Himmelskibet – Magasinet for Fantastik

Læs om Magasinet Himmelskibet

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Valdemar Holst – Manden der tænkte ting

Manden der tænkte ting
Roman af Valdemar Holst

En bog jeg har haft stående på reolen i flere år uden af få læst, er Manden der tænkte ting af Valdemar Holst. Den udgave jeg har stående, er fra serien Stjernebøgerne fra Vintens forlaget (1965). På forsiden beskrives den som “En dansk gyser i verdensklasse … et moderne sidestykke til Dr. Jekyll og Mr. Hyde og til Poes og Chamissos skrækindjagende fortællinger”. Det må jo siges at være store ord som det kan være svært at leve op til. Bogen er nu blevet genudgivet fra forlaget Baggårdsbaroner, og da jeg kun har hørt godt om den så måtte jeg hellere få den læst.

Det er fortællingen om en læge på den lukkede afdeling. En dag har en af patienterne pludselig en kasse cigarer og en flaske alkohol på sit værelse, noget som ingen kan forklare hvordan er kommet derind. Kort efter forsvinder patienten. Denne tager dog kontakt til lægen igen og beder om en tjeneste som lægen ikke er villig til at give. Nu begynder lægen at blive drevet til vanvid da en dobbeltgænger dukker op med det ene formål at ødelægge lægens liv. Bogen er oprindeligt fra 1938 (det er andenudgaven jeg har). Jeg må sige at det er en bog der bestemt har overlevet de mange år godt, og jeg synes bestemt at den fortjener den flotte genudgivelse den nu har fået.

Det hedder sig at den nye udgave er tredjeudgaven. Der kom dog to udgaver af bogen i serien Stjernebøgerne. Første gang var i 1965, og igen i 1969 med et nyt omslag, der er hentet i den filmatisering der udkom det år. En spændende detalje ved den nye udgave er at den er markeret som værende første bind i en ny serie navngivet ‘De Kælderkolde’. Det bliver yderst spændende at se hvad der ellers udkommer i den serie.

Fra “Korte Omtaler” af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 61

 

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Jan H. Hansen – Nordland

Nordland
Roman af Jan H. Hansen
Forlaget Brændpunkt, 2021
160 sider, 159,95 kr.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Nordland er udgivet af forlaget Brændpunkt, der udgiver en masse spændende, danske bøger med skæve vinkler og gode historier. Nordland har en flot forside med et grafisk motiv i rødt, sort, blåt og hvidt, der inviterer læseren ind i en alternativ virkelighed.

Nordland er skrevet som alternativ eller ‘kontrafaktisk’ historie. Den beskriver et nutidigt Danmark, hvor Nazityskland vandt 2. Verdenskrig, og Danmark blev underlagt nabolandet. En interessant vinkel er, at i Nordland er Nazityskland og Tusindårsriget efterhånden blevet forældet fortid med gammel-nazister, der minder om klassiske nazister. og nynazister, der minder meget om de nynazister, vi desværre stadig har masser af i den virkelige verden.

Historien følger det unge par Katrine og David, men skifter ind i mellem synspunkt til for eksempel Katrines mor eller embedsmanden i et privat sikkerhedsfirma, Søren Rathe. Det giver som altid friskhed og tempo til en historie når fortællersynspunktet skiftes ud løbende. David er jøde og blev reddet ud af en ghetto af Katrine, da de forelskede sig under Katrines studiebesøg i ghettoen. Deres forhold er dog ikke nemt, og både David og Katrine kæmper med mange eksistentielle overvejelser.

Nordland er skrevet med filosofi i baghovedet og minder til tider en smule om George Orwells 1984 (1949) og nogle gange lidt om filmen Brazil. Der er endda passager, der næsten er nyfortolkninger af passager fra 1984. Dette fungerer rigtig godt som både homage og som en påpegning af hvor relevant 1984 stadig er, og referencerne er subtile nok til at være underforståede nik til læseren fra Hansen snarere end udpenslede referencer. Hansen har en note bagerst i bogen, hvor han fint beskriver hvilke værker, der har inspireret ham.

Hansen skriver rigtig godt og kan sagtens skrive alternativ historie. Men de seneste år har vist, at det er en genre, der skal skrives med lidt varsomhed. De to skabere af Game of Thrones fik næsten grønt lys fra HBO til tvserien Confederate, hvor de amerikanske sydstater havde vundet den amerikanske borgerkrig og amerikanere med afrikansk afstamning stadig var slavegjorte. Efter voldsom kritik blev serien blev skrottet igen, blandt andet fordi hvidt overherredømme ikke ligger i fortiden som mange kunne håbe. I Nordland er beskrivelsen af hvad mange mennesker, især Katrines mor, tænker om jøder, heller ikke hverken science fiction eller historie. Det er altid interessant med en fortælling, der beskriver en stor og meget betydningsfuld ændring af verdenshistorien, for eksempel at tyskerne vandt 2. verdenskrig. Men jeg har læst twistet et par gange før, for eksempel i Philip K. Dicks klassiker The Man in the High Castle; dog ikke med med et dansk perspektiv som Hansen giver i Nordland.

Alternativ historie ER en svær genre, men den er i fremgang. For eksempel med den fantastiske Netflix-serie Bridgerton, der præsenterer et nyt twist af verdenshistorien: Den enevældige konge af Storbritannien forelsker sig i en sort kvinde, gør hende til dronning, og med et vift med scepteret er sorte og hvide mennesker lige i 1700-tallets Storbritannien – halvdelen af adelige titler og jordbesiddelser gives til sorte borgere, og al diskrimination forbydes af den enevældige konge.

At nazisterne skulle vinde krigen, eller at andre “de andre” skulle have vundet krigen (Sydstaterne, Napoleon, Nazisterne eller Sovjetunionen) er en stor pensel at male med, da mange forfattere har brugt den før. Men Hansen slipper godt fra det, og Nordland er god når læseren har sat sig godt til rette i sin bedste stol med masser af kaffe og lidt tid til eftertænksomhed efter hun har lagt bogen fra sig igen.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet 61

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Den anden side

Den anden side
Film, Sverige, 2020, 87 minutter (Andra sidan).
Instruktion: Tord Danielsson og Oskar Mellander, Skuespil: Dilan Gwyn, Linus Wahlgren m.fl.

Den lille familie leder efter et nyt hus, og naturligvis vælger de at købe et spøgelseshus, ellers ville der jo ikke være kommet en spøgelsesfilm ud af det. Den Anden Side er her både noget ganske fysisk – huset er den ene halvdel af et dobbelthus, og den anden side man kommer til når man dør. Vores familie består af far og søn, der for noget tid siden har mistet mor, og far nye kone, som drengen ikke helt ved hvad han skal tænke om.

En måde at fortælle en sådan spøgelseshistorie på er at lade det være usikkert om det overnaturlige er noget som kun foregår i personernes hoveder, og på et tidspunkt afsløre at det enten bare var indbildning, eller at det overnaturlige faktisk fandtes. I filmen her er vi som publikum hele tiden indviet i at spøgelserne faktisk findes. Det samme er drengen. Med stedmor går det lidt langsommere. For hvem tror på den slags, med mindre de faktisk har set dem? Far er på arbejde meget af filmen, så ham går det rigtigt trægt med.

Personerne i filmen er far, stedmor og dreng, det underlige, dobbelte hus, og det eller de spøgelser der bor i det. Naturligvis holder det overnaturlige til i den ubeboede anden halvdel af huset, men det kommer af og til på besøg. Vi følger så hvordan drengen bliver konfronteret med Den Anden Side, dernæst konflikten mellem stedmor og dreng om det hele er indbildning eller ej, og endelig mellem stedmor og far om at hun er ved at blive gal og til fare for hans søn.

Som horror/gyser er Den Anden Side en af den langsomme slags, som man ikke skal se, hvis man bare har lyst til en gang hoppen i sædet og biden negle. Den relativt simple historie bliver fortalt stille og roligt med kulissen af det underlige dobbelthus, et velkomponeret lydspor og noget hverdag krydret med lidt spøgeri. Men der er så heller ikke tale om det venlige spøgelse fra en børnefilm, men et pænt uhyggeligt et, som har for vane at kidnappe børn.

Hen mod slutningen kommer der tempo på handlingen. Faktisk synes jeg det er her filmen er svagest, måske fordi der er nogle uklarheder i hvad der egentlig foregår med det spøgelse. Men alt i alt en fin lille spøgelseshus-historie, som med sine halvanden time akkurat formår ikke at trække sin historie længere ud end den kan holde til.

Set på online presseforestilling.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch

Udgivet i Film, Horror | Tagget | Skriv en kommentar

Himmelskibet 61

Himmelskibet 61
Forår, 2021
249 sider.
Forsideillustration: : “Xenomorph” af Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen
Layout & montage: Klaus Æ. Mogensen
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Klaus Æ. Mogensen

Download på:

http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6274

 

Indhold:
Redaktionelt
Kampagnen går online – Artikel af Bjarne Sinkjær
Hov… Hvem slukkede New York? – Novelle af Michael Pilgaard
Svar på svar – Indlæg af Lise Andreasen
Andre verdener – Novelle af Cato Pellegrini
ANMELDELSER: FILM, TV OG SPIL
• Wonder Woman 1984
• Zack Snyder’s Justice League
• Space Sweepers
• Stargirl, sæson 1
• Draugen
• A Winter’s Daydream
• The Hand of Glory
Årets danske horrorudgivelse – Nyhed fra Dansk Horrorselskab
British Fantasy Awards 2020 – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
BSFA Awards 2020 – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
ANMELDELSER: BØGER OG TEGNESERIER
• Nordland – Roman af Jan H. Hansen
• Arons Saga 1: Sagen om den ultimative skanner – Roman af Kristian Rasmussen
• De nyfødte – Roman af Emilie Sandbye
• Det gule tapet – Kortroman af Charlotte Perkins Gilman
• Jernvognen – Kriminalroman af Stein Riverton
• I ly af mørket – En H.P. Lovecraft tegneserieantologi
• Mennesker og mosevæsner – Novellesamling af Jens S. Holt
• Ej blot til lyst – Roman af Torben Ikeda Pedersen
• Næsten her – Novellesamling af A. Silvestri
• Årlige uploads 2021 – Antologi i to bind
• Camillas hemmelige arv – Roman af Helen Husted
• Længslernes Nat – Roman af Lilli Lund Christensen
• En Mand eller en Hær – Infection, Vol. 2
Korte omtaler – Artikel af Thomas Winther
Søen – Novelle af Michael Kousgaard
Philip K. Dick: En filosofisk SF-forfatter – Artikel af Cato Pellegrini
Dødsannoncen – Novelle af Nadia Kebaier
MARVEL VS DC – PÅ TV! – Artikel af Tue Sørensen
BEN BOVA (1932-2020) – Nekrolog af Olav M. J. Christiansen
FRANK THORNE (1930-2021) – Nekrolog af Klaus Æ. Mogensen
RICHARD CORBEN (1940-2020) – Nekrolog af Klaus Æ. Mogensen
Ny fantastik på dansk – Bogliste af Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | 2 kommentarer

A.Silvestri – Næsten her

Næsten her
Novellesamling af A.Silvestri
Brædpunkt, 2020, 370 sider

2020 var året hvor A.silvestri havde 10-års jubilæum som udgivet forfatter. Han debuterede i 2010 med novellesamlingen Køtere dør om vinteren (Hexameter). Siden da er det blevet til et stort antal udgivelserne hvoraf flere er blevet anmeldt her i Himmelskibet. I de sidste par år har han samlet flere af de noveller han har haft med i antologier i novellesamlinger. Denne gang er der dog en samling af noveller skrevet til denne udgivelse. Det er ikke blot en samling tilfældige noveller, og bogen har da også taget ham 7 år at skrive. Alle novellerne har det til fældes at de foregår i verdner der næste ligner vores. I alle historierne er der dog mindre, men væsentlige varianter der gør at disse verdner tydeligt ikke er vores, men historierne er alligevel relaterbare.

For blot at nævne de to første af disse verdner som næsten er vores:

Der er den verden hvor den gældende videnskab er bygget på teologi, og det ”faktum” at verden kun er 7.000 år gammel og skabt af gud, men menneskets drifter er bestemt stadig til stede.

Der er også den verden hvor i det er ødelæggende for en forfatters karrierer hvis et skabt værk minder om et allerede eksisterende værk.

Bogen leger således med det kontrafaktiske, og giver mulighed for en masse forskellige ideer og tankespind. Ved at de alle finder sted i verdner der på samme tid er forskellige, men også netop har dette som fællesnævner, så giver det samtidig en sammenhæng og en stor variation igennem bogen, der give ren helstøbt samling.

Novellerne består ikke kun af nogle gode ideer til de alternative verdner, men det er også bygget op om interessante historier. Samtidig er den også en god afspejling af hans forfatterskab som er en god blanding af det historier der har rod i fantastikken og de der har rod i det realistiske.

Jeg læste på Silvestris hjemmeside at han har fået udgivet 170 noveller, men heldigvis viser en samling som Næsten her at han bestemt ikke er hverken gået i stå eller er løbet tør for nye og interessante ideer.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Emilie Sandbye – De Nyfødte

De Nyfødte
Roman af Emilie Sandbye
Forlaget Mellemgaard, 319 sider, 2019

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Emilie  Sandbye har udgivet ungdomsfantasyromanen De Nyfødte,  som er første bind i en serie kaldet Gudernes Kabale.

Romanen foregår i byen Caister, hvor der hersker gammeldags normer om forskellige ting bl.a. om ægteskab.  Og i Caister er der et slumkvarter, hvor de fattige bor. Vi møder i romanen varulven Storm Etargo på 19 år, der er af aristokratisk slægt. Og i Caister bor andre racer bl.a. elvere og vampyrer.

Storm vil være røgdykker, men under den afgørende eksamen overfaldes han af et blodsugende væsen, en nyfødt. Den nyfødte bliver beskrevet på denne måde: ”Kroppen var mørk, nøgen, lille og spinkel. Det havde to arme og to ben. Hovedet var ikke så stort” (s.18) Storm bliver indlagt på hospitalet og overlever.

Her tror man som læser, at romanen nok kommer til at handle om kamp mod disse væsner.  Men det gør romanen ikke. I stedet læser man om Storms vanskeligheder ved at leve op til normerne i samfundet bl.a. angående ægteskab fordi han er homoseksuel. Homoseksualitet bliver der ikke set med milde øjne på i Caister. Storms aristokratiske familie er kun interesseret i at han gifter sig og får børn.   Og forude truer en brutal manddomsceremoni, hvis formål er at sortere de svage fra, men som der står i bogen om manddomsceremonien: ”Det her var ikke var ikke nogen fair frasortering af de svage, men et sponsoreret slagtehus, vist til offentligheden i den bedste sendetid” (s.264).  Hvordan det går Storm med manddomsceremonien, krav om ægteskab etc. synes jeg man må læse sig til, så jeg vil ikke skrive mere om handlingen i bogen.

Romanen er fortalt i første person og det er Storm der er fortælleren. Som læser bliver man ikke introduceret til romanens univers, men får som læser tingene at vide løbende. Det gør den sine steder lidt svær at læse. Jeg synes at, at det ville være en fordel, hvis forfatteren introducerede læseren til Caisters verden. Personbeskrivelserne er gode, specielt Storm og hans far Tyfon er godt beskrevet.

Men er det en god eller dårlig roman? Jeg vil mene at den er ret god, selv om  jeg må indrømme at jeg gik død ca. halvvejs i romanen. Jeg gik død i den fordi, den handler for meget om problemer som Storms forventede indgåelse i ægteskab, i stedet for problemerne med de nyfødte.  Ikke, at det kan være spændende at læse om Storms problemer med ægteskab og manddomsceremoni, så det det er nok en subjektiv ting. Men når romanen hedder De Nyfødte, så forventer man som læser at de spiller en større rolle i romanens handling.

Og romanen er velskrevet og forfatteren har en historie at fortælle. Og handlingen bliver mere spændende, synes jeg, da manddomsceremonien kommer i fokus.  Sproget er let flydende og næsten uden metaforer, som der kunne være flere af. Dog fandt jeg en enkelt: ”Som en sværm af vrede bier” (s.262)

Endelig skulle der have læst bedre korrektur på bogen. Der er flere fejl gennem bogen. For eks.: Kontroller i stedet for kontrollerer (s. 203) og hårde i stedet for hårdere (s.229)

Handlingen i første bind er i store træk afsluttet, og kan således stå alene. Bogen kan således anbefales, selv om jeg synes den har sine fejl.

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Charlotte Perkins Gilman – Det Gule Tapet

Det Gule Tapet
Kortroman af Charlotte Perkins Gilman
Forlag: Escho 2020 (1892), 52 sider

Kontekst, kontekst, kontekst. Genoversættelsen af Det Gule Tapet netop i 2020 er timet og tilrettelagt efter tre tendenser i danske udgivelser:

  • Oversættelser og pastîcher af weird fiction. Tænk blot på Lovecraft-bogværket fra Dreamlitt, på Arthur Machen-oversættelsen fra forlaget Struktur, eller på Thomas Strømsholts forfatterskab.
  • En bølge indenfor den litterære verden, men man går op i at genopdage navnlig kvindelige Tag blot revival af Karen Blixen og Tove Ditlevsen.
  • Genudgivelser af oversete værker (igen, ofte kvindelige forfatteres), f.eks. Gyldendals Skala-serie, og forlaget Eschos to serier Gule Roser (kulørt litteratur) og Udenlandsk Fugl (oversat litteratur).

Det Gule Tapet er en Escho-udgivelse, men nok ikke helt så ”overset”, som mange af forlagets øvrige udgivelser. Charlotte Perkins Gilmans (1860-1935) værker har nemlig opnået klassiker-status i den amerikanske verden. Som det påpeges i efterordet, slog Gilman først igennem efter sin død, da hun blev genopdaget (læs: kapret) af The Feminist Press i 1970’erne, og derefter kanoniseret.

Gilman brugte selv ordet ”feminist” så tidligt som 1916, så det er helt korrekt at forlaget markedsfører bogen som uomgængelig for feminister. Spørgsmålet er om det gør noget godt for bogen. Der er løbet meget vand under broen siden 1970’erne, og vi taler nu om fjerde- eller sågar femtebølge-feminisme. Man kan mene hvad man vil om DR- programmet ”Alle Hader Feminister”, men det afslører noget interessant: At de fleste danskere går ind for ligestilling, men selve ordet ”feminist” hænger dem simpelthen langt ud af halsen!

Måske havde det – i 2020 – været mere givtigt at befri bogen fra dets feministiske fængsel, og kigge på Gilman – i hvert fald Det Gule Tapet – indenfor skræklitteraturens rammer. Det gør efterordet heldigvis også.

Der trækkes en overbevisende linje fra Jane Eyre (1845) til Et Dukkehjem (1879) til Lovecraft (1890-1937) til The Haunting of Hill House (1959). Disse sammenligninger måtte gerne have fyldt endnu mere – for det er fascinerende at sammenligne. Amerikansk forfatter, døde i midten af 1930’erne, havde visse racistiske holdninger, blev først opdaget efter sin død. Det er Gilman i en nøddeskal – men det er også Lovecraft, Robert E. Howard og flere andre. Der er utvivlsomt meget mere at komme efter her.

Det store spørgsmål er selvfølgelig om bogen er lige så interessant som Gilman selv?

Det er i hvert fald den slags historie, som man lige skal tygge på og gå tilbage til. Du skal tænke over det. Handlingen kan virke klassisk, næsten kliché-agtig, når man beskriver den nøgternt: Et ophold i en ældgammel ejendom, der bærer på en frygtelig hemmelighed, fortalt af en hovedperson med en meget tvivlsom dømmekraft.

Det er oplagt at sammenligne med Lovecrafts Rotterne i Murene, eller med Bram Stokers Lair of the White Worm. Men Gilmans hovedperson er der ikke frivilligt, og hun har ikke arvet ejendommen. Nej, hun er der, fordi hun skal restituere sig oven på en sindslidelse. Behandlingen lyder på isolation. Uheldigvis er denne isolation påtvungen, og gør muligvis lige så stor skade som sygdommen. Her kan man sammenligne med Virginia Woolfs ophold i Richmond – eller i hvert fald med Michael Cunninghams skildring af det, i romanen The Hours (1998)! Mon ikke Cunningham skævede lidt til Gilmans historie? Ægtemanden skildres i begge tilfælde som oprigtig, men alt for overbeskyttende.

Hvorom alt andet er, så er der noget til stede i huset – det man på engelsk elsker at kalde en ”entity.” Og det giver sig langsomt til kende igennem et gult tapet, der virker som om det drager husets beboere til sig.

Huset har en forhistorie, som dets egentlige ejere ikke ville ud med. Hvorfor er det ubeboet? Hvad er der sket i værelset med det gule tapet, der bærer spor af tumult?

Det er den slags historie, hvor man aldrig kan være helt sikker på hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. På den ene side kan man lade sig irritere over ægtemandens tendens til at kalde alle hovedpersonens iagttagelser for ”fikse idéer.” På den anden side har hovedpersonen vitterligt en tendens til at lade sig besætte af detaljer (igen: sammenlign med fortælleren i Edgar Allan Poes Berenice, der er så besat af sin kusines tænder, at det kun kan gå galt…).

Kort fortalt er der en masse at komme efter, for kenderen af det gotiske gys og ”weird” litteratur. Det refererer til tidligere mesterværker, samtidig med at det foregriber moderne spøgelseshistorier. Efterskriftet er udmærket, men kunne sagtens have fået lov til at fylde endnu mere, når der er så meget at komme eftter!

Der er kun nogle småting at udsætte på bogen: Tendensen til at understrege en masse ord tager overhånd, og der kunne have været gjort mere ud af forsiden, der er ensfarvet gul, med rød og sort skrift. Det havde været spændende, hvis grafikeren havde forsøgt at gengive det gule tapets væmmelige mønster, som man kan finde et utal af former i…

Anmeldt af Rasmus Wichmann, anmeldereksemplaret er sat til rådighed af forlaget Escho

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Stein Riverton – Jernvognen

Jernvognen
Kriminalroman af Stein Riverton (Sven Elvestad)
Forlag: Escho 2020 (1909), 216 sider inklusive efterord af Benni Bødker.

Er dette ”fantastik?” Jeg kan ikke rigtig fortælle jer det, for ellers ville jeg afsløre hvorvidt der virkelig foregår noget overnaturligt i romanen eller ej. Bogens store mysterium omhandler nemlig en lokal legende om ”Jernvognen”, og vores hovedperson er fristet til at tro, at han virkelig har set et genfærd…

Hvis læseren af Himmelskibet har hørt titlen før, så er det sikkert tegnserieudgaven fra forlaget Fahrenheit (2003) – den med ”talende dyr.” Og nope, det var en nordmand med kunstnernavnet ”Jason”, der tegnede den. Ikke Cav Bøgelund. Jeg kunne ellers have svoret på at det var Cav – prøv selv at sammenligne med ”Blodbryllup.”

Hvorom alt andet er: Denne ”krimi” er først og fremmest et indblik i hovedpersonens skrøbelige psyke. Han er på ”ferie” på et hotel i Norge – måske er der tale om et kursted for sindslidende? – så, det sidste han har brug for, er at blive trukket med ind i en mordsag. Men sagen er svær at komme uden om, når han ikke alene kendte afdøde, men også var den sidste, der så ham i levende live. Ergo bliver han trukket med rundt af bogens detektiv, den helt ekstremt excentriske Asbjørn Kragh fra Kristiania (Oslo).

Hovedpersonen agerer en slags ufrivillig (og upålidelig) Watson for Kraghs eskapader. Kragh er én af de mest fascinerende særlinge, som den kulørte litteratur kan byde på. Fra første færd, hvor han befinder sig for enden af hovedpersonens seng, og vækker ham ved at ”stirre hårdt på ham.” Kragh påstår at mestre hypnose, og bruger vildledning, forklædninger og overtro til at manipulere med mistænkte. En ”lyriker i rædsel” kalder han sig selv. Hans metoder er mildt sagt uortodokse, og man får en mistanke om at han måske ikke forlod politistyrken helt så frivilligt, som han selv påstår! Men fordi det er en roman, så er der selvfølgelig mening i galskaben. Spændingen stiger og stiger, indtil en konfrontation lige så dramatisk, som Holmes mod Moriarty ved Reichenbach-vandfaldet.

Som sagt er bogen halvvejs en gyser, eller psykologisk thriller, da bogens mord bliver kædet sammen med en spøgelseshistorie. Man kan sammenligne med Conan Doyles Baskervilles Hund, bare uden garanti for, at der findes en helt igennem rationel forklaring. Det er ikke rigtig gotisk som Poe – snarere ovre i Johannes Jørgensen og symbolismen. I fald læseren ikke husker sin gymnasielærdom, så vil jeg opsummere.

Det moderne gennembrud: ”Der findes altid en rationel forklaring!”

Symbolismen: ”Virkelig? Er du nu også heeeeelt sikker på dét?!”

At ”Jernvognen” også er sindssygt velskrevet, gør absolut ikke fortællingen dårligere. Hovedpersonens overanstrengte hjerne maner ikke bare spøgelser frem, men også en overflod af stemningsfulde naturbeskrivelser. Alligevel er jeg ikke helt tilfreds med netop denne udgave. Det er ikke dét, at den er dårligt oversat til nudansk. Det er mere dét, at moderniseringen er sket en smule sjusket. Nu og da dukker ord op, som stadig er stavet på norsk bokmål, eller efter gammel dansk retstavning. Det hiver én lidt ind og ud af stemningen, at teksten ikke er helt konsekvent.

Forfatteren Bødker skrev både efterordet til tegneserie-udgaven i 2003, samt efterordet til genudgivelsen af den danske krimi-klassiker ”Hvad Skovsøen Gemte” samme år (jævnfør Klaus Johansens antikvariat og fanzine af samme navn!). Det er nok derfor at Escho har fået ham til at skrive efterordet til denne bog også. Bødker er selv kendt som børne- og ungdomsforfatter (og har været gæst på Fantasticon), men har tydeligvis styr på sine klassikere.

Alt i alt er bogen simpelthen en klassiker, og enormt forfriskende at læse i netop 2020. Den danner nemlig en modvægt til nutidens ”nordic noir”, med dens socialrealistiske hovedpersoner, og dokumentariske skildring af politiarbejdet. Det er ikke så meget dét, at der ikke findes fantasifulde påfund indenfor krimien. For det gør der. Vi bliver bedt om at tro på mordere, der tager afsæt i H.C. Andersens eventyr, eller på en sekt af ensomme mænd, der slår kvinder ihjel… iført enhjørningemasker. Det er mere dét, at vi stadig bliver bedt om at tage den slags absurde påfund seriøst, samtidig med at zombier forvises til børneværelset.

Jernvognen får undertegnede til at ønske, at kriminallitteraturen kunne være frodig, vildtvoksende, satsende, og have en kæmpe spændvidde. I stedet for at være så standardiseret og skabelonagtig. Forhåbentlig findes de derude – krimiforfattere der satser stort – men de drukner desværre i mængden lige nu. Denne roman beviser i al fald, at en krimi kan være alt muligt, og stadig være en krimi. Realistisk, overnaturlig, psykologisk, dokumentarisk, komisk, der burde være plads til det hele under krimiens store paraply.

Anmeldt af Rasmus Wichmann, anmeldereksemplaret er sat til rådighed af forlaget Escho

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , | Skriv en kommentar

Per Jacobsen – Spejlkabinettet

SPEJLKABINETTET
Roman af Per Jacobsen, Valeta 2020, 657 sider.

Bagsidetekst:
Som psykologilærer ved Michael Bendixen udmærket, at det er ganske normalt for mennesker i sorg, at de ser deres elskede afdøde alle mulige steder. Derfor forsøger han også at ignorere det, da han på vej hjem fra arbejde hører sin afdøde søns lyse stemme skære igennem på gymnasiets gang. Han betragter det som en hallucination fremkaldt af sorg.
Senere samme eftermiddag bliver denne forklaring imidlertid sat på en prøve, da han under et besøg på det lokale bibliotek bliver opsøgt af en ung pige, som stædigt hævder, at hun også hørte stemmen ovre på gymnasiet.
Pigen er Lisa Vang, en syttenårig gymnasieelev, som i de tretten måneder, der er gået, siden hun selv led et tragisk tab, har haft sine egne dæmoner at kæmpe med, og mødet mellem de to bliver startskuddet til en lang og nervepirrende rejse, der fører dem til Urari – en parallelverden til vores, hvori spejle reflekterer langt mere end blot beskuerens fysiske træk.

Da jeg læste Spejlkabinettet spøgte en tanke flere gange. Den her roman kunne lige så godt have været science fiction, for alene en betegnelse gør forskellen. Det bærende element i Spejlkabinettet er nemlig spejle, som flere af hovedpersonerne kan benytte som ’ormehuller’ til at tilbagelægge store afstande på et splitsekund i bedste Alice i eventyrland stil. Derfor er det en fantasy roman. Havde det i stedet været f.eks. via telefoner a la George Langelaans novelle ’Fluen’ fra 1957, så havde det helt klart været science fiction.

Den detalje gør imidlertid ikke romanen mindre underholdende og spændende, for selv om den som et gammelt damptog er lidt træg i opstarten, hvor vi lige skal ind under huden på hovedpersonerne og fornemme, hvor hårdt de er ramt af de personlige tab, som de har lidt, så kommer der snart fart over feltet. Ind imellem synes jeg imidlertid der er nogle ’huller’ i handlingen, hvor man som læser selv må tænke sit eget forløb ind, og det synes jeg virkelig er en skam, for det skæmmer et plot, der ellers hænger rigtig godt sammen.
Da bogen i forvejen er en moppedreng på over seks hundrede sider havde det ikke betydet noget at ofre en halv snes sider på at udfylde hullerne. Jeg vil ikke gå i dybden med hvad jeg mener, for så tager jeg spændingen fra læseren og kommer derved for tæt på at røbe hvem morderen er. Et eksempel vil jeg dog nævne. Det undrer mig, at Per ikke lader en af de sekundære personer, Mary, komme tilbage i handlingen på en eller anden måde i forbindelse med, at to af hendes nærmeste kommer ud for fatale hændelser, hvor det i en normal sammenhæng ville have været naturligt, at hun som den første var blevet underrettet og kom til stede så hurtigt som muligt.

I slutningen synes jeg også det er som om den primære hovedperson Michael slippes for tidligt, så det overlades til læseren selv at tænke sig til, hvordan han kommer videre med sit liv, medens den sekundære hovedperson Lisa føres rigtig godt hjem til en, om ikke happy ending, så dog meningsfuld afslutning.

Når det er sagt, så synes jeg som nævnt at det er en overordentlig spændende og godt skrevet roman, hvor jeg flere gange oplevede, at når jeg troede, at jeg nu havde regnet ud, hvad der skulle ske, så blev jeg snydt ved at Per lod handlingen tage en helt anden og overraskende retning. Når jeg så alligevel nævner, at der er nogle svagheder, som jeg har hæftet mig ved, så er det fordi en anmeldelse i min verden også skal være et værktøj for forfatteren, som kan hjælpe vedkommende til at blive bedre.’

Lixtallet er ikke nævneværdigt højt, og det synes jeg klæder bogen, der er fuld af herlige metaforer og kreative sætningskonstruktioner som ”Hun tøvede lidt, mens de to modsatrettede følelser i hende – vreden og moralen – duellerede for at afgøre, hvorvidt hun burde fuldende sætningen.”

Tænke sig at sammenligne ord med musketerer.

Lad dig ikke skræmme af, at det er en ordentlig moppedreng af en bog, for der er snor i handlingen som binder bogen til dine hænder med risiko for, at det går ud over din nattesøvn.

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet nr.60

Udgivet i Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Scheming Through The Zombie Apocalypse: The Beginning

SCHEMING THROUGH THE ZOMBIE APOCALYPSE:
THE BEGINNING
Udvikler: Entertainment Forge
Udgiver: GrabTheGames, 2018. PC og Mac

Scheming Through The Zombie Apocalypse: The Beginning er et lille visuel novellespil. Man går basalt set gennem noget tekst, og der sker også lidt på skærmen. Nu og da kan man foretage sig nogle valg, og spillets handling ændrer sig. Spillet er ikke særligt langt. Man kan færdiggøre det på en aften. Der er mere at se en bare en gennemspilning. Der er også trofæer at opnå undtagen på Nintendo, som ikke vil have den slags.

Man spiller to antropomorfiske dyr. Det er midt i zombie-apokalypsen. De hænger ud på den enes lejlighed. Snart tager de ud i byen i deres kassevogn for at hente ting fra forladte butikker. Den ene holder øje med hvad der sker, og den anden går ind for at hente tingene. Man møder også andre dyr. Dem kan man få til at hente ting for sig. Der er også to store okser som ikke kan tåle at man kalder dem ”beef”. Så er fimse woke-heden også med i spillet. Det brød jeg mig ikke om. De går og kan ikke komme sig over noget som nogen har sagt! De vil gerne give øretæver. De går ind og stjæler i lejligheden. Ellers kunne jeg godt lide handlingen. Jeg har spillet det igennem to gange og set noget forskelligt hver gang. Zombierne er også seje i spillet. Vores hovedpersoner finder på et sprog omkring dem. Der er en del drengerøvshumor i spillet.

Man har også et lagersystem i spillet. Man får ting i de butikker man plyndrer. Man skal sørge for den højeste værdi af de varer. Nogle steder i spillet kan man bytte sig til dyrere varer. Man kan også risikere at miste varer. Der er også et trofæ for at slutte sig med en meget stor samlet værdi af varer.

Spillet fortsætter med nye kapitler, men nu må vi se om det bliver til noget. Der er mange spil på Steam som man er blevet lovet nye kapitler på, men som aldrig er blevet til noget. Jeg er ellers helt på hvis dette spil fortsætter. Spillet har voksenindhold. Det er ikke for børn. Der er alkohol og tobak med i spillet. Der er også nogle som dør. Det er ikke et dyrt spil. Det kan købes for 37 kroner. Spillet kræver ikke en kraftig PC for at køre, da grafikken ikke kræver det helt store. Efter spillet er blevet mere populært, har det fået indtalte stemmer. Der er ikke rigtigt nogen musik i spillet. Jeg var godt underholdt. 8 ud af 10 stjerner.
Anmeldt af Andreas Søe i himmelskibet nr.60

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar