Underworld: Rise of the Lycans
Film, USA, 2009, 92 min.
Instr.: Patrick Tatopoulos
Medvrk.: Michael Sheen, Bill Nighy, Rhona Mitra, Kevin Grevioux, Steven Mackintosh, m.fl.
Film nr. 3 i Underworld-serien er en prequel som fortæller den forhistorie der blev omtalt i den første film. Som sådan ved man jo hvad der sker, men det spændende ligger ikke i hvordan det ender, men i hvordan det forløber. Og det er faktisk rigtig fedt lavet. Historien foregår for nogle hundrede år siden et sted i central- Europa, hvor vampyrene har deres egen by, hvorfra de engang i mellem handler med menneskene, som til at begynde med blot tror at de er rige godsejere. Vampyrene bruger varulve som slaver og har dem boende i underjordiske fangehuller, men der lever også vilde varulve i de omkringliggende skove. En dag fødes der i vampyrbyen en varulv i menneskeskikkelse, som vokser op til at blive den stærkeste af varulvene; en naturlig leder: Lucian (eminent spillet af Michael Sheen). For at sikre hans loyalitet opdrages Lucian som en priviligeret tjener for vampyrlederen Viktors familie, hvilket dog resulterer i at Lucian forelsker sig i Viktors datter, Sonja. Samtidig bliver vampyrenes mishandling af hans artsfæller ham for meget, og under Lucians ledelse gør varulveslaverne oprør. Da de flygter ud i skoven, viser det sig at de vilde varulve derude også anerkender Lucian som leder, og nu er varulvene pludselig stærke og velorganiserede og i stand til at bekrige vampyrene.
Der er spandevis af action og godt skuespil i denne film. Det er fantastisk at se store britiske skuespillere som Michael Sheen og Bill Nighy kaste sig ind i sådan et filmprojekt med liv og sjæl. Rhona Mitra er ingen stor skuespiller, men fungerer fordi hun lige netop ligner Kate Beckinsale så meget at det er troværdigt at Selene, i den første film, minder Viktor så meget om sin datter at han adopterer hende. Som sådan fungerer denne prequel utrolig godt og konsekvent som forhistorie til den første film, som den derved underbygger markant. Der er ikke introduceret nogle nye og anderledes idéer som på mindste måde undergraver den første film. Det er bare det simple plot vi hørte om som en detalje i den første film, der her er blevet blæst op i en mere nuanceret udgave. En sådan konsekvens og integritet – og beherskelse! – er en sjældenhed i Hollywood-film.
Og ja, både vampyrer og varulve kan tilsyneladende formere sig i filmens verden, omend de også kan gøre almindelige mennesker til vampyrer eller varulve ved at bide dem. Om vampyrenes lyst til at drikke (menneske)blod hører man i disse film ikke et pip, hvilket jeg på en eller anden måde finder forfriskende. Det er et brud med den bide- og blod-fetish der ellers tit er omkring vampyrer. I disse film er de således måske mere fantasy-væsner end horrorvæsner, omend de i imponerende grad bevarer deres seje farlighed og deres outsider-plads i menneskenes verden. Man hører dog ikke ret meget om mennesker; i denne historie handler det hele om de interne intriger vampyrene og varulvene imellem. Også dét er forfriskende!
I det hele taget er film nr. 3 alt det som film nr. 2 – Underworld: Evolution – ikke var, nemlig en værdig og forbedrende tilføjelse til den første films univers. Hurra for det!
Karakter: 9 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.20
