds sættes en metafysisk plan i værk.

Og ved overlæg og tilfælde vikles disse to ting sammen med en række kunstnere og søgende sjæle.

Fede Frelser Inc er et unaturligt afkom af Scherfig og Lovecraft, hvor en forsmået kunstverden, alternative vejledere og spiritualitetens bannerførere udsættes for sort satire og urimelige hændelser.

Min umiddelbare reaktion, da jeg gik i gang med at læse denne lille roman af A. K. Hansen var, at det her hverken er science fiction, fantasy eller horror, og dermed ikke et værk, som bør anmeldes i Himmelskibet.

Når jeg alligevel holdt ved med at læse, så var det fordi jeg blev fanget ind af forfatterens mange passager hvor denne leger mesterligt med ord. Jeg tænker på ordkonstruktioner som TV vært Bille Brixvolds programmer Billes Bilferie, og Ind under hemmelighuden.

Eller beskrivelsen af Randi Weiz, der edderrådme så slidt ud.

Dertil kom forfatterens lange rækker af maleriske metaforer, hvor vedkommende med ord maler abstrakte satiriske billeder af det kunstnermiljø, som handlingen foregår i. Flere gange greb jeg mig selv i for mit indre øre at høre Dan Turèll læse op fra bogen.

Og min vedholdenhed bar frugt, for godt inde i bogen kom de første ’penselstrøg’ som antydede, at de billeder, som A. K. Hansen danner for læserens indre øje med ord, også indeholder elementer af fantasy. Efterhånden kom flere til, ligesom der også dukkede strejf af science fiction op på ’lærredet’.

Fede Frelser Inc. glimrer på ingen måde ved at være en spændingsroman, hvor den ene cliffhanger afløser den næste. Det er forfatterens kreative leg med ord, som gør ’maleriet’ værd at dvæle ved.

En ting savner jeg ved bogen, og det er en forfatterpræsentation. Hvem er ’ordmaleren’ A. K. Hansen?

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Finn Ehlers – De 29 Spejle

De 29 Spejle
Roman af Finn Ehlers
Udgivet foråret 2022
Skriveforlaget
Paperback, 245 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Da Lene og Lennart køber et spejl og et gammelt billede, der fo­restiller en nonne, ved de ikke, at de er på sporet af en sprængfar­lig hemmelighed, og at spejlet vil vise dem ting, de ikke troede mulige. Men kigger man i spejlet, kommer en helt anden virkelig­hed til syne, og nonnen på billedet har tilsyneladende en hemmelig kode. Det får alt sammen indflydelse på Lenes arbejde, for snart får plejerobotterne på plejehjemmet en farlig virus, mens Lene og Lennart kommer på sporet af hemmelige skrifter og ulovlige eksperimenter.

De 29 Spejle af Finn Ehlers er vanskelig at anmelde. På den ene side, så er det en rimeligt fængende roman med et spændende plot i et genremiks med nogenlunde lige dele science fiction og fan­tasy. På den anden side, så er det en roman, hvor Skriveforlaget, der er et medudgiverforlag, efter min mening har svigtet forfatte­ren.

På forlagets hjemmeside skriver de: ’Vi er garant for en toppro­fessionel udgivelse.’

Sådan har jeg da også oplevet andre af forlagets udgivelser, hvor­for det undrer mig, at de her udgiver en roman, der i den grad burde have været gennemarbejdet sammen med en god betalæser, før den blev sendt til trykning. At forfatteren måske har insisteret på, at bogen skulle udgives i denne form, er efter min mening in­gen undskyldning, for skulle det være tilfældet, så burde forlaget ikke have udgivet den.

Historien er sådan set god nok, der er meget få stavefejl, og jeg er ikke i tvivl om, at Finn Ehlers har en god fantasi og en stor fortæl­lelyst.

Det duer bare ikke, når vi fire gange næsten ordret får denne historie:

’De går ud til deres selvkørende bil, og snart efter sidder de i en lang bilkø, mens el-cykler og fodgængere passerer forbi inde bag vejens støjskærme.

Det kan dog more lidt, når forfatteren mener, at morgenmylder-trafikkens ulidelige problem med endeløse bilkøer stadig ikke er løst i et fremtidssamfund, hvor der findes frodige menneskelig­nende sexrobotter, hoteller på Månen og madprintere. Usandsyn­ligt er det nok ikke.

Det duer heller ikke, når tre af fire korte sætninger lige efter hinanden indledes med ’Lene bliver – -,’ ’Lene går – -,’ ’Lene kom­mer – -’.

Navnene på romanens personer er i sig selv underholdende, ind imellem tydeligt inspireret af deres beskæftigelse. For eksempel heder en astronom Vida Aftenstjerne. Det er sjovt nok også navnet på en beboer på plejehjemmet Curadomus, som har en central rolle i begyndelsens af romanen. Der er dog ingen angivelse af, om de skulle være i familie, men OK – hun interesserer sig for astronomi.

I det hele taget er sproget i De 29 Spejle præget af korte abrupte sætninger uden glid og elegance. Noget, som Finn Ehlers bør arbejde med i sine fremtidige udgivelser.

Romanen? Jamen hvis du kan bære over med de ting, jeg har nævnt, så skal du selvfølgelig læse den, for som nævnt i indled­ningen, så er den rimeligt fængende og har et spændende plot.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Stine Bahrt – Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder

Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder
Roman af Stine Bahrt
Forlaget KRABAT, 389 sider, 2021

Anmeldereksemplaret leveret af forlaget

Første bind i spændende steampunk-sci-fi serie, der kender sine læsere og ved hvad den vil.

15-årige Nil bor i Kuppelbyen – et kunstigt samfund i en ødelagt verden engang i fremtiden. Kuppelbyen har eget landbrug, atmosfære, møntfod og sociale systemer. Indbyggerne er opdelt i evneløse og urværkerer, hvor “urværkerer” dækker over alle typer opfindere, mekanikere, landbrugsarbejdere og endda ledelse af byen. De evneløse har modsat urværkerne ikke særligt vigtige funktioner, men varetager alle (ifølge urværkerne) “restopgaver” i samfundet som undervisning af andre evneløse, butiksassistenter etc.

De fleste børn og unge i Kuppelbyen drømmer derfor om, at deres evner som urværker bliver opdaget i en vigtig test og, at de derefter kan blive optaget på Urværkerskolen, der svæver højt over resten af byen.

Alle mennesker, har i deres barndom (og langt videre), drømt om, at være hemmelige magikere eller skjulte prinser og prinsesser, om uglepost fra Hogwarts eller optagelse på en hvilken som helst skole for “gifted children”. Det fungerer helt fint, at Stine Bahrt i Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder også benytter sig af dette greb for at fange sine læsere.

Det er et godt greb til at illustrere, hvordan det at have særlige evner og blive “opdaget”, næsten altid viser sig at være både en velsignelse og en forbandelse.

Læseren finder nemlig hurtigt ud af, at der er noget rivende galt med Kuppelbyen, og at der er uretfærdigheder, der ikke kan forklares – eller afhjælpes som systemet fungerer nu. Det er selvfølgelig Nils opgave at hjælpe med optrevlingen af systemet.

Sød sci-fi steampunk

Romanen er en god blanding af steampunk, fantasy og science fiction. Tempoet er hurtigt og der er meget i handlingen, der er herligt let genkendeligt, som for eksempel fuckboys, kærestesorger, tøjkriser, sure skolelærere og forældrekonflikter.

Det hjælper også, at der er masser af let genkendelige elementer fra forskellige genrer, for eksempel fra Wool, Divergent, Harry Potter, Earthsea, Det Gyldne Kompas, Carnival Row, Shadow and Bone, X-Men og mange andre universer.

Steampunk-æstetikken, der beskrives i bogen, er gennemgående i alt fra påklædning til zeppelinere som transportmidler, tandhjul på byporten og skarpe victorianske samfundshierarkier. Beskrivelserne føles levende, fede og gennemførte. Og det er let at forestille sig Kuppelbyen og dens indbyggere når man læser.
Cli-fi

En del af den spændende historie om Kuppelbyen består af, at teknologi og samfund i Kuppelbyen er gået tilbage i udvikling siden en stor katastrofe, hvor de sidste overlevende mennesker måtte søge tilflugt under kuplen. Jeg har en stor forkærlighed for alt apokalyptisk og postapokalyptisk og det er dejligt at læse, at også denne genre udvikler sig!

I Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder er der tale om en økologisk katastrofe og der tales (uden forklaringer og som en selvfølge) om tabt biodiversitet og insekters masseuddøen. Det var ikke ofte, jeg stødte på begreber som “biodiversitet” og “insekters masseuddøen” i de post-apokalyptiske romaner, jeg læste, som yngre.

Men i 2022 er det en klimakatastrofe, der vil være en genkendelig og altoverskyggende frygt for mange læsere – ligesom zombie- eller masseforbrugs-apokalypser og atom-krigskatastrofer var det for mange af os andre i 1980’erne og 1990erne. Climate fiction, eller cli-fi er en gammel genre, der fortjener en opblomstring og mange klimaaktivister vil få meget ud af at læse for eksempel After London fra 1885, hvor en katastrofe gør, at byer vender tilbage til “the wild” – den vilde naturtilstand før industrialiseringen og urbaniseringen. En naturtilstand som mange, tror jeg, stadig længes efter – eller i hvert fald ynder at læse om.

Urværkerne – Kuppelbyen Hemmeligheder er meget velskrevet og underholdende, nok mest for de lidt yngre læsere, og der holdes et godt tempo uden at man taber en forbindelse til opbygningen af universet og hovedpersonerne. Varme anbefalinger herfra.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Kim Larsen – Den fortabte

Kim Larsen
Den fortabte
Udgivet foråret 2022
Skriveforlaget
Paperback, 288 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:
Under en videnskabelig ekspedition i Amazonas bliver Dr. Hans Bilthoven, en utilpasset og fordrukken belgisk forsker, bortført af nogle store mærkelige væsner fra en fremmed planet. Væsner, der hverken har øre, næse eller mund, og da slet ikke nogen forståelse for den menneskelige behovspyramide.

Gennem adskillige års fangenskab må Bilthoven og andre bortførte mennesker undergå torturlignende eksperimenter. Situationen bliver ikke bedre af, at forholdet mellem de bortførte mennesker hurtigt synker ned i et kaos, hvor kun jungleloven gælder.

Da Bilthoven opdager, at han har en vis evne til at kommunikere med sine fangevogtere, begynder han at planlægge et flugtforsøg. Ved hjælp af svig og bedrag lykkes det ham at komme hjem og tilbyde jorden ny og revolutionerende teknologi. Den desillusionerede Bilthoven er dog i tvivl om, hvilken hjemkomst han kan forvente sig og tager sig sine forholdsregler.

En hæsblæsende science fiction roman med noget på hjerte.

Anmeldelse:
Indledningsvist skal det lige slås fast, at vi har med et navnesammenfald at gøre – det er ikke den hedengangne sanger Kim Larsen, der i hemmelighed har været ved tastaturet. ’Vores’ Kim Larsen er spillevende, uddannet biolog fra Københavns universitet og har en Ph.d. i zoologisk systematik.

Det spores hurtigt i handlingen og giver den et kæmpe løft i forhold til andre science fiction romaner, som jeg har læst. Dr. Bilthovens beskrivelser af de klodsedes (det kalder han fremmede), eksperimenter med de mange væsner, herunder mennesker, som de har indsamlet under talrige hemmelige besøg på Jorden, viser tydeligt, at forfatteren har en faglig viden, som rækker langt ud over, hvad en ellers pertentlig forfatter kan slå op.

Eksperimenterne foregår ikke kun i avancerede laboratorier, men også ved fysiske konfrontationer. Hvordan reagerer f.eks. menneskene, hvis der slippes en kæmpe krokodille eller en enorm bjørn ind i deres beboelsesafsnit, og lyset slukkes, så der bliver mørkt som helt mørkt?

Som jeg ser det for mit indre øje, så kan menneskenes beboelsesafsnit sammenlignes lidt med de gamle abegrotter i zoologisk have. Her er ingen møbler eller nogen form for bekvemmeligheder, kun hylder. Og påklædningen? Den er som abernes – alle er nøgne.

Forfatteren har valgt en skrivestil, hvor han lader handlingsafsnittene flakse frem og tilbage mellem fortid og nutid, hvilket i starten kan virke lidt forvirrende indtil man som læser har vænnet sig til deres rytme.

I starten synes jeg kommunikationen mellem forskellige personer er temmelig tung og akavet. De enkelte indlæg er nemlig meget (for) lange – nærmest som om de holder korte forelæsninger for hinanden i stedet for at tale sammen. Det varer heldigvis ikke ved.

Da Bilthoven endelig kommer tilbage til Jorden viser det sig, at han er den eneste, som er i stand til at kommunikere med ’de klodsede’.

Det giver ham en vigtig og efterhånden også vellønnet rolle i forhandlinger med FN, som ’de klodsede’ anser for at være deres forhandlingspartner, jordens regering.

Herfra går det stærkt, og handlingsafsnittene flyver som bolde i luften i et tempo og antal, som kun en rutineret jonglør kan beherske. Det kræver koncentration at følge med, men det er spændende, for Kim Larsen har nogle virkelig realistiske bud på, hvordan verdens lande og i særdeleshed deres mere eller mindre kompetente ledere vil reagere i de situationer, som de kastes ud i.

I den forbindelse er det som læser nødvendigt at abstrahere fra, at romanen er skrevet inden den 24. februar 2022.

Den fortabte er en udmærket og virkelig handlingsmættet roman, der som nævnt er givende ved at indeholde et stort element af fakta oplysninger på et meget højt niveau. At Bilthoven, der som nævnt i bagsideomtalen er en fordrukken personage, køber sprut i monopolbolaget under et besøg i Sverige, vidner om, at Kim ikke er stamkunde hos det svenske Systembolaget. Dette ene eksempel på en tilgivelig smutter ud i researchens vanskelige og omhukrævende kunst står så til gengæld i kontrast til for mange stave- og sprogfejl. Korrekturlæseren har bestemt ikke haft en af sine gode dage, da Den fortabte blev gennemarbejdet. Værste eksempel er, hvor sidste afsnit på side 161 indledes med en hel linje uden mellemrum mellem ordene.
Somnævntenhellinjeudenmellemrummellemordene.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar