Eureka
Tv-serie, amerikansk, 2006+
Skabt af Andrew Cosby & Jaime Paglia
Medv. Colin Ferguson, Salli Richardson-Whitfield, Erica Cerra m.fl.
Selvom meget af det der produceres til den såkaldte SyFy kanal ikke er superfantastisk, er der dog enkelte ting, der er værd at henlede opmærksomheden på. En af dem er tv-serien Eureka (A Town Called Eureka), der ind imellem vises på sære skiftende tidspunkter på DR 1 – typisk meget sent, hvilket er noget af en misforståelse som jeg vil demonstrere (De er i skrivende stund – august 2010 – midt i sæson 2). Serien startede i USA sin 4. sæson i juli 2010, så jeg tænkte, at jeg lige kunne forklare vores kære læsere, hvorfor denne serie måske kunne have interesse. Først og fremmest er dette en familie-serie. Det vil sige at man med sindsro kan se den sammen med både kvinder, børn, hund, kat og kanariefugl, da der yderst sjældent er noget der kan betegnes uhyggeligt, og man kan til og med få sig nogle diskussioner om seriøsiteten af den beskrevne videnskab i et givent afsnit. Effekter, scenografi og skuespil holder et generelt højt niveau, hvor der ikke er nogen der skinner specielt meget højere end andre, men hvor der heller ikke er nogen, der decideret falder igennem.
Grundplottet er følgende: En fraskilt U.S. Marshal er på vej til Californien for at aflevere sin 15-årige datter – en typisk teenager, der er midt i sit eksistentielle frigørelses oprør – til hendes mor. Ved et mystisk tilfælde ender de i en yderst særpræget hemmelig by i Oregon, hvor vores helt overtales til at overtage jobbet som lokal sherif/politimester. Byen er sær i den forstand at den stort set udelukkende består af genier inden for alle grene af videnskab og er finansieret af det amerikanske militær og de patenter, der kommer ud af at anbringe så mange skøre/kloge excentrikere på samme sted.
Et typisk afsnit vil således indebære at sheriffen tilkaldes til en mystisk hændelse, der kan få voldsomme konsekvenser (vi snakker løsslupne nanobots, sære magnetfelter, usynlighed, istid, robothunde, diverse A.I.’er der ændrer karakter, diverse genmodificerede problemer, tidsparadokser, kraftfelter, radioaktivitet etc etc.) og han får så ved hjælp af videnskab, snusfornuft og held reddet situationen. I dette kaos, der konstant truer med verdens udslettelse og det der er værre, skal sheriffen forsøge at opdrage førnævnte teenage datter, forsøge at få en ny kæreste, undgå at hans våbengale G.I. Jane næstkommanderende går agurk og holde sig gode venner med hele byen og i særdeleshed med A.I.’en i hans underjordiske hus, der minder om en mellemting imellem skibs computeren i Star Trek og Starlord’s Skib… Sådan cirka.
Hvis det lyder som en morsom sæbeopera der går på line mellem videnskabeligt og personligt drama og samtidig er fyldt med nørdvittigheder, så er det rigtigt deduceret. Det er ikke så pjattet som Dr. Who, men tager ikke sig selv så alvorligt som Trek, Stargate, X-Files etc. Balancegangen går ikke altid godt, men man sidder alligevel ofte med et skævt grin over videnskabsfolk, der går op i én detalje og overser at verden omkring dem er ved at bryde sammen på grund af en anden detalje. Det er i øvrigt sådan at problemerne ofte bliver løst, når sheriffens snusfornuft bliver kombineret med lidt tværfaglig tænkning.
Hver sæson har selvfølgelig også mindst en overordnet historie (1. et artefakt, 2. et tidsparadoks, 3a. en konspiration, 3b. et ‘rumskib’), og det er primært det overordnede plot, der driver personudviklingen, da de enkelte afsnits hovedhistorie sjældent afsætter større spor i karaktererne, når undtages de afsnit hvor nye figurer som skal være med flere afsnit skal introduceres. Sæson 1 (12 afsnit), Sæson 2 (13 afsnit) og Sæson 3 (18 afsnit delt i 2) kan alle fås på DVD til billige penge. Anbefales.
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.27
