Erik Jernhånd – Et rablende riddereventyr
Roman af Kristoffer J.
Andersen
Gyldendal 2011, 184 sider
Erik Jernhånd er en ægte ridder, der lever op til alle de dyder en rider skal. Han er galant, ærlig, modig og en ægte helt. Spørger man ham selv, så lever han fuldt op til de beskrivelser der findes i bøgerne om hans store idol Prins Constantin. Erik er desværre også arrogant og har ikke den store respekt for bønderne i sit land. Han får et problem da han bliver frataget titlen som arving til tronen, som nu kommer til at gå til hans bror der er administrator og langt fra en helt.
Erik samler en lille gruppe eventyrere omkring sig og drager ud for at finde en prinsesse han kan redde, så han kan bevise sit værd og igen få et kongerige. Det er faktisk så heldigt at der i et andet kongerige er udskrevet en konkurrence hvori man kan vinde prinsessen og det halve kongerige. De viser sig at konkurrencen mere minder om en talentkonkurrence, men da prinsessen undervejs bliver bortført af det frygtelige monster Demo-kraken, får Erik mulighed for at vise sig som en helt.
Bogen er historien om en prins der gerne vil være den klassiske helt, men desværre for ham begiver han sig rundt i en verden der ikke længere er gearet til helte. Dragerne gider ikke forsøge at æde ham, prinsesserne sidder ikke blot i et tårn og venter på deres prins, og troldene er blot handelsmænd der faldbyder deres varer, eller de er brobyggere der egentligt blot vil have lidt broafgift for at have råd til at vedligeholde broen. De tre bukke bruse er derimod modbydelige væsner, men da de er udødelige. kan Erik heller ikke gøre noget ved dem.
Bogen vender underholdende om på det klassiske riddereventyr og fortæller historien om en ung mand der må prøve at finde sin plads i et samfund der er under forandring og ikke helt lever op til de forventninger han havde. Heldigvis får han god hjælp af sine venner, selvom det ikke altid ved første øjekast ser ud til at være en hjælp.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.29
