Under The Dome / Under Kuplen
Roman af Stephen King
Sæson 1 af tv-serie.
Lad det være sagt med det samme: Dette er en af de mest spændende af de vel omkring 10 King-bøger jeg har læst. Dermed være sagt, at det ikke så meget er gruopvækkende horror, som han har lavet en del af, selvom der så absolut også er skildringer af dødsfald og grusomme hændelser, der absolut trækker tænder ud på læseren, men …
Grund-konceptet er, at en mindre by (i King’s hjemstat Maine, selvfølgelig) pludselig omkranses af et uigennemtrængeligt kraftfelt der går seks km op og et ukendt antal km ned. Byen har normalt et indbygger tal på omkring 2000, men da fænomenet indtræffer på en hverdag, hvor folk er på arbejde og der også er et udenbys sportsarrangement, der involverer skolen og sågar det lokale brandkorps, er indbyggertallet nede på omkring 800.
Vi har altså en slags mikrokosmos af det amerikanske samfund, komplet med inkompetente politikere, magt- og pengeliderlige forretningsfolk, mere eller mindre skøre præster, pressede journalister, læger, politifolk, narkoproblemer, arbejdsløshed og andre almindelige mennesker. Persongalleriet er med andre ord enormt, og vi følger op imod 30 hovedpersoner, omkring 50 bifigurer og sågar to afsnit set fra hunde-perspektiv! Det kan lyde voldsomt, men romanen er så også over 1000 sider lang, og det er slet ikke noget problem at hitte rede i det, når man først er i gang med læsningen, fordi King skriver på en meget naturlig måde.
Vores primære helt er en krigsveteran, der arbejder på den lokale café med hemmeligheder fra fortiden og militære kontakter, der gør ham til en afgørende person i magtspillet, der starter idet ‘kuplen’ sænker sig over byen. Hans primære modstander er byens de facto magthaver ‘Big Jim’ Rennie – viceborgmester og brugtvognsforhandler med særdeles mange skumle jern i ilden.
Så vidt jeg har forstået, så var det en idé King forsøgte at skrive både i 1972 og 1982, uden at han syntes det fungerede, hvilket får mig til at tro, at den primære inspirationskilde måske oprindelig var William Golding’s Fluernes Herre, ændret til by-størrelse. Jeg vil ikke gå så meget mere ind på selve handlingen, men tro mig når jeg siger, at der er nogle stjernepsykopater i denne by som virkelig får lov at folde sig ud. Selve science fiction-elementet (kuplen) viser sig at have en ret spøjs forklaring som nogle sikkert vil hade, men jeg syntes faktisk, at det fungerede okay, men det er primært ment som en katalysator til at skildre et samfund, der går agurk.
Når denne bog fungerer så godt for mig, er det nok fordi, at jeg altid har haft en kynisk tiltro til, at der findes ondskab og ligegyldighed i ret mange mennesker, og det fænomen er skildret temmelig præcist i denne roman. Det er også en af de mest åbenlyst politiske King-romaner med henvisninger til både religion, miljøproblematikker, (soldater)-veteranpolitik, amerikansk politik, mm. Ifølge King selv er ‘Big Jim’-karakteren inspireret af tidligere vicepræsident i USA Dick Cheney. Alt det gør Under Kuplen til en mere moden King roman, og han har da også fået usædvanligt meget mere ros for denne end han plejer af det ‘litterære parnas’. Sproget glider flydende, og man får hele tiden lyst til at læse videre pga. den støt stigende spændingskurve, der ender næsten hvert kapitel med en cliff-hanger. (Jeg læste den engelske version).
Det var selvfølgelig oplagt at forsøge lave en tv-serie ud af en roman med et så stort persongalleri, men da jeg opdagede, at den er lavet til en af de amerikanske netværks kanaler, fik jeg ærligt talt bange anelser. Dette sætter nemlig en del begræns-ninger på, hvor tæt de kan komme på nogle af de mere gustne begivenheder (Jeg talte vist fire voldtægter, nekrofili, et utal af blodige mord og hændelige uheld, specielt to personers voldsomme brug af methamfetamin, mm.). Det hører ligesom bedre hjemme på kabel-tv … Nu har jeg så også fået set første sæson af tv-serien, og der er så afgjort problemer. Det tager ca. 6 afsnit før der er bare en lille smule styr på en handling, og man skal smide alt, hvad man har fra bogen ud af hukommelsen, ellers bliver man sur, trist, skuffet og vanvittig irriteret. Persongalleriet er skåret ned til ca. 1/3 og der er INGEN af figurerne, der deler nogen som helst karaktertræk med bogens figurer andet et par enkelt navne og jobbeskrivelser.
En anden spøjs ændring er, at tv-serien er blevet politisk korrekt i persongalleriet, der i modsætning til bogen er blevet væsentlig mere multietnisk. Der er sågar opfundet en sort lesbisk advokat som mor til en af de yngre hovedfigurer. Det kunne måske have været interessant, hvis man havde brugt det til at sige noget om racisme og forskelsbehandling, men nej, det har intet andet formål end at de bare skal være der. I bogen nævner King overhovedet ikke etnicitet hos nogen, selvom man kan mistænke et par enkelte for at have en anden etnicitet ud fra deres navne, men det er og bliver gætteri. Bogen har faktisk et par åbenlyst biseksuelle kvinder med, og de lider begge en grum skæbne – den ene får dog sin hævn lidt senere.
Skuespillet er er sted imellem jævnt og skrækkeligt undtagen hos Dean Norris (ham der spillede narkobetjent i serien Breaking Bad), der har den dominerende hovedrolle som ‘Big Jim’ og hende, der spiller journalist. Jeg er med på, at der er meget man ikke kan/må vise på de store amerikanske netværk, men det her er bare dumt og fordummende. Næsten alle Kings pointer er udvandet til det ukendelige ((lokal)politik), helt væk (miljø) eller sågar drejet 180 grader(eksempelvis Kings kritik af religion). Øvøvøv, det kunne have været så godt, hvis man bare havde filmet bogen slavisk til en kabel-tv kanal uden at lægge fingre imellem. Arrrggghhh – det er lige før sæson 2 kun kan blive bedre:-S …
Det er i øvrigt værd at nævne, at første afsnit af serien er ganske kompetent instrueret af danske Niels Arden Oplev. Det er også det afsnit med flest effekter, og han har generelt fået ros for indsatsen, og han står fortsat som executive producer på serien. Det gør King i øvrigt også, selvom jeg ikke fatter, hvorfor han er gået med til så mange ændringer.
Bogen kan fås billigt på engelsk og er også oversat til dansk udgivet af Lindhardt og Ringhof.
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 38
