Pradovslevs Pagt
Roman af Peter Grønlykke
267 sider
Forlaget Mellemgaard, 2010
I den belejrede by Pradovslev lever den unge tyveknægt og charmør Jeirec med sin far.
Pradovslev er ikke nogen smuk by, men en snusket havneby fyldt med knejper, moler, trange gader og forfaldne paladser. Tiderne er ikke hvad de har været i Pradovslev. Landet omkring byen raseres af uvæsnerne, der gør al færdsel uden for byens høje mure til en hasarderet affære. Magtkampe mellem adelen har efterladt riget i borgerkrig og byen er belejret fra søsiden. Når tangfiskerne er færdige med dagens hårde arbejde, med at fiske den tang der bruges til snart sagt alt i byen, søger de glemsel i byens mange vandhuller eller i arenaen hvor de kan overvære gladiatorkampe. Det er en hård hverdag med mange farer. Træd ved siden af, og straffen er at blive kastet ud over bymuren – slår faldet dig ikke ihjel, vil uvæsenerne gøre det. Midt i dette kaos får Jeirec og hans far den umulige opgave at bryde ind i Ordenens hovedkvarter og stjæle et dokument der kan have afgørende indflydelse på spillet om magten. Ordenen er en gruppe af troldmænd, men ikke meget andet vides om denne hemmelighedsfulde organisation.
Pradovslevs Pagt er historien om nogle sammensvorne der skal udføre Kuppet, så de kan score den ultimative belønning, og kan forlade byen og dens elendighed for altid. Der er ikke meget, der er hvad det giver sig ud for at være i Pradovslevs Pagt, og det udvikler sig snart til et spil på liv og død. Mens jeg sad og læste romanen, kom jeg til at tænke på Cyberpunk. Udskift sværd med skydevåben, magi med cyberware – og du har ramt stemningen. Det kan vel nærmest kaldes fantasy-punk og er et frisk pust i genren. Peter Grønlykke er god til at samle de mange tilsyneladende løse tråde til en helstøbt historie og formår at bygge op til et passende klimaks. Lidt svagere står romanen i dens beskrivelser. Jeg synes der mangler den sidste glød i beskrivelserne af byen og romanens personer. Jeirev og hans kumpaner formår ikke helt at brænde igennem og jeg følte for lidt for hovedpersonerne, mens de gennemgik alle deres kvaler.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.27
