Doctor Who: The Christmas Invasion

Doctor Who: The Christmas Invasion
TV-film, England, 2005, 60 min.
Instr. og forfatter: Russell T. Davies
Medv.: David Tennant, Billie Piper, m.fl.

Første sæson af den nye Doctor Who TV-serie afsluttedes med et time-langt afsnit, The Christmas Invasion, som introducerede den nye (tiende) Doctor, spillet af David Tennant. En race af krigeriske rumvæsener, The Sycorax, ankommer til vores solsystem og truer med at dræbe en tredjedel af Jordens befolkning medmindre vi overgiver os og bliver deres slaver. Doktoren, som er udmattet efter sin seneste kropsudskiftning, sover gennem de første to tredjedele af afsnittet, hvor invasionen skrider mere og mere frem, og situationen tilspidses. Han når dog at vågne tids nok til at redde dagen (og julen). Afsnittet er OK underholdning, men ikke helt så godt som resten af TV-serien. Der er – efter at Doktoren først er vågnet – sjove referencer til alt fra Lion King til Douglas Adams, men den nye doktor, David Tennant, er desværre ikke halvt så karismatisk som den forrige, Christopher Eccleston. Man kan dog godt vænne sig til ham. Det bedste ved dette afsnit er at det her for første gang står klart at diverse fremmede racer er blevet bevidste om Jordens eksistens, og at Jorden derfor bliver nødt til at forberede sig på mere interaktion med resten af det kosmiske samfund. Langsomt bliver denne TV-serie – som jo genoptages til foråret – således mere og mere science fiction- præget, hvilket kun kan beskrives som en god ting.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.9

Dette indlæg blev udgivet i Film, Science Fiction, tv-serie og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *