Film, Rusland 2006.
Jeg forventede mig rigtigt meget af fortsættelsen til Night Watch. Min anmeldelse er meget forsinket, men den er sandt og sige også først kommet til min lokale Blockbuster for kort tid siden.
Mange var skuffede over den indledende kamp i Night Watch – de påpegede at det nærmest bare var riddere og orker der sloges mod hinanden, i stedet for noget mere fantasifuldt.
Day Watch’s indledende sekvens er fantastisk – Timur Lenk angriber en fæstning fyldt med fugle der bliver til krigere! Det lover rigtigt, rigtigt godt!
I stedet for, får vi den største omgang ”randomness” der nogensinde er lavet.
Jeg kan dårligt beskrive hvor skrækkelig den er. Den første udmærkede sig ved at være virkelig mørk, ved at have dét der ”mulmet”, en skygge-zone mellem verdenerne, ved at gøre helten til en svedig og ulækker russer, ved at have givet de magiske væsener nogle overbevisende måder at organisere og forklæde sig på, ved at fokusere på alle de skumle måder de prøver på at arbejde uden om deres ældgamle fredsaftale på. Ved at krydsklippe den sidste kampscene med det store slag det hele begyndte med.
Jeg kunne trygt glemme plothullerne, fordi så meget andet fungerede.
Men det her… når den ellers har fået gode anmeldelser, skyldes det kun at folk nægter at se nederlaget i øjnene.
Og det begynder faktisk også godt. Helten (Anton) skal jagte en bloddrikkende forbryder sammen med sin nye makker (som han er varm på), men det viser sig at være hans søn – og pludselig er han konfronteret med at skulle dække over ham, dvs. være på begge sider af loven på én gang. Og det er cool. Og det er også cool at der bliver myrdet nogle af ”de mørke”, så Anton bliver uretfærdigt anklaget.
Herfra går det helt galt. Mørkets fyrste render rundt i en fimset slåbrok og med en yo-yo gennem det meste af filmen. Hans kone (den onde pop-sangerinde fra sidste film) har af én eller anden grund en affære med heltens vampyr-nabo (kunne ham og hans far monstro ikke foretage sig noget mere vampyr-agtigt end at presse bukser og spille på bongotromme?!). Bare SE på den hat!
Hvad fanden sker der for uhyggen, her?!
Anton bytter krop med en kvinde for at undgå mistanke, hvilket fører til at han som kvinde står og beglor sin nøgne makker i brusebadet, hvorefter det kryds-klippes med dem begge to som et elskende par foran et vandfald, som i en shampoo-reklame!
Hvorfor er én af skurkene en papegøje der forvandler sig til ELTON JOHN?! (det ved jeg desværre godt… papegøje på russisk hedder popuGAY) Hvorfor er der i det hele taget så mange kyssende mænd i filmen?! Hvorfor bliver det mægtigste magiske artefakt i verden, skæbnens kridt, brugt til at optegne billard-resultater (eller sådan noget) på den bar der TILFÆLDIGVIS er Antons stamsted?! Hvorfor bliver nattevagterne angrebet af Mad Max-rockere på buggies?! (og ikke f.eks. drager, gespenster eller NOGET) Hvorfor er de ondes fejring af deres mægtige troldmand (Antons søn) en kæmpestor fuld-onkel-dansergrimt fest med åndede hatte?! Jeg VED godt at de er i forklædning, men kunne de ikke have krydsklippet med at de i virkeligheden er menneskeædende monstre eller noget?! Brug dog dit syn Anton, så vi kan se hvordan de virkelig ser ud!
Kan MØRKETS FYRSTE ikke finde noget mere dramatisk at slå ihjel med end TANGO?! Hvorfor skal vi under den endelige kamp, hele tiden se hvordan det bliver optaget med et kamera, der får mit Canon anno 1990, til at ligne noget fra en science fiction-film?! Hvorfor er én af de mægtigste af de gode, nær ved at lide DEATH BY JUICE-KARTON?! Hvorfor indvarsles apokalypsen af et kæmpestort pariserhjul der bliver væltet af en lille drengs YO-YO OF DOOM?!
Indkapslet fuldkommen i de tilfældigt sammenklippede platheder, er der enkelte flotte scener, som f.eks. dén slow-motionscene hvor mørkets fyrste og naboen kæmper højt oppe i luften i en sne-storm, eller hvor Anton midt i verdens undergang er ved at blive sønderslidt af gribende hænder, medens superskarpt, faldende glas kommer stadigt nærmere. Men nogle få, meget korte, æstetiske nydelser kan ikke redde dette kaos, denne katastrofe. Og hvor blev bjørnen og tigeren fra den første film af? De bliver kun brugt som cameos! Sikket spild af gode karakterer!
Og slutningen … åh Gud, slutningen … Lad mig sige det på dén måde: Hvis de havde klippet den ud, og i stedet havde vist Topher Grace der dansede ned ad gaden til ”Raindrops falling on my head”, ville ingen kunne have set forskel. Mine damer og herrer: Det bliver faktisk ikke værre end det her.
Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr. 18
