Himmelskibet 2 årgang
Dansk fanzine
Årgang 2 (2005), nr 5, 6, 7, og 8
A4-størrelse, hvert nr mellem 28 og 40 sider, med trespaltet tekst.
Medlemsblad for Foreningen Fantastik, www.fantastik.dk
Udkommer ca.4 gange årligt
Løssalgspris 35,- kr.
Nydeligt og regelmæssigt dropper Himmelskibet ind af min brevkasse. Igen i 2005 nåede redaktørerne målet med de fire blade pr år. Et pænt og overskueligt A4 format, flotte farveomslag der illustrerer Foreningen Fantastiks genremæssigt brede appel (et rumskib, et dinosaurhovede, en troldmand og en horroragtig alien), og et mikset indhold af artikler, nyheder, noveller og foreningsting.
I nummer 5 analyserer Flemming R. P. Rasch den danske roman Himmelskibet fra 1921, bygget over filmen fra 1917. Med både ekstensive citater og et par paralleller til samtidens litteratur lukker Rasch historien op for moderne læsere. Romanen har sine slagsider, bl.a. i personkarakteristikken som vanligt i den tids litteratur, men Rasch får også fermt skildret styrkerne i bogens vaklen imellem teknologiforstrækkelse og teknologidyrkelse. ”Det frydefulde monster” som en kritiker har kaldt denne dobbelthed. Ellers er dette nummer udmærket ved en conrapport fra den franske Utopiales som H. H. Løyche skriver om så man ønsker man selv havde været der, og en længere artikel fra redaktør Klaus Æ. Mogensens egen hånd om hvad vi gør når vi bliver 500.000.000.000.000 mennesker. Dertil anmeldelser, noveller og nyheder.
I nummer 6 er der flere danske noveller (tak for det) og så noget så sjældent som danske SF tegneserier, den fine Fanboy Blues af Lars Kramhøft, og den noget antikverede Nedtur Comix fra H. H. Løyche. Den danske Lovecraft ekspert Thomas Winther giver et godt og grundigt portræt af Ambrose Bierce, Fantasticon 2005 bliver skarpt evalueret af Olav M J Christiansen, og Rasch er tilbage med sine beretninger fra virkelighedens grænseland. Igen anmeldelser, nyheder og foreningsstof.
I nummer 7 bringes noveller fra Fantasticon 2005 konkurrencen, interviewet med æresgæsten Christopher Priest (UK) bliver refereret, Fanboy Blues fortsætter ufortrødent, foreningen forsøger igennem et omfattende spørgeskema at undersøge læsernes holdninger til genrerne, og Rasch beretter fra virkelighedens frontliv. Kim H. Pierri leverer nummerets clou, en sammenligning af Le- Guins troldmand Gæt og Hickman ´s tilsvarende Raistlin. Igen rummer nummeret en række relevante anmeldelser og genrerelaterede nyheder.
I årets sidste nummer, nummer 8, gæsteredigerer Thomas Winther mens Klaus Æ. Mogensen tager et velfortjent rast. I dette nummer dominerer novellerne. Ikke mindst fordi vi møder andre navne end ”de vante” i bladets ”novellestald”. Thomas Strømsholdt og Helene Hindberg giver deres egne stemmer til den danske fantastiske genre og tak for det! Forhåbentligt ser vi mere fra deres hånd fremover. Janus Andersen, der i samtlige numre af Himmeskibet har en fast rubrik med lister over ny dansk fantastik, har denne gang også en lang nekrolog/ artikel over Grete Roulund der døde i november 2004. I anledningen af feriedagene mod årets slutning har redaktøren sammen med Michael Bernth fremstillet en lille horror-quiz. Igen lidt anmeldelser og alm. nyheder.
Såvidt det indhold der gjorde indtryk. Interesserede kan hos Janus Andersens www.fanzine.dk finde komplette indholdsfortegnelser til numrene. Det er gode fanzines, og de afspejler på godt og ondt den bredde der er i Foreningens Fantastik grundlag.
Godt fordi det sikrer en meget bred appeal og alle formentlig derfor kan finde noget af interesse i hvert nummer, knap så godt fordi numrene bliver meget brede og får ikke den der tyngde som foreningen ellers rummer rigeligt med kompetencer til at fremstille.
I stedet for en enkelt artikel om Bierce, kunne man have bedt Winther om at lave et helt horror nummer. I stedet for en Fanboy Blues føljeton kunne man have udgivet et helt nummer med een lang tegneserie af Kramhøft, i stedet for de mange noveller, kunne man have lavet et regulært novellenummer, osv. Ellers bliver sådanne ting jo ikke udgivet. Jeg er sikker op at alle kan leve med (når det nu ER et foreningsblad) at det ene nummer ikke lige er den enkeltes kop te, det næste er jo så meget mere lige i øjet. Og så var der tid til lidt mere fordybelse. Som det er nu er Himmelskibet et pænt bredt produkt med høj stilsikkerhed og regelmæssig udgivelsestakt. Og det er jo godt nok. Det er bare ikke fantastisk…
Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.9
