Metro 2033
Roman af Dmitry Glukhovsky
Forlaget Gollancz, 2007
Engelsk, oversat fra russisk
Verden er blevet reduceret til murbrokker. Overfladen er gjort ubeboelig af stråling fra den sidste store krig. I tyve år har intet fly krydset himlen. Byernes rastløse liv er væk. Motorvejene er stille, og kun efterladte bilvrag vidner stumt om en anden tid. Tokyo, London og Kairo. En efter en faldt radiostationerne ud og efterlod æteren et hvæsende tomrum. Menneskeheden er næsten uddød og har overladt de ødelagte byer til muterede livsformer, der er bedre tilpasset den nye verden.
I Moskvas metro, det største underjordiske tilflugtssted der nogensinde er bygget, frister et par tusinde mennesker en kummerlig tilværelse, uden at vide om de er menneskehedens sidste sørgelige rester. Selv om der stadig er enkelte der husker tiden før krigen, har ord som Pilot eller Sømand mistet deres mening for de fleste. Det er en verden uden morgengry, uden plads til drømme og planer. Uden meget håb. De enkelte metrostationer er små bystater, der samler folk omkring en ideologi, religioner, en vandpumpe eller blot behovet for fælles beskyttelse. Følelser og fornuft har veget pladsen til fordel for instinktet – viljen til at overleve endnu en dag.
I en af disse stationer, VDNKh, lever den unge fyr, Artyom. Hans lille samfund trues af skyggevæsner, der lusker rundt i udkanten af lyset. Indtrængere hvis hyl er som en dødemesse, der driver det lille samfunds forsvarere til vanvid. Væsnerne undgår åben konfrontation. I stedet er de en insisterede tilstedeværelse, der sniger sig ind i folks hoveder. Du kan ikke se dem eller høre dem, men du fornemmer hvordan de kryber nærmere og nærmere – indtil du knækker og dit sind splintrer.
Artyom møder Jæger, en tavs mand der bevæger sig frit rundt i metroens mange tunneler. Jæger er en del af en gruppe, der fungerer som metrosamfundets immunsystem; de rejser rundt og fjerner trusler hvor de kan. Artyom ser op til den stærke mand og betror sig til ham. Artyom har nemlig en hemmelighed. På grund af hans synder, giver Jæger ham et hverv; hvis Jæger ikke kommer tilbage fra sin jagt på skyggevæsnerne, skal Artyom trænge ind i hjertet af metroen, til den legendariske Polis, for at advarer alle om den nye fare og få hjælp.
Metro 2033 er Artyoms rejse gennem underverdenen, hvor han i metrostationerne konfronteres med skæbner og samfund på kanten. Bogens første halvdel, er nok den mest fascinerende og lidt skræmmende rejse ind i en dyster fremtid, jeg har været på siden jeg som ung læste 1984. Det er sagt om science fiction bøger, at de ofte i bund og grund handler om vores egen tid. At man ved at skue ud i fremtiden kan tage emner i samtiden op, forstørre dem, vende og dreje dem – og derved trække konflikterne skarpere op. Dette er meget tydeligt i Metro 2033. Romanen handler i bund og grund om Rusland efter kommunismen. Det er en rejse ind i den russiske sjæl – og romanen var mest spændende indtil jeg blev klar over dette. Handlingen taber lidt pusten hen mod slutningen, men hvis du vil forstå den russiske paranoia – føle den – kan Metro 2033 stærkt anbefales.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.27
