Bound in Blood
Roman af P.C. Hodgell
Baen Books, 2010
434 sider, $7.99
P.C. Hodgell begyndte fantasy-serien om Kencyrath-folket tilbage i 1982 med romanen God Stalk, og siden er fulgt flere bøger med ujævne mellemrum på flere forskellige forlag hvoraf to gik konkurs. For nylig overtog Baen Books og har genudgivet de første fire romaner, først som e-bøger og siden i to samlinger, The God Stalker Chronicles og Seeker’s Bane (begge 2009). Bound in Blood er den første nye roman i serien fra Baen Books, og til december 2011 kommer endnu en roman, Honor’s Paradox.
Det er et godt initiativ fra Baen Books at tage sig af denne alt for oversete serie, som genremæssigt lægger sig et sted mellem ‘New Weird’ og klassisk fantasy i Weird Tales-stil. Bøgerne handler om Kencyrath-folket, som består af tre distinkte racer, de aristokratiske Highborn, som ofte besidder magiske evner, kriger- og håndværkerkasten Kendar og de løvelignende Arrin-Ken, som lever for sig selv i skovene når de ikke fungerer som en slags dommere over Highborn. De tre racer er blevet bundet til hinanden af en gud kaldet The Three-Faced God for at bekæmpe det verdensødelæggende kaos kaldet Perimal Darkling. Kencyrath-folket har i årtusinder kæmpet mod Perimal Darkling på verden efter verden, og omkring tre tusind år før bøgerne starter er de blevet fordrevet til verdenen Rathillien, hvor de har bosat sig i The Riverland, et gammel, forladt rige. De er en skygge af fordums stolthed og er splittet af intriger og gamle fejder.
Seriens hovedperson, den unge Highborn-pige Jame, er vokset op fjernt fra The Riverland, dels i en næsten forladt fæstning tæt på grænsen til Perimal Darkling, dels i dette kaosland. I de første bøger søger hun at finde sit folk, som hun dårligt kender. Hun er en viljestærk pige i besiddelse af flere usædvanlige egenskaber, blandt andet en forbløffende evne til rode sig ind i alle mulige besværlige situationer, også efter at hun genfinder sit folk og sin tvillingebror, Torisen, som nu er blevet Highlord, øverste leder. I Bound in Blood er hun blevet optaget i Kencyrath-folkets militære akademi og bliver involveret i intriger, der trækker tråde tilbage til hendes families dystre fortid, samtidig med at hun også er blevet rodet ind i konflikter mellem Rathilliens gamle naturguder og urfolket Merikit, som ikke nærer den store kærlighed til Kencyrath-folket.
Rathillien er en verden med mange besynderlige træk, for eksempel kaosstorme, der kan forandre hele lande på en enkelt dag, og bizarre livsformer såsom pansrede rovheste, levende sten med tænder og træer hvis blade trækker sydpå om vinteren. De bizarre elementer bliver balanceret med en del humor og et spændende, til tider episk plot. Dette bind og den foregående roman, To Ride a Rathorn, er mindre episk anlagte end de tre første og fokuserer mere på James personlige relationer til sin omverden, men vi får en del at vide om Kencyrath-folkets traditioner og fortid, og der
bliver langsomt lagt an til et dramatisk opgør mod Perimal Darkling en gang ude i fremtiden. Det er lidt uklart om temposkiftet er en bevidst strategi fra Hodgells side som afveksling fra den temmelig hæsblæsende handling i de tidligere bind, eller om hun træder en smule vande mens hun arbejder sig frem mod seriens klimaks. Jeg følte mig meget godt underholdt mens jeg læste bogen, men kunne nogle gange godt ønske mig at den overordnede plotlinje ville gå lidt hurtigere. Bogen lider lidt af det samme syndrom som midter-bøger i trilogier ofte lider under: Optakten til konflikten og introduktionen til steder og figurer sker i første bind, og forløsningen kommer i sidste bind, så midten bliver let en masse gøren og laden, der kun langsomt driver plottet videre.
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale at læse serien fra starten, og især bind to (anden halvdel af The God Stalker Chronicles) regner jeg blandt de bedste fantasy-bøger jeg har læst. Jame er en sympatisk hovedperson som man kommer til at holde af, og bøgernes verden forener klassiske fantasy-troper med nye påfund, som er bizarre på den gode måde.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.28