Livets Barske Lektie II
Roman af Helene Th. Svolgart
Forlaget Balatan 2010
I bind 1 mødte vi lejesoldaten Mike, der endte på en fængselsplanet. Her bliver han taget under beskyttelse af den morddømte Keelan. Deres venskab ender dog med at begge tror at den anden har svigtet.
I bind II er det Keelans historie der fortælles. Den starter fra før han og Mike mødes, men går også videre end hvad der skete i bind 1. De to mødes således igen, og det lykkedes på trods af at Keelan næsten dræber Mike, for de to at finde sammen igen. Keelan er en noget andet type end Mike. For Keelan betyder det at tage et liv ingenting, og de gange han fortryder et mord, er det mere de konsekvenser det har fået, der gør at han fortryder. Det lykkedes ham at stikke af fra fængslet ved at kapre en rumfærge, men må nu leve livet som fredløs, mens han forsøger at komme fra planet til planet. Da han ender på sin hjemplanet, ender han også i den slum han voksede op i. Dette bringer dog det gode med sig at han genforenes med sin ungdomskæreste. Det er en pige han stort set aldrig talte med, for man måtte ikke tale med nogen af det modsatte køn på det børnehjem hvor han voksede op. En dag lykkedes det dem dog at være sammen, noget som fik den konsekvens at han blev sendt væk da det blev opdaget. Det viser sig nu at hun var blevet gravid, men ikke fik lov at beholde barnet. Keelan og Mike sætter sig derfor for at finde barnet.
Historien kan lige som bind 1 virke som om der ikke har været en klar plan med hvor den skulle gå hen, men at den mere har fået lov til at udvikle sig mens den er blevet skrevet. Der sker derfor rigtigt meget der ikke rigtigt bliver vendt tilbage til, og som ikke rigtigt er væsentligt. Dette gør dog ikke bogen kedelig, og det er alt sammen med til at fortælle Keelans historie på en uforudsigelig måde.
Med bind to i denne serie introducerer Svolgart ikke kun en fortsættelse til bind 1, men også til evo-universet. Dette skal danne rammen om en række historier og Livets barske lektie serien er blot en lille del af dette. Dette er i hvert fald hvad bogens forord beretter, men hvor meget der så yderligere kommer er nok svært at sige. Det er nok også svært helt at se hvor meget ”univers” der egentligt er, for godt nok rejses der imellem planeter, og man præsenteres for en række personer som vil kunne kaldes nøglepersoner. Det er dog stadig som ved bog nummer et, det virker mere til at historien er gået i den retning som den nu engang er, uden der er gjort sig de store tanker om fortællingens univers.
Den baske lektie er endnu engang at man skal passe på med hvem man stoler på, men også at man er nødt til at stole på andre.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.26
