Thor: The Dark World

Thor_The_Dark_WorldThor: The Dark World
Film, 2013, USA, 120 min.
Instr.: Alan Taylor
Medv.: Chris Hemsworth, Tom Hiddleston, Natalie Portman, Anthony Hopkins, Christopher Eccleston, Stellan Skarsgård, m.fl.

Så blev det tid til Marvel Studios nyeste superhelte-opus/-epos, nemlig fortsættelsen til den succesfulde Thor-film fra 2011. Den nye film er, i endnu højere grad end den første, et action-brag fra ende til anden, mens personerne ikke udvikles voldsomt meget. Der er masser af humor og masser af fantastiske effekter, og man kan ikke komme uden om at det er mægtig underholdende. Noget af det bedste ved filmen er at Thors verden, Asgård, der sammen med Jorden er en del af “de ni riger”, er en væsentlig større del af handlingen end i den første film, hvor der kun var relativt få scener fra Asgård. I fortsættelsen har de imidlertid fået budget til den helt store computeranimerede omgang, og det skorter bestemt ikke på rumskibe og krigsscener og alt hvad et action-hjerte kan begære af visuelt lir. Historien handler om at de ni riger, som er i evig bevægelse, er ved at stå på linje med hinanden for første gang i 5000 år. Sidst det skete måtte Odins far, Bor, bekæmpe elver-krigsherren Malekith, hvilket på Jorden blev markeret med konstruktionen af pyramiderne, Stonehenge, m.m. Nu er verdnerne så ved at stå på linje igen, med det resultat at der åbner sig dimensionelle porte mellem dem. Thors kæreste på Jorden, Jane Foster, falder igennem sådan en port og bliver inficeret med Malekiths gamle våben, Æteren. Da dette sker, genoplives Malekith, og han går i gang med at få fat i Jane Foster så han igen kan bemægtige sig våbnet, og, tjah, ødelægge alle verdnerne eller noget i den dur (Motivation? He don’t need no stinkin’ motivation!). Som sådan er det centrale plot ikke ligefrem hverken logisk eller synderligt interessant, men det er også kun en undskyldning for at sætte en masse action i gang. Det er fint at historien denne gang fokuserer rimeligt kraftigt på Jane Foster, som havde en alt for lille rolle i den første film.

Mit hovedproblem i denne film, hvor Asgård invaderes af Malekiths horder, er at man intet ser til Odins kræfter. Han bruger dem ikke. Han skal forestille at være den absolut mægtigste af Agårds guder, og han har en pænt stor rolle i handlingen, men i denne film ser man ham på intet tidspunkt bruge sine kræfter, selv når det virkeligt, virkeligt brænder på. Det er for dårligt. Og selv om der er en del scener fra Asgård (inkl. en scene med Alice Krige som as-læge), så møder vi stadig ikke nogle af de andre aser (udover Heimdal, Hogun, Fandrall, Volstagg og Sif, som alle har endnu mindre roller end i den første film), men kun en række navnløse soldater. Jeg kunne ellers godt tænke mig i det mindste at se Balder.

Men, anyway, filmen er flot og underholdende og har masser af humor, så det er begrænset hvor meget man kan have imod den. Thor: The Dark World er i samme kategori som sin forløber – måske endda en lille smule bedre – hvilket dog stadig ikke er helt i samme høje klasse som Iron Man og Captain America Men den skal absolut anbefales, og der er ingen tvivl om at den sagtens holder til et eller flere gensyn.

Karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 38

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *