Arn – Tempelriddaren

Film, Sverige, 139 min., 2007
Instruktør.: Peter Flinth
Medv.: Joakim Nätterqvist, Sofia Helin, Stellan Skarsgård m.fl.

Så blev Jan Guillous bestseller-trilogi om Arn filmatiseret. Denne film er baseret på 1. bog og halvdelen af bog 2. Filmen handler om drengen Arn, som falder ned fra et tårn. Hans forældre lover at give drengen til den kristne gud, hvis han overlever og se, miraklet sker og drengen må gå i sin guds tjeneste. Han opvokse på et kloster, hvor han ligesom i bogen bliver opdraget til at bliver supermand af en tidligere tempelridder. Så rejser han til det hellige land og slås, men er en mere tolerant mand end sine samtidige. Fortsættelsen kommer i biografen til efteråret.

Man kan undre sig over at man ikke har valgt at lave 3 film ligesom antallet af bøger. Det gør at historien nogle gange er lidt forceret. Jeg er nu alligevel blevet enig med mig selv om at det er en god ide at nøjes med 2 film, for handlingen af bog 2 er så tæt på handlingen i Kingdom of Heaven, at en midterfilm nærmest ville være en genfilmatisering af denne.

Jeg syntes filmen er ganske god og er glad for at man har valgt at fokusere på andet end kamp og krig. Store slag er flotte på film, men der er nok film der viser flotte kæmpeslag. Man har i denne film valgt at nøjes med et stort slag og det syntes jeg er en god vurdering. Jeg nyder også autenticiteten i filmen, f.eks. er det tydeligt at alle dragter i nærbilleder er håndsyet uld eller hør. Jeg syntes at Arn er en ganske god film og jeg glæder mig til del 2. Jeg håber ikke de skærer den ellers overflødige scene væk, hvor Arn banker Ivanhoe på vej hjem fra det hellige land. Den kan jeg egentligt godt lide i bøgerne.

Anmeldt af Kim Pierri i Himmelskibet nr. 16

Dette indlæg blev udgivet i Fantasy, Film og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *