Catherine Asaro: Sunrise Alley

Sunrise Alley
Roman af Catherine Asaro
Baen, 2004

Sam(antha) er en førende forsker i kunstig intelligens, som bor alene i et stort hus nær havet. En dag forulykker en sejlbåd nær hendes hus, og hun redder en mand fra at drukne. Det viser sig at være starten på et mysterium, som det tager resten af romanen at komme til bunds i. Sam forelsker sig undervejs i manden Turner. Det bliver et noget kompliceret forhold, fordi Turner lagt fra er den tilfældige skibbrudne mand han giver sig ud for, blandt andet er hans hjerne blevet erstattet med en såkaldt EI, en selvbevidst meget avanceret kunstig intelligens, som Sam tilfældigvis er en af verdens førende eksperter i.

Den gennemgående skurk i historien er Charon, en gal videnskabsmand som råder over teknologi der på nogle områder er mere avanceret end selv det militæret råder over. Der går meget lang tid før man faktisk møder ham og finder ud af hvad hans planer går ud på, men ret hurtigt finder man ud af at de blandt andet går ud på at kidnappe Sam og Turner, og at sidstnævnte er en slags forsøgsperson der er undsluppet fra Charons laboratorier.

Kærlighedshistorien veksler mellem at være interessant, ved at skildre et forhold mellem et menneske og et kunstigt menneske, og at være lidt på grænsen af hvad jeg synes er troværdigt, mht. at en der på papiret er en meget intelligent og selvstændig kvinde, opfører sig som en naiv teenager. Det, og andre ting i plottet der virker urimelige når man læser historien, får dog en slags forklaring hen mod slutningen af historien, men det kunne have været bedre integreret med resten af plottet.

Romanen minder mig lidt om den slags science fiction der blev skrevet før det avancerede sprog og de gennemarbejdede fremtidsverdener holdt deres indtog i 1980’erne. Det på både godt og ondt. Bogen er meget let at læse, og man kan uden videre forstå hvad der forgår og hvordan verden hænger sammen. Plottet er ganske spændende, på nær nogle få lidt døde perioder. Temaet om den kunstigt intelligente maskine, der måske vil gøre os mennesker til en fase i evolutionen der er ved at være overstået, bliver brugt ganske fint, selv om der ikke tilføjes meget nyt i forhold til det man før har set i science fiction-genren.

Teknologien og videnskaben i historien nyder godt af Asaros naturvidenskabelige baggrund. Måden som for eksempel den kunstige intelligens er beskrevet på, lyder troværdig, et sted hvor forskningen kan være nået til i 2033. Der er dog nogle få ting som ikke virker gennemtænkte: Der findes en fusionsreaktor i ministørrelse, som udsender så lidt stråling at den er svær at opdage. Jeg kunne måske købe en fusionsreaktor i 2033, en meget lille reaktor eller en næsten perfekt afskærmet reaktor, men alle tre ting på én gang tror jeg ikke på i dette årtusinde. Det er dog heldigvis ikke en central del af plottet.

En ting der irriterer mig lidt, er at Sam har en meget passiv rolle. Efter hun er blevet forelsket i Turner, laver hun ikke meget andet end at følge efter ham og prøve at få styr på sine følelser. Sært at en kvindelig forfatter som Catherine Asaro har lavet sådan en hovedperson. Men Sunrise Alley er en underholdende og letlæst spændingsroman i science fiction-genren, som ikke er stor litteratur, men som man som science fiction-fan kan læse uden at skulle sluge en masse tåbelig pseudovidenskab.

Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *