Film, USA 1984, 108 min.
Instr.: John Sayles
Medvirk.: Joe Morton, John Sayles, David Strathairn, m.fl.
Denne low-budget indie-film var en publikumssucces da den kom ud i de amerikanske biografer. Joe Morton spiller en sort slave fra en anden planet, på flugt fra to hvide dusørjægere fra samme planet. Han lander ved Ellis Island i New York i nutiden (1984), og gemmer sig i den sorte bydel Harlem, hvor han kun omtales som ‘the brother’, bl.a. fordi han ikke kan tale (og derfor ikke sige sit navn). Han kan dog godt forstå hvad der bliver sagt til ham. I sit rumskibsstyrt mistede han en fod, men den kan han regenerere på en dag. Han har kun tre store tæer på hver fod. Han ender efter et par indledende eventyr og problemer med ordensmagten (han kender nemlig ikke til penge) i en Harlem-bar, hvor en af stamkunderne er en socialrådgiver, der finder ham et sted at bo. Han får også et midlertidigt job, eftersom han kan reparere maskiner, der er gået i stykker, ved bare at lægge hånden på dem. Han konfronteres herefter med det meste af hvad livet kan byde på, fra narko til kærlighed, før dusørjægerne endelig får opsporet ham – men får de også fanget ham? Det vil jeg lade stå hen i det uvisse.
Filmen er yderst velsammenskruet og underfundig og naturligvis fyldt med interessante racepolitiske observationer. Der er meget lidt dialog i filmen, men alligevel en hel del handling. Alle skuespillerne (især klientellet i baren, inkl. socialrådgiveren) har utrolige stærke personligheder. De to hvide dusærjægere, spillet af instruktøren selv og David Strathairn, er mega-komiske, og også lidt skræmmende, i deres stive, fremmedartede bevægelser og reptil-agtige skrig! Inde i baren beder de om fadøl “on the rocks”…
Karakter: 8 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 22
