RoboGeisha

RoboGeisha
Film, 2009, Japan
DVD fra Another World Entertainment 2010

Lillesøster Yoshie drømmer om at blive geisha som sin søster, der i øvrigt ikke regner hende for noget, og bruger en god del af sin tid på at tæve løs på hende, verbalt og fysisk. Søstrene kidnappes af skurke-firmaet Kageno for at blive trænet op som en del af den hær af sniggeishaer, der skal infiltrere Kagenos konkurrenter, myndighederne og den japanske regering. Det giver anledning til en slags våbenkapløb, hvor søstrene efterhånden udstyres med flere og flere indbyggede våbensystemer de kan bruge mod hinanden og mod Kagenos fjender. Til sidst er de mere eller mindre blevet til robotter, eller robo-geishaer. Der dukker så en gruppe af pårørende til Kagenos sniggeishaer op, som vil befri pigerne, og Yoshie beslutter sig for at skifte side og hjælpe denne gruppe. Det hele ender i et gigantisk blodbad.

RoboGeisha har et plot der slingrer som en flere dages druktur. Det eneste nogenlunde konstante er noget med familie og en hel masse fantasifulde måder at slå ihjel på. Der er ikke den del på en geishas krop som ikke kan bruges til at slå ihjel med (bortset fra måske nogle få steder som man af blufærdighedsgrunde undlader). Skurken har to dæmonagtige kvindelige assistenter han kan tilkalde med et knips med fingrene. De kan blandt andet udsende stråler af ætsende væske fra deres bryster og kastestjerner fra deres bagdele.

På mange måder minder filmen om klassiske tegnefilm, hvor det ikke så meget drejede sig om at finde på et godt plot, det var ofte det samme man genbrugte igen og igen, men om at finde på overraskende, fantasifulde ting. På det plan leverer RoboGeisha varen, i hvert fald det meste af tiden. Man bliver konstant overrasket over de nye tåbeligheder filmens skabere finder på. Jeg vil undlade at afsløre flere af dem, men blot konstatere at det næsten var nok til at jeg ikke kedede mig gennem filmens over 100 minutter. Kan anbefales hvis man ikke har noget imod voldelige film og har lyst til at se noget der kræver ganske minimal tankevirksomhed.

Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *