Alien vs. Zombies
Originaltitel: The Dark Lurking
Film, Australien, 2010, 97 min.
Instr.: Gregory Connors
Medv.: Tonia Renee, Bret Kennedy, Ozzie Devrish, Roslyn van Doorn m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2010
I et hemmeligt forskningskompleks dybt under jorden går et eller andet frygteligt galt, og en broget gruppe af soldater, videnskabsfolk og forsøgskaniner er nu nødt til at kæmpe sig igennem horder af kødædende monstrøsiteter, hvis de nogensinde igen vil se dagens lys.
Alien vs. Zombies (som filmen distribueres som i Danmark) lægger hårdt ud med splat og action og spilder ingen tid på ligegyldigt pjat som etablering af situation eller karakterer – publikum får katastrofen smidt i ansigtet uden videre forklaring, og så hamrer filmen ellers derudad.
Lad det være sagt med det samme, at der venter staklerne en ualmindeligt fæl oplevelse – og her mener jeg ikke filmens persongalleri, men derimod de, der vælger at investere penge og tid i dette uhyrlige makværk af en film.
Idéen med at desorientere sit publikum ved at starte midt i en situation, kan såmænd godt fungere, hvis bare der er noget at holde fast i, mens tingene falder på plads. Det kan være et eller flere spor, nogle personer, en følelse af, at begivenhederne udvikler sig mod en form for mening … bare ét eller andet.
AvZ’s bud er en gruppe stereotype papfigurer, der aldrig uddybes eller udvikles, men til gengæld råber og skriger af hinanden og omgivelserne, mens de skyder løs og flygter og skyder noget mere på monstrene, som kommer væltende fra alle sider for at æde dem. Skulle denne fremgangsmåde ikke være forvirrende og fremmedgørende nok i sig selv, suppleres den af en masse close-ups (for hvad er bedre til at skabe overblik??) og en rodet og elendig klipning (nåh ja, det skulle da lige være dét!!).
Dialogen er tåkrummende i en klasse for sig, og det er svært at vurdere, om manuskriptforfatteren eller skuespillerne slipper værst fra den. Sjældent har jeg oplevet replikker blive leveret så uinspireret, men det er på den anden side heller ingen nem opgave at kommunikere i dårlige oneliners. Intet menneske burde nogensinde behøve at gabe over den osende omgang mundbæ, dette manuskript har disket op med!
Hele vejen igennem planker filmen skamløst idéer og momenter fra forbilleder som Aliens (en af karaktererne hedder sågar Yutani!), Resident Evil, Dawn of the Dead fra 2004, Doom og Event Horizon – komplet med sidstnævntes grynede videoskærme, ildevarslende latin og hurtige glimt af blodige og maddikebefængte lidelser. Et diskret eller veludført nik til en given films forbilleder kan sagtens have en vis charme, men AvZ har snarere karakter af en fordrukken og ukoordineret flyveskalle.
Det samme gælder DVD-omslaget med titlens alien, der i profil og med den rette, grønne belysning kan forveksles med Ridley Scotts ikoniske filmmonster, og så taglinen – “Under jorden kan ingen høre dig skrige”. Ja, gu’ har jeg lyst til at skrige! De såkaldte zombier lugter desværre også bare af et tarveligt marketingstrick og virker mere som blodtørstige mutationer. I det mindste er både makeup- og splattereffekterne ganske veludførte, ligesom kulisserne også er ganske hæderlige for en billigt produceret film. Intet af dette skal dog misforstås som en anbefaling af DVD’en.
Uforholdsmæssigt langt inde i filmen forsøger man at stoppe en smule sammenhæng og forklaring ind imellem action- og horrorscenerne, men det er både for sent og for sølle. På dette tidspunkt har de fleste mennesker nok alligevel taget skiven ud af afspilleren og erkendt, at den er mere egnet som ølbrik.
Jeg har set en del skodfilm i min tid. Nogle af dem endda flere gange, fordi de trods alt var dårlige på den underholdende måde, mens andre var svære nok bare at komme igennem den første og eneste gang. AvZ hører til den sidste gruppe. Den gruppe, der bare får mig til at rumstere uroligt rundt i sofaen, mens jeg bliver ved med at tjekke, hvor lang tid, der dog kan være tilbage. Men eftersom jeg skulle anmelde den, var der jo ikke andet for end at sidde igennem.
Du, derimod, har et valg. Brug det ordentligt!
Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet nr.27
