Riverworld
Tv-film, 2003, 86 min.
Medv.: Brad Johnson, Emily Lloyd, Cameron Daddo, Jonathan Cake, m.fl.
Philip José Farmers River world-romaner er blandt de store, klassiske SF-serier som jeg altid brændende har ønsket af se filmudgaver af, fordi konceptet har så stort et dramatisk potentiale: På en planet et sted ude i fremtiden genfødes alle de mennesker, der nogensinde har levet på Jorden, fra hulemænd til rumpiloter, fra Odysseus til Mozart. De genoplives omkring en stor og bred flod, og man følger så Sam Clemens (Mark Twain), der bygger en stor flodbåd og sejler op af floden for at løse flodverdenens og genfødslernes mysterier. Romanserien er på fem bøger plus en samling noveller, og selvom slutningen ikke er særlig tilfredsstillende, er sagaen alligevel storslået og spændende.
I marts 2003 skete det utrolige så: Sci-Fi Channel sendte en halvanden times tv-film baseret på de første par romaner. Det var en såkaldt pilot; en indledende film, der skulle lede til en senere tv-serie – som dog i dette tilfælde ikke materialiserede sig. Mine forventninger til tv-filmen var ikke høje, og det er derfor med en vis opstemthed at jeg kan rapportere at Riverworld- filmen er en hel del bedre end jeg havde frygtet.
Der er selvfølgelig ændret en del ting i forhold til bøgerne, men det er absolut overvejende forståelige og acceptable ændringer. F.eks. kan alle efter få minutter tale med hinanden, i stedet for at folk fra forskellige kulturer skal lære hinandens sprog.
Det er ærgerligt, om end dog acceptabelt, at hovedpersonerne mestendels ikke er de samme som i bøgerne. Ingen Sir Richard Burton og ingen John Lackland.
I filmen er hovedpersonen en rumfærge-pilot fra et par år ude i fremtiden, Jeff Hale, mens skurken var ingen ringere end Kejser Nero. Hale er ret farveløs, men den magtsyge og hensynsløse Nero er en særdeles spændende figur, som hurtigt bliver leder af lokalsamfundet. Hale og hans venner, incl. Alice Hargreaves fra bøgerne, søger tilflugt på Sam Clemens’ imponerende flodbåd, som netop er ved at afgå, og flygter fra Nero.
På mange måder er det en yderst velproduceret og seværdig film-udgave af forlægget; der mangler kun én ting, som til gengæld også er væsentlig: Mere historisk indhold. Udover Nero og andre smådetaljer er der utrolig få historiske referencer, hvilket er en skam, idet scenariets styrke netop er at hele verdenshistorien er legeplads for handlingen. Det lader ikke til at der er blevet lavet noget videre historisk research til filmen, og da mange af de oprindelige personer fra bøgerne er fjernet, kommer ‘forundringsfaktoren’ desværre ikke ret højt op.
Riverworld-filmen er altså mangelfuld på et af de vigtigste og mest essentielle områder, hvilket sandsynligvis er fordi den skal appellere til et bredere og knap så vidende publikum. Det må en sffan som jeg selv selvfølgelig beklage, men derfor må jeg alligevel sige at dette forsøg på at sætte Farmers ambitiøse romanserie på film var en interessant oplevelse, som kunne have været langt værre.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.3
