Hell of the living dead
Aka. Virus
Film, Italien/Spanien
1980, 101 min,
Intruktør: Bruno Mattei
DVD fra Another World Entertainment 2010
Blandt de første udgivelser fra Another World Entertainment var en række klassiske og kult zombie film fra halvfjerdserne, film som f.eks. Zombie 2 – Zombie Flesh Eaters m.fl. Problemet er blot at så mange gode og holdbare zombiefilm blev der ikke lavet dengang, og nu hvor deres zombie-serie er kommet til udgivelse nr. 7, er kvaliteten dalet. Det er dog film, der har en anden form for kvaliteter, nemlig de kiksede morsomme, som ofte skyldes lave produktionsomkostninger. Dette er Hell of the Living Dead et godt eksempel på.
Et kemisk udslip er skyld i at de døde rejser sig igen og kaster sig over de levende. Dette finder sted på øen Ny Guinea, og en militær enhed sendes af sted for at rydde op. Udover militæret er der lokalbefolkningen og en flok videnskabsmænd, der må kæmpe sammen imod de udøde. Dette er handlingen kort fortalt. Hvad er det så der gør filmen værd at se? Zombier, der pudsigt nok næsten ingen fysiske skader har, selvom de er tidligere ofre for andre zombier, men nu blot har fået en ny ansigtskulør, og nogle af dem ser ud til at have tabt en portion havregrød i ansigtet. Hertil er der en kødædende rotte og militærfolk der må siges at være overmodige, dumdristige og komiske heltetyper.
Noget af det der sikrer at filmens spilletid er 101 minutter, er et utal af naturbilleder og optagelser af stammedanse. Alle disse optagelser er tydeligt stock photo, noget der desværre gør filmen for lang.
Filmen har dog masser af komiske sekvenser. Et godt eksempel på dette, er da den kvindelige videnskabsmand skal kontakte en lokal stamme. Hun klæder sig af og maler sig lidt i ansigtet og på overkroppen, mens hun nu bevæger sig ind i landsbyen og observerer deres ritualer. Her er sammenklipningen mellem stock photos og filmens scener meget tydelig.
I DVD’ens booklet omtales filmens instruktør som følger: “Når horrorfilmens store annaler engang skal skrives, vil kapitlet om zombiefilm sikkert ikke levere megen plads til Bruno Mattei”, og andet steds står der at “jeg skal ikke forsøge at overbevise dig om at filmen, du netop har investeret dine surt tjente sparepenge i, er et stort mesterværk. Det er den nemlig ikke!” Pointen som skribenten (Jack Jensen) vil frem til, er at filmen ikke er stor kunst, men derimod hurtig let fordøjelig underholdning, og at den ikke skal tages for andet end det. Dette vil jeg give ham helt ret i, og jeg var bestemt underholdt, om ikke af andet. så af filmens manglende kvaliteter.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.27
