Jumper

Jumper
Film, USA 2008, 88 min.
Instruktør: Doug Liman
Medvirkende: Hayden Christensen, Jamie Bell, Samuel L. Jackson, Rachel Bilson, m.fl.

Somme tider kaster man sig bare ud i noget uden at undersøge hvad der venter forude. Sådan er mangt et plot til en horrorfilm skruet sammen. Sådan var det også, da jeg gik ind for at se filmen Jumper. Nogen horrorhistorie blev det måske ikke. Men alligevel. Den første forvarsel fik jeg ved at det var Hayden Christensen de havde sat til at spille hovedrollen. Manden der totalt forkludrede at vise Anakin Skywalkers transformation til Darth Vader i Star Wars-filmene. Men jeg huskede da en anden film hvor han var hæderlig nok. Så måske var det bare en umulig rolle han havde fået.

Her var han en ung mand, der opdagede at han havde evnen til at teleportere. Det reddede ham i første omgang fra at dø ved et uheld og derefter fandt han på mange kreative måder at udnytte sin evne på. For eksempel forsynede han sig med penge fra en bank. Ellers teleporterede han bare rundt og drev den af. Til skurk havde de gjort et godt valg. Troede jeg. Samuel L. Jackson. Som altid er god. Altså lige bortset fra i Jumper. Han kan spille megasej gangster eller jedi-ridder. Håbløst syrehoved. Ultracool strisser. Men absolut en strenget psykopat, der har gjort det til sin livsopgave at dræbe alle der kan teleportere, var åbenbart ikke i hans repertoire. Det var dog totalt spild af en god skuespiller. Men tilbage til handlingen. Vor teleporterende dagdriver finder ud af at der er andre der kan teleportere og han finder ud af at der er nogen som jager dem der kan teleportere. Han finder ud af at hans mor, der forlod ham som barn, er involveret i denne kamp. Hans gamle kæreste, som han forlod i starten af filmen af ikke helt åbenlyse årsager, bliver involveret jagten. Og mens der er godt gang i handlingen, og stadig ret mange ubesvarede spørgsmål (faktisk rigtig mange) opdager jeg at de viser rulletekster. Var jeg faldet i søvn? I hvert fald er filmen slut og jeg undrer mig meget over hvad det var jeg brugte 70 kroner på. Hvis jeg skal sætte fingeren på hvad der kunne havde reddet filmen, var det nok at man havde kunnet fatte en smule sympati for helten. Godt nok er han ikke meget for at slå ihjel, men han har ingen skrupler over bare at rage til sig, og har ingen ambitioner om at bruge evnen til at hjælpe andre, undtagen hvis han regner med at få noget ud af det. Alternativt kunne skurken have haft nogle forsonende træk, eller i det mindste kunne man have fået et enkelt glimt af hvordan tingene så ud fra hans synspunkt. Det man får er en bunke special effects, hvoraf nogle faktisk er ganske gode, og et vognlæs af klicheer (sågar den med det hemmelige selskab der har eksisteret siden middelalderen). Skal man se denne film: Ja, hvis man kan teleportere ind i biografen og slippe for at betale billet. Jeg mener at forbrydelsen i dette tilfælde ikke er at man snyder for en billet, men at de forlanger penge for dette makværk af en film.

Anmeldt af Flemming R. P. Rasch i Himmelskibet nr.16

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *