Sweeney Todd

Sweeney Todd
The Demon Barber of Fleet Street
Film, USA/UK, 2007, 116 min.
Instruktør: Tim Burton
Medv.: Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Alan Rickman, Sacha Baron Cohen m.fl.

Benjamin Barker alias Sweeney Todd vender tilbage til London efter at være blevet sendt i eksil for en forbrydelse, han ikke har begået. Ved sin ankomst finder han ud af, at hans kone er død, og at hans datter nu er i den onde dommer Turpins vold. Han åbner en barberforretning oven over Mrs. Lovetts tærtebutik, hvor hun sælger Londons klammeste tærter.

Todd vil af med byens korrupte aristokrati, deriblandt den føromtalte dommer, og Mrs. Lovett vil gerne sælge flere tærter. Sammen får de på makaber vis deres forretninger til at blomstre. Men intet kan slukke Todds tørst efter hævn.

Filmen er hverken Depps eller Burtons bedste, men den fortjener alligevel ros. Underholdningsværdien er i top, og den dystre og humoristiske splattermusical er fedtet ind i den karakteristiske Burtonsignatur.

Sacha Baron Cohen, bedre kendt som figuren Borat, og Tim Burtons kone Helene Bonham Carter leverer en fremragende præstation. Depp fortjener fuldt ud sin Oscarnominering – også selvom han tydeligvis ikke er sanger. For han klarer alligevel jobbet meget godt. Man kan ikke undgå at både føle frastødt af og samtidig ynke Todd og resten af persongalleriet. Karakter: 8 ud af 10.

– Maria Kohinoor Larsen

Figuren Sweeney Todd har eksisteret i engelsk folklore siden engang i midten af 1800-tallet. Det er uvist om figuren har et virkeligt modstykke, men det er givet at de bifigurer, der siden er opstået omkring Sweeney Tood (bl.a. tærtebageren Mrs. Lovett) er opdigtede.

I 1973 lavede Christopher Bond et skuespil om figuren, og det er heri at Sweeney Todd bliver tildelt et hævnmotiv som forklaring på sine ugerninger. Nogle år senere lavede Stephen Sondheim en musical over dette stykke, og det er denne musical, Tim Burton nu har filmatiseret.

Burton har tidligere lavet dukkemusicalsene The Nightmare Before Christmas og The Corpe Bride, begge med musik af Danny Elfman. Jeg vil mene at Elfmans musik passer bedre til Burtons bizarre universer end Sondheims noget traditionelle (men glimtvis flotte) musicalschlagere.

De to altdominerende roller i filmen er Johnny Depp som Sweeney Todd og Burtons kone Helena Bonham Carter som Mrs. Lovett. Resten af figurerne er reduceret til de rene klicheer, og selv en god karakterskuespiller som Alan Richman har svært ved at give dybde til skurken Dommer Turpin. Filmen lider også lidt under at der ikke rigtig er nogen, man kan holde af. Todd og Lovett er måske nok forståelige i deres opgør mod overklassen, men driver hævnen for vidt til at være sympatiske. Det unge kærestepar er nok sympatiske, men for klichéprægede.

Rent visuelt er filmens baggrunde overvejende holdt i toner af sepia, der giver associationer til gamle fotos. Hovedpersonerne bryder bevidst dette indtryk ved at være klædt i skarpt sort og hvidt (måske en kommentar til deres lidet nuancerede indre), ofte krydret med blodrødt.

Alt i alt en udmærket film, der især lever i kraft af hovedrolleindhavernes kraftpræstationer, men det er ikke en af Burtons bedste.

– Klaus Æ. Mogensen

Anmeldt af Maria Kohinoor Larsen og Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.16

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *