A Scanner Darkly

Film, USA, 2006, 100 min.
Instr.: Richard Linklater
Medv.: Keanu Reeves, Robert Downey Jr., Woody Harrelson, Winona Ryder, m.fl.

Philip K. Dick er efterhånden Hollywoods darling. Han er blevet etableret som en forfatter hvis historier kan blive til gode film. Nu er turen så kommet til hans roman A Scanner Darkly. Den er lavet med såkaldt rotoscope-animation, hvor der er tegnet uden om rigtige skuespillere, og denne effekt er udmærket og skaber en interessant psykedelisk stemning. Filmen blev dog ikke en tilstrækkelig stor amerikansk succes til at den nåede frem til de danske biografer, men nu er den ude på DVD.

Jeg har desværre ikke læst romanen, som åbenbart er inspireret af Dick’s egne erfaringer med stofmisbrug, men jeg har læst nogle sammenligninger mellem filmen og bogen på internettet. Det forlyder at A Scanner Darkly er den Dick-film som hidtil er mest tro mod forlægget (Linklater fik rettighederne billigere, på den betingelse at han var tro overfor bogen), og alligevel er der selvfølgelig, som altid når en roman filmatiseres, skåret en del i den.

Historien handler om en efterretningsagent, Bob Arctor (Keanu Reeves), som sendes undercover i et miljø hvor det narkotiske stof Substance D købes, sælges og misbruges. I den forbindelse må han også selv tage stoffet. Substance D har bl.a. den effekt at kappe forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel, hvilket gør folk psykotiske, hallucinerende, paranoide og skizofrene i forskellig grad.

Som efterretningsagent bærer Arctor en såkaldt ”scrambling suit” som beskytter hans rigtige identitet. Selv de forskellige agenter ved for det meste ikke hvem hinanden er (det er muligvis disse agenter som er ”scannere”, men det synes jeg ikke fremgår af filmen). Der sker så det at Arctor i sin egenskab af efterretningsagent bliver sat til at overvåge sig selv i undercover-rollen. Er det et tilfælde, eller ved hans overordnede godt hvem han er?

I bogen opdager Arctor ikke at han overvåger sig selv, for han er blevet skizofren. Dette fremgår dog ikke særlig tydeligt af filmen, hvor det er mit indtryk at han godt ved besked, omend han selvfølgelig er ret forvirret over det. Seeren er også ret forvirret over hvad der egentlig foregår, men filmen ender på en tilfredsstillende måde med en væsentlig aha-oplevelse, som gør den overordnede handling langt mere meningsfuld, og giver en lyst til at se filmen igen for at lægge mærke til alle detaljerne.

Men bortset fra disse ”scramblings suits” og så det imaginære stof Substance D, er der ikke nogle videre science fiction-elementer i historien. Det foregår godt nok i et fremtidigt overvågningssamfund, men den detalje betyder ikke så meget for handlingen. Historien handler egentlig bare om at afsløre nogle narkohandlere på en yderst farlig og kontroversiel måde, som seerne også selv er med til at gætte sig til. Det er en flot, gennemført og tankevækkende film, men det er langt fra alle detaljer, der følges op på, og i sidste ende synes man ikke at filmen rigtig har flyttet noget.

Under alle omstændigheder er det dog en seværdig, underholdende og sine steder sjov film, med gode skuespillerpræstationer – også fra Keanu (surprise, surprise!).
Karakter: 7 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 13

Dette indlæg blev udgivet i Animation, Film, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.